Prøv avisen

Biskopper er delte om nyt center, der skal arbejde med folkekirkens gudstjenester

Forslaget om at oprette et nationalt center til at arbejde med folkekirkens gudstjenestefejring møder begejstring, men også en frygt for, at debatten lukker sig om sig selv

Hvordan sikrer folkekirken, at dens gudstjenester i dag når ud til flest muligt og samtidig bevarer en høj kvalitet og ensartethed? Er det ved at samle debatten i et professionelt organ eller ved udelukkende at lade den leve lokalt?

Det spørgsmål lader folkekirkens biskopper ikke til at have helt samme svar på. I 2016 nedsatte de tre faggrupper til at se på folkekirkens gudstjenestefejring, og fredag blev de sidste af gruppernes rapporter offentliggjort. Udover at gennemgå tendenser inden for gudstjenestefejringen som ændringer af musikken og ritualernes ordlyd havde den ene faggruppe valgt at komme med en konkret anbefaling om at lave et nationalt center for liturgi, altså om gudstjenestens retningslinjer og rammer.

Forslaget kom fra faggruppen, som har arbejdet med gudstjenester generelt, og fra gruppens formand, Haderslev-biskoppen Marianne Christiansen, lød det, at et center skal hjælpe med at holde det liturgiske arbejde ved lige og give rum for fælles refleksion.

Allerede ved offentliggørelsen fredag mødte forslaget dog bekymring fra en af landets andre biskopper, nemlig Tine Lindhardt fra Fyens Stift, som selv har siddet i spidsen for den faggruppe, der har arbejdet med dåb og nadver. Hun tvivlede på, om et center var den bedste måde at varetage liturgidebatten på og frygtede, at det kunne stå i vejen for den brede debat. Den bekymring deler Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falsters Stift.

”Jeg synes, man må sige, at nu har fagfolkene haft bolden i nogle år, så nu skal vi have lægfolket på banen. Folkekirken er ikke topstyret, og derfor er det vigtigt, at vi decentraliserer diskussionen og inddrager folket. Men med et center understøtter man den fornemmelse, der er i forvejen, om at liturgi er universitetsteologernes domæne og noget, ’de finder ud af’. Vi skal undgå at lukke debatten inde,” siger hun.

I Københavns Stift mener biskop Peter Skov-Jakobsen også, at man skal huske at tænke den brede befolkning med, når man laver et center.

”At oprette et center er en meget god idé, men det skal gøres på en måde, så der er en forbindelse ud til sognene. Der er altid en fare for, at ting lukkes inde i centre, men Folkekirkens Konfirmandcenter er et eksempel på, at det ikke behøver ske. Og det er mærkeligt at være en luthersk kirke uden at have et sted at drøfte nye salmer, læsninger og liturgi. Men det skal altid ske i kontakt med kirkelivet. Der må ikke kun sidde teologer der,” siger han.

Biskop over Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel synes omvendt, at centeret skal arbejde på et videnskabeligt grundlag:

”Der er ikke megen forskning i Danmark inden for liturgi, så jeg mener, at den videnskabelige tilgang vil være den rette. Det skal ikke bare være et udvalg af folk, der sætter sig sammen og taler om, hvad de mener og synes. Men en videnskabelig udredning af, hvordan liturgien hænger sammen, og hvad der er det evangelisk-lutherske i den, ser jeg gerne.”

I Ribe, Roskilde og Aarhus Stift møder forslaget om et liturgicenter opbakning. Aarhus-biskop Henrik Wigh-Poulsen kalder det en styrkelse af det nødvendige arbejde med gudstjenesten, og Roskildes biskop Peter Fischer-Møller, mener, at der er brug for en ny måde at gribe arbejdet med liturgisk fornyelse an på.

”Tidligere havde vi en liturgikommission, som kunne sidde i rigtig mange år og drøfte forslag, mens der andre steder var en mere anarkistisk tilgang til området, hvor idéer blev afprøvet, uden man spurgte eller fik evalueret. Jeg ser det fremlagte materiale som et godt forsøg på at få et fælles udgangspunkt, og forslaget om et center som en mulighed for at få samlet og bearbejdet de indhøstede erfaringer,” siger han og tilføjer, at stifterne desuden ikke nødvendigvis selv har ressourcer til at samle erfaringer på området.

Det sidste får tilslutning fra Ribes Stifts biskop Elof Westergaard, som selv var formand for faggruppen vedrørende autorisation.

”Præster og provster har meget at lave, og derfor vil det være godt med et liturgisk center eller en gruppe professionelle, som reflekterer fuldtid over, hvad der foregår inden for gudstjenestelivet. Selvom vi ønsker udstrakt frihed til den enkelte menighed, er vores erfaring, at man lokalt også gerne vil have en væg at spille op ad,” siger han.

Det var ikke muligt at få fat i Viborg-biskop Henrik Stubkjær og Aalborgs biskop Henning Toft Bro inden avisens deadline.8