Prøv avisen

Biskopper har ikke styr på aflyste gudstjenester

Smukt er der, men hvor mange bruger kirken? Landets biskopper har ringe overblik over omfanget af aflyste gudstjenester. Foto: Foto:colourbox.com

I otte ud af landets ti stifter ved biskopperne ikke, hvor mange gudstjenester, der må aflyses, fordi kirken er tom. Pinligt og alvorligt problem, kritiserer professor

Mens kirkeminister Manu Sareen (R) skubber på for at lukke kirker, famler flertallet af biskopperne rundt i halvmørke, når talen falder på sagens kerne: tomme kirker.

I otte ud af landets ti stifter ved biskopperne ikke, hvor mange gudstjenester, der må aflyses, fordi kirken er tom. I tre stifter fører biskoppen slet ingen kontrol med aflyste gudstjenester, mens kontrollen i yderligere fem stifter er yderst usikker.

LÆS OGSÅ: Folkekirkens foragt for folketællinger

Det kan Kristeligt Dagblad konkludere efter at have haft aktindsigt i samtlige stifters opgørelse over aflyste gudstjenester i 2011, såkaldte messefald.

Det er pinligt, at kirken er så uvidende om egne forhold, lyder det fra professor i religionssociologi Ole Riis, der har speciale i kirkestatistik.

Det her er meget alvorligt for biskopperne, for de har tilsynspligt, og den indbefatter, at de skal føre tilsyn med, om der er messefald.

Opsynet med aflyste gudstjenester er kommet i fokus, efter at det for nylig kom frem, at en kirke på Fyn angiveligt aflyser ni ud af ti gudstjenester. Forleden kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at kirker i Lolland-Falsters Stift sidste år aflyste flere end 100 gudstjenester. Men kun i Københavns Stift og Lolland-Falsters Stift fører biskopperne systematisk kontrol med de aflyste gudstjenester.

Det ville være utænkeligt, at skoler, retsvæsen og andre offentlige institutioner førte så beskedent opsyn med, hvor meget de blev brugt, understreger Ole Riis.

Sådan er det alle steder i den offentlige forvaltning, og folkekirken er en offentlig forvaltning, fastslår han.

Mens biskopperne i Aarhus, Helsingør og Fyens Stifter slet ikke fører kontrol med aflyste gudstjenester, er der en vis form for kontrol i Aalborg, Viborg, Ribe, Haderslev og Roskilde Stifter. Her har biskopperne bedt præsterne om at melde, hvis de oplever messefald.

Men meget tyder på, at den viden ikke altid når forbi præstegårdenes fire vægge. Flere provster, der er i tæt kontakt med præsterne, fortæller til Kristeligt Dagblad, at stifterne langt fra får alle messefald med i deres opgørelser. Den mistanke bestyrkes af, at kontorchefen i Roskilde Stift, Helle Saxil, kalder indberetningerne for tilfældige. Sidste år blev der blot indberettet fire messefald i Roskilde Stift mod 155 i 2000, hvor man gennemførte en egentlig optælling.

Religionssociolog Morten Warmind har set stifternes opgørelse over messefald for 2011 igennem. Han mener ikke, at stifternes tal giver et korrekt billede af omfanget af tomme kirker.

Tallene virker ganske enkelt ikke troværdige. Hvis man skal have et retvisende billede, bliver man nødt til at tage fat i de enkelte sogne, siger han.

Morten Warmind tilføjer, at det er logisk, at præsterne ikke melder om messefald, med mindre de bliver tvunget til det.

De skal jo vise, de er deres løn værd over for den centrale administration, siger han.

Kirkeminister Manu Sareen kalder det for en god idé, hvis folkekirken sørgede for et bedre overblik over messefald. Han henviser til, at man i de andre nordiske lande har haft succes med at kortlægge kirkegangen.

Det vil være ganske naturligt med et bedre opsyn med messefald. I sidste ende handler det om at styrke kirkelivet, og det kan betyde, at ressourcer må flyttes fra et sted til et andet. Samtidig vil det også give det bedste kvalitative grundlag for at tage en beslutning, hvis vi ender med at skulle lukke kirker, siger han og tilføjer, at messefald alene dog ikke giver et samlet billede af det lokale kirkeliv.

Han har nu sat opsynet med messefald på dagsordenen ved det kommende samråd med biskopperne den 29. marts.

Men statistik og opgørelser over messefald er unødvendige, lyder det fra Kjeld Holm, biskop i Århus:

Jeg er i form af samtaler med præster, provster og menighedsrådsmedlemmer velorienteret om kirkegangen i mit stift, siger han og tilføjer:

Jeg har absolut ingen planer om at bede sognene om at indberette messefald eller antallet af kirkegængere.