Biskopper bliver mere pressebevidste

Stifterne ansætter flere pressemedarbejdere til at håndtere biskoppernes kontakt med medierne. Men kirken skal passe på, at den ikke bruger spindoktorer til at skærme biskopperne fra omverdenen, påpeger kommunikatør

De to senest tiltrådte biskopper, Marianne Christiansen i Haderslev (tv) og Tine Lindhardt på Fyn har begge ansat journalister i helt nyoprettede pressemedarbejderstillinger i starten af 2014
De to senest tiltrådte biskopper, Marianne Christiansen i Haderslev (tv) og Tine Lindhardt på Fyn har begge ansat journalister i helt nyoprettede pressemedarbejderstillinger i starten af 2014.

Hvem er du, hvad vil du spørge om, og hvad har du tænkt dig at skrive?.

Sådan lyder det i røret, når en journalist vil have fat i biskoppen i Fyens, Haderslev og Københavns Stifter. Alle tre steder skal pressen nemlig gennem en pressemedarbejder, hvis den skal tale med biskoppen.

De to senest tiltrådte biskopper, Marianne Christiansen i Haderslev og Tine Lindhardt på Fyn har begge ansat journalister i helt nyoprettede pressemedarbejderstillinger i starten af 2014, mens Københavns Stift har haft tre pressemedarbejdere i nogle år. Også i Aalborg og Roskilde Stift er mediekonsulenter ansat til at give gode råd og støtte biskoppen i kontakten med medierne.

LÆS OGSÅ: Vil kandidaterne i Ribe optræde i medierne?

Fra den 1. januar har journalisten Birthe Jørgensen taget telefonen, hvis en anden journalist vil i kontakt med biskop Marianne Christiansen.

En biskop har en stor berøringsflade med pressen og offentligheden, og ansættelsen af en journalist tror jeg er en erkendelse af, at den berøringsflade ikke bliver mindre; at presseelementet også er vigtigt for biskopper, siger Birthe Jørgensen om sit job.

Ansættelsen af journalister er et udtryk for, at biskopperne prøver at leve op til en forventning om, at de har en mening om samfundet, mener Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet.

Men det kan også være udtryk for en vis usikkerhed i forhold til at udtale sig. Det er nogle uvante med. For 20 år siden var stort set ingen biskopper mediepersoner, medmindre de lavede en større skandale. I Jan Lindhardts tid som biskop blev han så rollemodellen for den medievante biskop, fordi han var en type, der med det samme svarede på hvad som helst. Det at det hører med til bispeembedet, at du skal være en medieperson, er nyt.

Helt aktuelt er synlighed blevet et tema i bispevalgkampen i Ribe, hvor kandidaterne har diskuteret vigtigheden af at give folkekirken synlighed. I en tid, hvor danskerne i snit ser over tre timers fjernsyn om dagen og bruger seks timer ved computeren, er kirken nødt til at gå gennem medierne, hvis den vil folket noget, mener Svend Løbner, direktør for Kirkeligt Medieakademi.

Engang gik man i forsamlingshuset og kirken for at diskutere, men i dag foregår den offentlige samtale i høj grad i medierne. Og der er biskopperne nødt til at være kommunikationsparate. At lave en Birthe Rønn med ingen kommentarer duer simpelthen ikke i dag.

Lotte Hansen er tidligere politisk rådgiver og administrerende direktør i kommunikationsbureauet Hansen-Agenda.

Hun har i nogle år efterlyst mere professionel kommunikation hos den danske folkekirke og ser det i udgangspunktet som positivt, hvis kirken opgraderer på den front.

Men det kommer an på, hvordan pressemedarbejderne bliver brugt.

De skal passe på, de ikke kommer til at forstå sig selv som nogle, der skal skærme biskopperne og ser spøgelser, hvor der ingen spøgelser er. Og så skal man huske, at for mange almindelige mennesker ser dette her ud som noget, der kan øge afstanden mellem folk og kirke. Pressemedarbejderne må aldrig arbejde for, at kirken er sig selv nok i nogen henseender.