Prøv avisen

Biskopper får kritik for historisk lukning af folkekirker

Danmarks biskopper udsendte mandag en opdateret udgave af deres anbefalinger i forbindelse med coronasituationen. Nu fremgår det, at landets folkekirker, som her Helligaandskirken i København, skal holdes lukket hele tiden. – Foto: Nikolaj Gonzales/Ritzau Scanpix.

Landets kirker blev mandag lukket for offentligheden, så det ikke længere er muligt at bede og tænde lys i dem. ”Det forstærker angsten,” mener kritiker

Hvis man bruger kirkerummet i den lokale sognekirke til at holde personlig andagt eller tænde lys, vil man den kommende tid møde en låst dør.

I tråd med regeringens anbefalinger om, at indendørs kulturinstitutioner holdes lukket på grund af coronavirussen, har landets 10 biskopper mandag udsendt en opdateret udgave af deres anbefalinger. Nu fremgår det, at landets folkekirker skal holdes lukket hele tiden. Også selvom der ikke er mere end 100 mennesker samlet på én gang.

”Begravelser finder sted under andre former. Dåb og vielse bør udskydes, om muligt, og dette aftales mellem præsten og de involverede. Hvis det gennemføres, skal antal deltagere begrænses til nærmeste pårørende og vidner,” står der i vejledningerne.

Det betyder altså, at landets kirker fremover ikke vil være tilgængelige for offentligheden.

Det er dybt problematisk, mener pensioneret sognepræst og tidligere underviser på Pastoralseminariet i Aarhus Thorkild Schousboe Laursen. Han mener, at biskopperne skulle have gået den modsatte vej og anbefalet, at mennesker, der søger håb, selvfølgelig kan gå ind i kirkerne, tænde et lys og bede en bøn.

”Jeg synes, det forstærker angsten. I stedet for at vi som kirke og kristne mennesker bør tale angsten ned, virker det her fuldstændig modsat. Kirken er et positivt sted. Et sted, hvor mennesker kan søge trøst i en hektisk tid, hvor det hele går amok,” siger han.

Thorkild Schousboe Laursen bruger selv sit lokale kirkerum i Hasseris ved Aalborg til fordybelse. Han mener, at folkekirken sagtens ville kunne bruge noget af det personale, som han nu formoder går rundt og laver ingenting, til at sørge for holde gæster i kirkerummet adskilt, så de ikke smitter hinanden.

”At man som enkeltperson ikke kan sætte sig ned på en bænk i sin kirke og tænde et lys. Det begriber jeg ikke,” siger han.

Selvom tiltaget møder kritik, har det været en nødvendighed, mener biskop over Viborg Stift, Henrik Stubkjær.

”Det skærer mig i hjertet. Og jeg havde håbet, at kirken kunne være det sted, hvor man går hen og tænder et lys i denne tid. Men situationen strammer til, og der lukkes mere og mere ned for alle offentlige aktiviteter. Vi vurderer, det er en nødvendighed for, at vi kan begrænse denne smitte mest muligt,” siger biskoppen.

Det har ikke været en nem beslutning, understreger han.

”Jeg har stor forståelse for, at det kan gå mennesker rundt, som vil savne at kunne bruge kirken. Men samtidig må jeg sige, at det er vores vurdering, at det er det eneste, der er at gøre. Hvis vi ikke gør det nu, frygter jeg, at kirken vil få kritik for, at den ikke tager smitten her alvorligt. Og det gør vi i allerhøjeste grad. Det er nu, vi skal handle,” siger Henrik Stubkjær.

Men det holder ikke, siger Kristoffer Garne, præst i Kjellerup og Omegns Valgmenighed i Midtjylland.

Han mener, at kirken netop nu burde have vist sig som det sted i samfundet, man kunne søge til. Også selvom det er på egen risiko. Han kunne bedre følge det, hvis biskopperne var blevet pålagt lukningerne af regeringen. Men at det sker på eget initiativ, er han helt uforstående overfor.

”Det er absurd. Hvis dette kan være nødvendigt, så skal man lave nogle helt andre foranstaltninger i samfundet. Hvis det er så alvorligt, at det er nødvendigt at lukke kirker, så må det da også være forbudt at handle i Brugsen? Jeg synes, det er symptomatisk for den måde, biskopperne indtil videre har reageret på under coronakrisen: at folkekirken endelig ikke må kunne blive udsat for kritik,” siger Kristoffer Garne.

Det er ved flere af regeringens pressemøder blevet påtalt, at den igangværende coronakrise er ubetrådt territorium for alle. Ingen har prøvet noget lignende før.

Og der er da også tale om en historisk beslutning, når biskopperne lukker kirken på den måde, de gør nu, vurderer Kurt E. Larsen, dr.theol. fra Aarhus Universitet og professor i kirkehistorie ved menighedsfakultetet.

Ham bekendt har der ikke tidligere været en sygdoms-epidemi, der som nu har lukket kirkebygningerne. Selv da pesten rasede i 1711, forblev de københavnske kirker åbne, selvom resten af samfundet lukkede ned.

Kurt E. Larsen mener, at det er udtryk for en høj grad af solidaritet, at folkekirken nu går foran i forsøget på at mindske risikoen for smitte. Man er bevidst om, at kirken står midt i folket og har en samlende effekt.

”Biskopperne vil ikke risikere at komme til at stå bagefter og kunne pege på, at den og den kirke var med til at sprede smitten. Jeg tror ikke, at folkekirken ville have nemt ved at leve med den historie,” siger Kurt E. Larsen.

Foreløbigt gælder nedlukningen indtil slutningen af marts.