Biskopper i strid med Sareen, som vil tidsbegrænse deres embede

Manu Sareen (R) ønsker åremålsansættelse af biskopper. Men biskopperne troede, at de havde en aftale om, at forslaget ikke kom på bordet før styrelsesreformen er i hus. Det her vil ændre folkekirken, vurderer ekspert

Danske biskopper forstår ikke, hvorfor kirkeministeren pludseligt vil tidsbegrænse deres embede. Arkivfoto
Danske biskopper forstår ikke, hvorfor kirkeministeren pludseligt vil tidsbegrænse deres embede. Arkivfoto. Foto: Palle Peter Skov Denmark.

Kirkeminister Manu Sareen (R) har lagt sig ud med folkekirkens biskopper med et nyt lovforslag, der vil begrænse fremtidige biskoppers tid i embedet til 10 år. Et lignende forslag fra tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) om 12 års ansættelse faldt i Folketinget i 2008.

Reelt strides parterne om to år, da biskopperne har indvilliget i en embedsperiode på 12 år.

Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen siger, at biskopperne har haft en aftale med kirkeministeren om, at lovforslaget skulle afvente udfaldet af den nye styrelsesordning for folkekirken.

FAKTA: Så længe sidder biskopper i gennemsnit

For der kan jo være elementer i reformen, som påvirker bispeembedet, siger Peter Skov-Jakobsen.

Kirkeminister Manu Sareen mener ikke, at det er aftalen.

Den handler tværtom om, at når bispeembedets indhold var udredt af Kirkeministeriet, kunne lovforslaget udsendes. Det aftalte jeg med biskopperne i januar 2012, lyder det fra ministeren.

Men sådan opfatter biskopperne det ikke.

Jeg mener ikke, at bispeembedet er udredt. Det er nærmere et notat, der er kommet ud af det, siger Peter Skov-Jakobsen.

DOKUMENTATION: Udredning af bispeembedet

Han og de øvrige ni biskopper appellerer nu igen til, at politikerne venter med bispe-lovgivning, indtil arbejdet med styrelsesordningen er tilendebragt.

Hvis lovforslaget vedtages, vil fremtidige biskopper blive valgt for 10 år. Hvis de derefter stadig har bispeambitioner, kan de vælges i et andet stift. Ellers kan de søge ud som præster, og hvis det ikke går, kan Kirkeministeriet eventuelt placere præsterne i et embede, nogle gange uden menighedsrådets råd, hvis de afgåede biskopper ikke er pensionsparate.

LÆS OGSÅ: Kirkeeksperter: Man kan ikke tidsbegrænse paven, Dalai Lama eller en biskop

Professor i religionsret ved Roskilde Universitet, Lisbet Christoffersen, er ikke begejstret for forslaget, som hun mener vil ændre folkekirken.

Blandt andet kan man diskutere, om præsterne kan opretholde deres tjenestemandsansættelse, hvis biskopper åremålsansættes. Det her er historisk, fordi vi siden reformationen i 1536 har bygget på faste embeder i folkekirken. Hvis lovforslaget vedtages, får embeder i folkekirken en anden betydning, og balancen mellem Kirkemininisteriet og biskopperne ændres. Det samme gør balancen mellem politik og indhold i kirken, siger Lisbet Christoffersen.

Manu Sareen begrunder selv forslaget med, at åremålsansættelse af biskopper kan styrke demokratiet og debatten i folkekirken.

Jeg synes, at de to seneste bispevalg på Fyn og i Haderslev Stift var forrygende, siger Manu Sareen, som mener, at der er politisk opbakning til forslaget fra begge sider af Folketinget.

Og hos både Socialdemokraterne og SF støtter man da også forslaget.

Kirkeordfører og formand for Kirkeudvalget Karen Klint (S) siger:

Biskopper vælges demokratisk. Derfor er det lidt underligt, at de er ansat for livstid. I alle andre erhverv vælges man for en periode. Det er fint, at biskopperne kommer med i den demokratiseringsproces. Og det er rigtig sundt at få den rotation ind i kirkelivet.

LÆS OGSÅ: Oppositionen: Folkekirken skal selv bestemme over sine biskopper

Kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge (SF) mener, at netop demokratisering er en vigtig del af lovforslaget.

Det er et brud med en mangeårig tradition, men det er også udtryk for en demokratisering af folkekirken, som er helt nødvendig i disse år, hvor kun få vil sidde i sognenes menighedsråd, og hvor der kun alt for sjældent er valg til samme.

Fra den modsatte side af folketingssalen er Liberal Alliances kirkeordfører Mette Bock ikke imponeret.

At være biskop kan ikke sammenlignes med alle mulige andre erhverv. Og det her er at hive embedet ned på et niveau, hvor det ikke hører hjemme. Man gør biskopper til almindelige lønmodtagere, siger hun og peger på, at biskopper allerede har mulighed for at trække sig, før de bliver 70 år.