Den seneste måneds tid har DR 1 i fire afsnit testet en dansk folkeskoleklasses evner i forhold til en tilsvarende kinesisk. De to folkeskoleklasser blev testet i læsning, matematik, engelsk og kreativitet.
I indledningen til programseriens første afsnit lyder det:
Spørgsmålet er, om folkeskolen har rustet de danske elever godt nok til konkurrencen om fremtidens arbejdspladser.
LÆS OGSÅ: Danske skolebørn kan ikke være kreative på kommando
Og det gør den danske folkeskole ikke, hvis seriens test står til troende. Folkeskoleklassen fra Holme i Aarhus tabte nemlig i alle prøver til kineserne.
9.z mod Kina hedder programserien, og den har skabt stor debat i medierne, hvor mange har formuleret sig kritisk over for den danske folkeskole og dens evne til at forberede den kommende generation på arbejdsmarkedet. Men den tænkning har landets 10 biskopper nu valgt at gøre op med. Ifølge biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm har biskopperne haft spørgsmålet på sinde siden et bispemøde i januar, hvor emnet kom op.
Hele spørgsmålet rejser sig i forbindelse med, at man laver en ny læreruddannelse. Og i det første udkast til den uddannelse var faget kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab (KLM) næsten gledet helt ud. Der kom en del protester, og så blev det lidt forbedret. Men det gav anledning til, at vi begyndte at tale om det, og at det måske var et symptom på, at man i folkeskolen i dag nedvurderer de almene dannelsesfag, herunder religion og livsoplysning, siger han.
Første skridt i kampen mod en folkeskole med et forsvindende fokus på dannelse fandt sted torsdag og fredag i sidste uge, hvor biskopperne inviterede til konference om dannelsesbegreberne. Gennem forskellige oplæg og debatter stod det klart, at konferencens hovedtema var en bekymring for et uddannelsessystem, hvor der i stigende grad lægges vægt på at skabe konkurrenceevne i erhvervslivet på bekostning af de alment dannende fag.
Formålet med skolen er ikke kun, at vi skal kunne konkurrere med kineserne. Formålet er også, at vi bliver reflekterende, hele mennesker, som tager ansvar for det samfund, vi er en del af, lød det på konferencen fra biskop i Viborg Stift Karsten Nissen, som også fremhæver vigtigheden af, at man får defineret, hvad dannelse i bund og grund er.
LÆS OGSÅ: Med pligt skal land bygges
Det har biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard et bud på:
Et godt bud på, hvordan man kan forstå dannelse, er Meïr Goldschmidts definition, hvor han siger, at man får en udvidet opmærksomhed. Det skal man få, ved at undervisningen bliver dobbelttydig, så den har fokus på nuet og ikke kun på fremtiden og på, hvordan man får et job, siger han.
Til biskoppernes konference var også fagpersoner på området inviteret. En af dem var Gunnar Lundsgaard, der er sekretær for Religionslærerforeningen for gymnasiet og HF, og han er ikke kun bekymret for udviklingen i folkeskolen, men også i gymnasiet, hvor de alment dannende fag ser ud til at få det svært. Det skyldes blandt andet projekt Ny Nordisk Skole, siger han. Projektet blev sat i gang for et år siden og skal danne grundlag for den langsigtede forandring af grundskolen og ungdoms-uddannelser. Ifølge Gunnar Lundsgaard vil Ny Nordisk Skoles øgede fokus på pro-jektarbejde og anvendelse af viden skabe et problem for den almene dannelse.
Man vil høste frugterne, før de er modne. Vi er bundet op på videnskaben, og den kan ikke direkte anvendes. Det er et stort problem, hvis vi ikke får lov til at have vores faglighed, for man når ikke ret meget, hvis man vil være anvendelsesorienteret, før man lærer noget, siger han.
Også formanden for Religionslærerforeningen i grundskolen, John Rydahl, er bekymret for udviklingen mod en folkeskole, hvor man kun fokuserer på arbejdsmarkedet og konkurrence. Rent faktisk mener han, at erhvervs-livet vil nyde bedre af en folkeskole, der er dannende, frem for en skole, der kun fokuserer på at give eleverne kompetencer.
Problemet med kompetencebegrebet er, at det vender sig, som vinden blæser. Hvad der er brug for på markedet, skal man uddanne sig til, men markedet flytter sig hele tiden, så på den måde kan man aldrig uddanne sig til noget, man kan bruge. Der er dannelsesbegrebet anderledes. Det skal give dig noget, der gør, at du kan manøvrere på variable markeder, siger han.
John Rydahl tilføjer, at kirken kan bidrage som en medspiller i forhold til debatten om den religiøse dannelse, og det tilslutter biskop Kjeld Holm sig.
Skolen er ved at dreje sig helt i retning af, at det eneste, den kan og skal, er at forberede eleverne på, at de skal have et job. Det er i virkeligheden beskæftigelsespolitik. Man lærer engelsk, matematik og så videre, fordi man skal konkurrere med kineserne. Og det er også godt nok, men hvis det kommer til at stå alene og er det eneste, der tales om i skolepolitik, så forsvinder en dimension. Nemlig den med, at vi også i skolen skal drøfte, hvad det vil sige at være menneske og leve i et fællesskab. Her skal vi ind som kirke, fordi kirken kan fastholde et bestemt sprog, hvor det i modsætningen til økonomernes sprog ikke hedder hvad kan jeg bruge det til?, men handler om omsorg, næstekærlighed, kærlighed, håb og så videre. Begreber, som meget let forsvinder ud af den offentlige og politiske debat, siger han.
Biskopperne har ikke planlagt, hvad der ellers skal ske i indsatsen for at bevare dannelsen i uddannelsessystemet. Ifølge Kjeld Holm vil de først evaluere konferencen og vurdere, om det er noget, der skal følges op på.