Biskopper i sjælden debat om Koranen i kirken

Religionsblanderi eller helt ufarligt? Biskopper er uenige om, hvorvidt der kan læses op fra Koranen under gudstjenester

Fra venstre: Henning Toft Bro, Peter Skov-Jakobsen, Lise Lotte Rebel og Henrik Wigh Poulsen.
Fra venstre: Henning Toft Bro, Peter Skov-Jakobsen, Lise Lotte Rebel og Henrik Wigh Poulsen. Foto: Scanpix

Spørgsmål om islam deler vandene. Både blandt danskere, politikere – og blandt biskopperne.

For med den tyrkiske lærde Hüseyin Gültekins oplæsning af et kontroversielt koranvers ved en mindegudstjeneste i Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, den 6. april, er der blotlagt en ellers sjældent set uenighed mellem biskopperne.

Nu melder biskop Henning Toft Bro sig på banen med en principiel kritik af idéen om at læse op af Koranen i kirkerummet generelt:

”Kirkerummet er den kristne bekendelses og derved bibels sted. Jeg mener derfor ikke, der bør læses op fra andet. Naturligvis kan der opstå situationer, hvor der kan læses op fra andre skrifter. Ved begravelser læses der til tider måske et digt, hvilket er helt på sin plads. Men som udgangspunkt er det Bibelen, der læses op fra ved en gudstjeneste,” skriver han til Kristeligt Dagblad.

Dermed slutter han sig til Steen Skovsgaard, biskop over Lolland-Falsters Stift, der tidligere i Kristeligt Dagblad har opponeret imod, at Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, dannede ramme om oplæsning af koranvers, som i en traditionel muslimsk udlægning fortolkes som et opråb til oprør mod kristne og jøder.

Også hans kollega i Helsingør Stift, biskop Lise Lotte Rebel, har i Berlingske taget afstand fra koranoplæsning.

”Vi skal ikke blande tingene sammen. Det skaber kun forvirring. Vi er i kirken forpligtede til at holde kristen gudstjeneste. Det er det, vi er sat i verden for: at forkynde det kristne evangelium. Derfor går jeg ikke ind for koranoplæsning,” udtalte hun.

Men kritikken er blevet for meget for Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift. I et debatindlæg i Politiken forsvarer han oplæsningen af Koranen med, at der var tale om en særlig mindehøjtidelighed for terrorofre, og at størstedelen af verdens terrorofre har lidt døden i muslimske lande:

”Hvordan nogle i den forbindelse kan komme i tanke om at tale om, at religionerne sammenblandes, at Koranen skulle være blevet helligskrift i kirken, at vi skal værne vores troende mod de andre, for de kan blive forvirrede, det forstår jeg ganske enkelt ikke,” skriver Peter Skov-Jakobsen og fortsætter:

”Få minutters koranlæsning vækker derimod en kulturel, teologisk og social smålighed af dimensioner.”

Heller ikke Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift, kan se noget problem i, at den tyrkiske lærde blev inviteret til at læse op fra Koranen i domkirken. Ligesom Peter Skov-Jakobsen hæfter Henrik Wigh-Poulsen sig ved, at der var tale om en særlig mindegudstjeneste og som sådan en understregning af det folkelige i folkekirken.

”Det er en påmindelse om, at terroren rammer alle trosretninger. Ud fra den betragtning har jeg intet principielt at indvende,” bemærker Henrik Wigh-Poulsen.

Han mener, at man i denne situation kan sammenligne oplæsning af Koranen i kirken med oplæsning af ethvert andet stykke litteratur.

”Det er en tekst, som vi som kristne ikke er underlagt, men som vi forholder os frit til. Det er først, når vi begynder at tillægge Koranen en særlig autoritet, positiv såvel som negativ, at det bliver et problem,” siger Henrik Wigh-Poulsen, der samtidig mener, at Koranen som udgangspunkt bør holdes ude af den almindelige højmesse.

”Gudstjenesten har en anden karakter, hvor det selvsagt er Det Nye Testamente, Bibelen, der er udgangspunktet. Der er Koranen et fremmedelement,” siger Henrik Wigh-Poulsen.