Prøv avisen

Biskopper: Kristendommen er blevet mere relevant for danskerne

På trods af manglende kendskab til teologiske begreber som nåde, miskundhed, synd og skyld hos de yngre generationer, er der en stigende interesse for kristendommen blandt danskerne. Her ses Kirke Hyllinge Kirke. – Foto: Leif Tuxen.

Der er en stigende interesse for kristendommen hos danskerne, men samtidig også mindre viden om troens historie, dogmer og etik. Sådan beskriver biskopperne udviklingen i danskernes kristne tro de seneste årtier

Det er ikke kun i juletiden og særligt i morgen, at danskerne nærmer sig den kristne tro og kirken.

De seneste årtier er synet på kristendommen nemlig blevet mere åbent og positivt. Det vurderer samtlige biskopper på baggrund af deres mange års arbejde med at forkynde evangeliet og tale med danskerne om deres tro og tvivl, først som præster og senere som overhoveder for landets stifter.

Ifølge biskop over Ribe Stift, Elisabeth Dons, er danskerne mere interesserede i kristendommen, end de har været i en lang periode.

Eksempelvis er der i dag mange forældre, der sender deres børn til dåbsoplæring og minikonfirmandundervisning, hvilket ville være blevet set som skadeligt for nogle årtier tilbage. Det er et udtryk for en åbenhed for kristendommen, hvilket gør mig fortrøstningsfuld for fremtiden.

LÆS OGSÅ: Kirken har tilpasset sig folkets nye vaner

At danskernes forhold til kristendommen anno 2013 skulle være så positivt, havde man ikke ventet for 20 år siden, siger biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer Møller.

Dengang hørte man mange danskere snakke om, hvornår religion og kristendom mon ville gå over. Men i dag er der færre, der finder religion irrelevant for dem personligt eller som en faktor i livet, siger han og tilføjer, at det kan skyldes, at kristendommen ikke længere er alene på banen herhjemme.

I takt med det større antal muslimer i landet er der flere, der tror og udtrykker deres tro anderledes. Det har udfordret os folkekirkedanskere til at spørge os selv, hvad vi egentlig tror på.

Samme forklaring ser biskop over Lolland-Falsters Stift, Steen Skovsgaard.

Jeg tror, at hele kulturmødet, og det, at vi som samfund er udfordret trosmæssigt, får os til at skyde dybere rødder, som når et træ bliver udsat for storme. Det er sket, og der er derfor kommet en kristen fordybelse og en accept og større debat om det kristne end tidligere.

I takt med at kristendommen er præget af mere åbenhed og nysgerrighed, er der dog også kommet en større usikkerhed, siger Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift.

Der er kommet en mangel på det, man kunne kalde børnelærdom. Tidligere havde danskerne en grundlæggende viden om, hvad den kristne tro handlede om, for eksempel trosbekendelsen og Fadervor, men de var også mindre nysgerrige på kristendommen. I dag er der ikke nogen stærk bevidsthed om forskellen på at være luthersk og grundtvigiansk, og den kristne interesse er ikke bundet af konfessioner.

I stedet er det ifølge Marianne Christiansen den spirituelle side af kristendommen og åbenheden over for religion, der optager danskerne nu.

I den optagethed kan der være en negligering af andre vigtige sider af kristendommen. Traditionelt har den etiske dimension, omsorgen for den svage eksempelvis, stået stærkt, men i dag er det Gud, der er mere oppe i tiden, mens det kniber med forholdet til medmennesket. Det skyldes, at det at være sin egen lykkesmed fylder mere i dag. Man kan sige, at danskernes forhold til kristendommen er blevet mere religiøst end etisk og samfundsgennemstrømmende de seneste 20 år.

Samme oplevelse har biskop Lise Lotte Rebel, Helsingør Stift. Hun husker, at der for 20 år siden blev talt meget om, hvorvidt den store interesse for nyreligiøsitet ville betyde flere udmeldelser af folkekirken.

Men det, vi ser i dag, er, at danskerne er blevet i folkekirken, men at troens udtryk har forandret sig for nogle. Man ser blandt andet eksempler på, at kristne foruden ritualer fra den evangelisk-lutherske kirke også gør brug af ritualer fra den ortodokse og katolske kirke som for eksempel lystænding, meditation og pilgrimsvandringer.

Samtidig er fortroligheden med kirkens sprog også på retur, siger biskop over Fyens Stift, Tine Lindhardt.

De yngre generationer i dag har ikke samme kendskab til ord som nåde, miskundhed, synd, skyld og barmhjertighed. Det skyldes, at de ikke er vokset op med dem, og der ligger derfor en opgave i at give nyt sprog til gamle udtryk og centrale begreber i kristendommen.

Tidligere lektor i dogmatik ved Det Teologiske Fakultet i København Svend Bjerg ser også en større uvidenhed hos danskerne, men mener ikke, at man til gengæld kan glæde sig over en større interesse.

Hvis man kan pege på større interesse hos danskerne, er det ikke en ægte, men en pseudointeresse. For når danskerne ved mindre, er de ikke klar over, om de reagerer på lutherdommen eller katolicismen. Det giver en falsk form for tryghed om den kristne tros betydning for danskerne. At sige, at de er blevet venligere over for kristendommen, er det samme som at sige, at de er mere ligeglade med den. Biskopperne forsvarer hverdagsteologien, hvor man tager, hvad man kan bruge, men hvis man som kristen vil vide, hvem man er, må man kende sin religiøse historie.

På trods af manglende kendskab til teologiske begreber som nåde, miskundhed, synd og skyld hos de yngre generationer, er der en stigende interesse for kristendommen blandt danskerne. Her ses der fyldte kirkebænke i Lemvig Kirke, da kirken genåbnede tidligere på året efter en renovering. Foto: Morten Stricker/ Denmark