Biskopper kaster folkekirken ind i klimakamp

Folkekirken skal forsøge at reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030, siger landets biskopper. Det vil blive meget dyrt og mest af alt have en symbolsk værdi, lyder det fra klimaforsker

”Vi vil gøre så meget, vi kan, for at nå målet på 70 procent inden 2030. Jeg vil ikke garantere, at vi lykkes med det, fordi vi i folkekirken har nogle særlige udfordringer med middelalderlige kirker og andre historisk værdifulde bygninger," siger Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift.
”Vi vil gøre så meget, vi kan, for at nå målet på 70 procent inden 2030. Jeg vil ikke garantere, at vi lykkes med det, fordi vi i folkekirken har nogle særlige udfordringer med middelalderlige kirker og andre historisk værdifulde bygninger," siger Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift. Foto: Paw Gissel.

Folkekirken skal være med, når resten af Danmark skal forsøge at reducere udledningen af CO2 inden 2030. Det har biskopperne besluttet sig for på det seneste bispemøde, der blev holdt i denne uge.

Her blev de enige om at foreslå, at der bliver oprettet en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan også folkekirken kan reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden for 10 år.

Selvom kirkeminister Joy Mogensen (S) tidligere har sagt, at folkekirken også skal bidrage til en grøn samfunds-omstilling, kommer udspillet på biskoppernes eget initiativ og er en reaktion på den klimalov, der blev vedtaget af et bredt folketingsflertal i december. Ifølge loven er alle siddende regeringer de næste 10 år forpligtet på at arbejde for 70 procents reduktion af CO2-udledningen. Og nu forpligter folkekirken sig på det samme, kan biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, fortælle.

”Vi vil gøre så meget, vi kan, for at nå målet på 70 procent inden 2030. Jeg vil ikke garantere, at vi lykkes med det, fordi vi i folkekirken har nogle særlige udfordringer med middelalderlige kirker og andre historisk værdifulde bygninger. Men vi vil gøre, hvad der er muligt, for at bidrage til som samfund at nå målet,” siger han.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) kaldte den ny klima-lov for den måske mest ambitiøse i verden. Andre har kaldt den dyr og påpeget, at omkostningerne for målsætningen vil være store. Folkekirkens mål er også ambitiøse, og det bliver ikke gratis, tilføjer Peter Fischer-Møller, som dog endnu ikke kan sige, hvor det vil kunne mærkes for den almindelige kirkegænger.

”Målsætningen bliver dyr for hele samfundet. Man kan ikke reducere med 70 procent, uden at det koster noget. Men der er et enigt Folketing bag, at vi skal gøre noget, og der er i befolkningen stor opbakning til at sætte ind over for klimaforandringerne,” siger han.

Jens Olaf Pepke Pedersen, der er klimaforsker ved DTU Space og desuden interesserer sig for dansk kirkeliv, er enig i, at målsætningen vil være dyr for folkekirken. Men han ser det imidlertid som et vidtgående forslag, når biskopperne vil bestræbe sig på, at folkekirken skal reducere CO2-udledningen så meget.

”På nationalt plan kan man reducere CO2 der, hvor man får mest for pengene, så derfor bliver det meget dyrt, hvis kirken selv vil reducere med 70 procent. Ikke engang regeringen ved, hvad de nationale udgifter løber op i. Alle er enige om, at CO2-reduktionen herhjemme kun har symbolsk værdi, og at målet med den er at inspirere andre lande til lignende tiltag. Derfor er jeg spændt på, hvad kirken vil ofre for at bidrage til det mål,” siger han og tilføjer, at han grundlæggende ikke mener, at biskopperne bør beskæftige med klimapolitik på det plan.

”Jeg synes, at biskopperne burde bruge deres kræfter på at være kirke og drive mission i stedet for at gå ind i politiske sager. Skal biskopperne også mene noget om, hvordan vi får flere i arbejde, og hvor mange el-biler, der skal være på vejene? De vil formentlig sige, at der er bred enighed om at gøre noget ved klimaet, men det betyder altså ikke, at der er et meningsfællesskab i folkekirken om, hvordan man løser klimaudfordringerne.”

Det er arkitekt Jørgen Kreiner-Møller helt uenig i. Han var med på bispemødet for at præsentere et oplæg om, hvordan folkekirken kan leve op til den nationale målsætning om CO2-reduktion. Han kalder det et meget ambitiøst projekt, der kan rykke ved folkekirkens organisation.

”I øjeblikket er folkekirken meget decentral. Her er det det enkelte menighedsråd, der beslutter mange ting, for eksempel i byggesager. Det kan være, at der skal noget andet til. Ikke fordi vi skal have en topstyret folkekirke med en kommandocentral, men måske kan man rykke en lille smule på folkekirkens struktur nogle enkelte steder og samtidig holde fast i og udnytte dens folkelige forankring,” siger han.

Hos Grøn Kirke glæder formand Keld Balmer Hansen sig over biskoppernes melding om 70 procents-besparelser på CO2. Han kalder det et godt signal at sende til samfundet, at folkekirken tager klimaudfordringerne alvorligt, men opfordrer samtidig til, at kirken ikke kun fokuserer på praktiske tiltag mod klimaforandringerne.

”Det er mindst lige så vigtigt, at kirkerne bidrager med en teologisk forståelse af, at vi har et stort ansvar over for Guds skaberværk,” siger han.