Biskopper dominerer liste over folkekirkens mest magtfulde

Nogle personer har større indflydelse end andre i folkekirken på trods af organisationens flade struktur. Det viser ny undersøgelse fra kirke.dk ifølge mediets redaktør. Men havde man spurgt, hvor magten ligger i stedet for hos hvem, havde listen set anderledes ud og været mere retvisende, mener biskop

Tine Lindhardt er blandt de syv biskopper, som dominerer kirke.dk’s nye lister over personer med indflydelse i folkekirken. Selv mener hun, at også menighedsrådene og provstiudvalgene har stor magt. – Arkiv
Tine Lindhardt er blandt de syv biskopper, som dominerer kirke.dk’s nye lister over personer med indflydelse i folkekirken. Selv mener hun, at også menighedsrådene og provstiudvalgene har stor magt. – Arkiv. Foto: Leif Tuxen.

Syv ud af ti af de mest indflydelsesrige personer i folkekirken er biskopper. Det har et ekspertpanel i hvert fald vurderet for mediet Kirke.dk, der er ejet af Kristeligt Dagblad, og som netop har offentliggjort resultatet af en undersøgelse af indflydelse i folkekirken.

Det overrasker redaktør for Kirke.dk, Kåre Gade, at biskopperne i så høj grad dominerer listen. Han havde forventet at se repræsentanter fra blandt andre Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet.

”Undersøgelsen viser, at det er biskopperne, der tegner folkekirkens ansigt udadtil, og at man som biskop opfattes som magtfuld. Dermed ligger der også en magtkompetence i det hverv. Vi taler tit om, at folkekirken har en flad struktur, hvor det hele vokser nedefra. Men det er også en del af historien, at nogle altså har mere indflydelse end andre,” siger han.

Dermed rammer undersøgelsen et ømt punkt i folkekirken, hvor magt er et belastet ord på grund af folkekirkens selvopfattelse, mener Kåre Gade.

”Hvis Børsen lavede en undersøgelse af, hvilke erhvervsledere der har mest indflydelse i Danmark, ville alle gerne stå på den top 10. Men i folkekirken har ingen lyst til at stå der. Det er paradoksalt, men det har nok teologiske årsager. Folkekirken bygger på en magtkritisk fortælling i Det Nye Testamente. Og derudover er den et barn af lutherdommen, som gjorde op med den hierarkiske kirke, samt af grundtvigianismen, der lægger vægt på, at kristendommen er folkelig. Det harmonerer ikke med at vise vilje til magt.”

Læs også: Sådan gjorde Kirke.dk - metoden bag undersøgelsen.

Biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt er en af de syv biskopper på listen. Hun står gerne ved, at hun som biskop har indflydelse, men mener alligevel, at undersøgelsen kan diskuteres.

”Måske er det, at som man råber i skoven, får man svar. I undersøgelsen spørger man efter personer med indflydelse, og så kan det ikke overraske, at biskopperne ligger højt. Vi er synlige og har da også en vis indflydelse, blandt andet ved at være til stede i den offentlige debat. Men havde man spurgt, hvor magten ligger i stedet for hos hvem, ville man formentlig have fået et mere retvisende billede. Så er jeg ret sikker på, at panelet ville have peget på menighedsrådene og provstiudvalgene som de mestindflydelsesrige. Det er trods alt dem, der har myndighed over økonomi og til at ’hyre og fyre’. Og sådan skal det også være. Den lokale forankring er vigtig,” siger hun.

Ligesom Kåre Gade bemærker professor emeritus i kirkehistorie Martin Schwarz Lausten, at de færreste formentlig vil bryde sig om at være på listen over de mest indflydelsesrige i folkekirken. Det er et luthersk fænomen, mener han.

”I lutherske kirker er man meget påpasselige med at bruge ordet magt, fordi det ligger dem meget fjernt at søge magten. Det skyldes, at de lutherske kirker aldrig har søgt politisk indflydelse, men overladt det til det verdslige regimente. Kirken skal ikke være en samfundsmagt, mener lutherske kirker, mens mange andre kirkesamfund er meget optagede af at få politisk indflydelse,” siger han.

Martin Schwarz Lausten er i øvrigt ikke spor overrasket over, at biskopper dominerer listen, selvom han selv ville placere flere fra det politiske over dem.

”Det er biskopperne, som i medierne tegner firmaet. Det er biskoppen, som er chef for stiftet. Det er biskoppen, som skal udtale sig, når der er præstesager under opsejling og så videre. Men hvis man blot tænker på folkekirkens styre og det ydre apparat, må man huske, at al lovgivning for folkekirken foregår i Folketinget, og før beslutninger træffes her, er der mange andre end biskopperne, som øver indflydelse. Desuden havde man fået andre svar, hvis man havde spurgt, hvem der har størst indflydelse på folkekirkens indre liv, på dens formidling af kristendommen og om dens betydning i samfundet,” siger han.

Henrik Højlund, der er sognepræst i Kingo-Samuel Sogn i København, er heller ikke overrasket over undersøgelsens resultat, som han dog ikke er helt enig i.

”På den ene side giver det god mening, at biskopperne dominerer listen, da meget af den folkekirkelige beslutningstagen ligger hos dem og selvfølgelig også hos kirke-ministeren. Men hvis jeg gik ned på gaden og spurgte folk, hvem der har mest indflydelse i folkekirken, tror jeg på den anden side, at de nærmere ville nævne Sørine Gotfredsen og andre præster, som gør sig gældende i debatten,” siger han.