Biskopper: Fjern restriktionerne i kirken. De er både ulogiske og politisk forkerte

Flere biskopper slutter sig til koret af kirkegængere, præster og politikere, der vil have droppet coronarestriktionerne i kirken. Kirkeministeren medgiver, at de nuværende restriktioner på mange måder ikke giver mening, men siger, at en lempelse skal bero på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne

Lige nu er kirkerne underlagt areal- og afstandskrav, der betyder, at der særligt i små landsbykirker kun er plads til meget få mennesker ved gudstjenester, begravelser og andre kirkelige handlinger. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Det giver ingen mening, at kirkerne er underlagt strengere coronarestriktioner end restauranter, barer og fodboldstadioner. Sådan har det den seneste tid lydt fra blandt andre kirkegængere, præster og oppositionspolitikere, og nu melder flere biskopper også klart ud. Blandt dem er Elof Westergaard, der er biskop over Ribe Stift.

Restriktionerne skal fjernes helt – og det kan ikke gå hurtigt nok, siger han.

”Der er brug for, at vi åbner helt op ved de kirkelige handlinger. Især over for dem, der skal tage afsked med deres kære ved en bisættelse eller en begravelse, virker det ufølsomt at holde fast i restriktionerne. Det er en helt forkert politisk prioritering,” siger Elof Westergaard.

Lige nu er kirkerne underlagt areal- og afstandskrav, der betyder, at der særligt i små landsbykirker kun er plads til meget få mennesker ved gudstjenester, begravelser og andre kirkelige handlinger. Reglerne gælder foreløbig frem til den 1. september, men det er der ingen logik i, når fodboldfans må samles i tusindvis, og restauranter må åbne for alle de gæster, de vil. Det siger Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, som forstår den frustration, mange præster og kirkegængere har givet udtryk for på det seneste.

”Det er simpelthen ulogisk, at man skal holde sig til arealkravet ved en bisættelse, mens man kan samle så mange, man vil, til gravøllet på kroen bagefter,” siger Henrik Stubkjær og fortsætter:

”Nu, hvor EM-feberen er ovre, synes jeg, at det er rimeligt, hvis kirken får lov at åbne mere ved de kirkelige handlinger, men også ved søndagsgudstjenesterne. For nylig fortalte en menighedsrådsformand, at de ved hans kirke måtte afvise seks kirkegængere ved en gudstjeneste, fordi der ikke var plads. Det gjorde en af dem så vred, at han sagde, han ville melde sig ud af folkekirken.”

Også Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falsters Stift, mener, at det er tid til at lempe på restriktionerne.

”Selvfølgelig befinder vi os stadig i en pandemi, og hvis der kommer en ny bølge, retter vi selvfølgelig ind efter restriktionerne. Men jeg synes, at arealkravet skal fjernes nu. Det virker paradoksalt at beholde det, og det bliver sværere og sværere for præsterne at forsvare det over for de pårørende,” siger hun.

Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift, appellerer til, at man politisk overvejer, om vi ”efterhånden er et sted, hvor vi kan begynde at lempe på kravene”.

”Jeg forstår godt, at præsterne og kirkegængerne kan have svært ved at se meningen med, at afstands- og arealkrav fastholdes i kirken, samtidig med at danskerne mødes uden de afstandskrav i andre sammenhænge. Og jeg har stor forståelse for, at det er svært at bede sørgende efterladte om ikke at synge til en begravelse – eller være nødt til at bede familiemedlemmer vente uden for kirken til begravelser, konfirmationer og bryllupper,” skriver han i en e-mail til Kristeligt Dagblad og tilføjer, at det i sidste ende er sundhedsmyndighedernes vurdering, og at man vil rette sig efter det.

Et udsagn, samtlige af de 7 ud af 10 biskopper, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, erklærer sig enige i på trods af deres kritik af restriktionerne.

Kirkeminister Joy Mogensen (S) forstår godt frustrationerne, siger hun til Kristeligt Dagblad. Og hun er helt enig i, at det ikke giver mening, at eksempelvis bryllups- og begravelsesgæster gerne må samles så mange, som de vil, på en restaurant, men ikke i kirken. Men reglerne beror på den politiske genåbningsaftale, som et bredt flertal af Folketingets partier blev enige om i juni, siger ministeren.

”Her blev det vedtaget, at restauranter, barer og EM i fodbold skulle løbe foran resten af samfundet i genåbningen. Og selvom jeg som minister for kultur og kirke godt kunne tænke mig en anden parallelitet i tingene, må jeg være loyal over for den aftale, der er,” siger kirkeministeren og fortsætter:

”Når det er sagt, har vi jo hele tiden sagt, at vi vil følge udviklingen i pandemien nøje, og så snart der ligger nye vurderinger fra sundhedsmyndighederne, kan der politisk forhandles om yderligere genåbning. Det er det, partierne er blevet enige om, og det er det, jeg som minister forholder mig til.”

”Når det er sagt, har vi jo hele tiden sagt, at vi vil følge udviklingen i pandemien nøje, og så snart der ligger nye vurderinger fra sundhedsmyndighederne, kan der politisk forhandles om yderligere genåbning. Det er det, partierne er blevet enige om, og det er det, jeg som minister forholder mig til.”