Det er ikke kun folkekirkens præster, der kæmper for højere løn ved de offentlige overenskomster. Også nogle af kirkens biskopper ønsker at få mere end de cirka 973.000 kroner, de i gennemsnit årligt tjener, inklusive tillæg og pension. Det oplyser biskoppernes fagforening, Præsteforeningen, der ved de aktuelle overenskomstforhandlinger har fremsat krav om at rykke biskopperne i de fem største stifter op fra den såkaldte lønramme 39 til lønramme 40. Det vil ifølge Præsteforeningen medføre en stigning på 77.415 kroner. Det vil sige, at den nuværende grundløn på 688.557 kroner vokser med 11,2 procent. Den reelle lønstigning kan dog blive mindre end det, da biskoppernes løntillæg i givet fald skal forhandles efterfølgende, hvor man i så fald også vil forhandle om en stigning i tillæg til biskopperne i de fem mindste stifter.
Det er ikke første gang, at foreningen har stillet dette krav om at få biskopperne i samme løngruppe som blandt andre styrelsesdirektører. Det vil nemlig være et passende lønniveau for biskopperne, mener biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller, der er bispekollegiets repræsentant i Præsteforeningens forhandlingsdelegation.
”Vi har nogle ledelsesmæssige opgaver, der er blevet mere tydelige i de senere år. Biskopperne har ud over det fra Kirkeministeriet uddelegerede arbejdsgiveransvar for stifternes præster også det overordnede ansvar for den samlede folkekirkelige økonomi i stifterne og tilsynsansvar i forhold til menighedsrådenes virksomhed. Derudover har vi ledelsesmæssige opgaver, der er relateret til stiftsrådenes arbejde. I forhold til hvor kompleks en ledelsesopgave vi har, synes vi, at det er på sin plads at rykke os et løntrin op,” siger han.
Ifølge Henning Jørgensen, professor ved center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, er det et stort krav. Også selvom forhandlinger om biskoppernes tillæg kan betyde, at den reelle lønstigning bliver mindre end de 11,2 procent, grundlønnen vil stige med.
”Det er et markant lønstigningskrav, man kun ser hos de største topledere i det offentlige. Og biskopperne er godt lønnede i forvejen. Det er forståeligt, at de ønsker at komme op på næste løntrin, men jeg tror ikke, de har gode nok argumenter for, hvorfor de skal derop. Der er ikke sket store ændringer i deres funktionsbeskrivelse, og folkekirkens økonomi er ikke blevet udvidet,” siger han.
Professor i økonomistyring og offentlig ledelse på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh mener derimod, at biskopperne har en sag, når de ønsker mere i løn. For modsat for eksempel styrelsesdirektører og andre sammenlignelige poster har biskopper ikke haft mulighed for at få eksempelvis resultatløn, hvilket gennem de senere år er blevet udbredt hos topledere i det offentlige. Derfor kan man argumentere for, at biskopperne reelt er et løntrin længere nede på grund af udviklingen. Desuden kan en lønstigning til biskopperne bruges i kommende forhandlinger om løn til præsterne.
”Det koster ikke meget at give biskopperne højere løn. Men næste år kan man så komme og sige, at der er for stor forskel på provsternes og biskoppernes løn. Så kan man forsøge at få hævet provsternes og efterfølgende præsternes lønninger. Hvis man er præst i folkekirken, bør man håbe på lønstigning til biskopperne, for det kan meget vel komme dem selv til gode senere,” siger Per Nikolaj Bukh.
Den strategi går Niels Jørgen Cappelørn ikke ind for. Han er professor emeritus og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret, og han mener, at biskopperne ikke bør få lønforhøjelse, før præsterne har fået det.
”Hvis lønforskellen mellem biskopperne og præsterne bliver endnu større, vil det være en yderligere understregning af folkekirkens hierarkiske opbygning. Det er ukirkeligt. Hvis biskopperne skal op i topledere i det offentliges lønramme, vil det styrke forestillingen om, at folkekirken er en statskirke. Det har kirken ikke brug for, tværtimod,” siger han.
Sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogne på Midtsjælland, Poul Joachim Stender, håber derimod på højere løn til biskopperne. Dels fordi det kan skaffe ham selv en højere løn i fremtiden, og dels fordi han som tidligere bispekandidat har fået indblik i arbejdsopgaverne for en biskop.
”Da jeg stillede op, blev jeg faktisk overrasket over, hvor meget de skal lave, og hvor meget ansvar de har. Man er på hele tiden og skal besøge menigheder i hele stiftet. Man skal være parat til at være et mediemenneske og være folkekirkens ansigt udadtil og stå til ansvar for alt muligt, som præster kan finde på at gøre og sige. Jeg synes, at de skal have højere løn og måske også en tjenestebil som mange andre med lignende ansvar har,” siger han.