Prøv avisen

Biskopper får kritik for at glemme lægfolk i liturgiprojekt

Der er ingen lægfolk iblandt i biskoppernes tre nedsatte fagudvalg. Foto: Michael Drost-Hansen

I de kommende år skal tre udvalg se på gudstjenesten samt dåb og nadver. Udvalgenes arbejde skal lægge op til en folkelig debat om folkekirkens gudstjenesteliv, men ingen lægfolk er iblandt

Biskopperne vil have en folkelig debat om fremtidens gudstjeneste, men ingen lægfolk er inviteret med i de forberedende udvalg, der skal se nærmere på folkekirkens gudstjenesteliv. Det møder nu kritik fra flere fronter.

Som indledning til debatten har landets biskopper nedsat tre fagudvalg. Og biskopperne har selv udpeget medlemmerne af disse udvalg, der nu skal undersøge blandt andet gudstjenestens form samt dåben og nadveren. Men kigger man nærmere på navnene i udvalgene, står det klart, at langt de fleste er præster og teologer, nogle enkelte er organister, og derudover har et par embedsmænd fra ministeriet fået en plads. Ingen lægfolk er iblandt, og det mødes med undren:

”Jeg er ikke i tvivl om, at det er kompetente mennesker, der er udpeget, men jeg undres over, at det alene er professionelle fagfolk, der skal udrede dette vigtige arbejde,” skriver tidligere højskoleforstander Helga Kolby Kristiansen i en kommentar i dagens avis.

Hun savner en god forklaring på, hvorfor folket ”ikke tiltros en stemme i dette arbejde”, og spørger, om lægfolk ikke kan være med til at kvalificere debatten.

Også hos Landsforeningen af Menighedsråd har man undret sig over sammensætningen, fortæller formand Søren Abildgaard.

”Det er noget, vi har drøftet sammen med en række af de øvrige kirkelige organisationer, herunder Indre Mission og Grundtvigsk Forum. Vi anerkender, at biskopperne har sat processen i gang, men den kunne godt have været tilrettelagt anderledes,” siger Søren Abildgaard.

Sammen med en række af de kirkelige organisationer har Landsforeningen af Menighedsråd derfor besluttet at bruge folkekirkemødet den 26. august i Aarhus til at sætte fokus på lægfolks inddragelse i spørgsmålene.

”På den måde går vi ind og forsøger at forbedre den proces, der er lagt op til fra biskoppernes side. For der er rigtig megen inspiration at hente hos almindelige menighedsmedlemmer, og vi vil gerne sikre, at den kommer med i processen,” siger Søren Abildgaard.

Forelagt kritikken siger biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt, at det er helt relevant at stille spørgsmålet om, hvorfor der ikke er lægfolk med i udvalgene.

”For debatten skal jo angå alle, og formålet er, at den bliver både bred og folkelig. Fagudvalgenes opgave er at forberede debatten ved i første omgang at behandle emnerne teologisk og historisk, og derfor er det fagfolk, der er udpeget til dette indledende arbejde,” lyder forklaringen fra Tine Lindhardt.

De tre udvalg skal hver især afslutte arbejdet med en rapport, der kan bidrage til den brede debat, hvor alle interesserede kan deltage.

”For mig at se er det først her, at den egentlige begyndelse på diskussionen om fremtidens gudstjeneste kommer. For udvalgene skal på ingen måde mene en hel masse eller styre debatten – de skal udelukkende være med til at kvalificere den ved hjælp af viden, der så bliver bredt ud til alle,” siger Tine Lindhardt, der tilføjer, at de tre fagudvalg løbende kan inddrage andre i arbejdet, herunder også ikke-teologer.

Og den tilføjelse håber Helga Kolby Kristiansen vil give almindelige mennesker mulighed for at kunne blande sig i de næste par års arbejde.

”For jeg ved jo godt, at de lægger op til en inddragende debat om to år. Men jeg synes stadig, det er underligt, at man ikke har tiltro til, at lægfolket kan være med i det indledende arbejde. Gudstjenesten er jo netop for alle, som tre af biskopperne også selv skrev i en kronik i Kristeligt Dagblad for nylig,” siger Helga Kolby Kristiansen.