Prøv avisen

Biskopper kritiseres for pres på præsters ytringsfrihed

Et stigende antal præster bliver indkaldt til tjenstlig samtale hos deres biskop for ytringer fra prædikestolen. Modelfoto. Foto: Paw Wegner Gissel

En aktuel sag om tjenstlige samtaler i Roskilde Stift er seneste eksempel på, at præster i stigende grad afkræves loyalitet over for kolleger og ledelse. Men præsters ytrings-frihed vejer langt tungere end kravet til loyalitet, vurderer ekspert i offentlig forvaltning

Hvor langt rækker præsters ytringsfrihed?

Det er spørgsmålet i en aktuel sag i Roskilde Stift, hvor en sognepræst har fået en advarsel fra sin biskop for i en prædiken at kritisere sine præstekolleger og biskop.

En række tilsvarende såkaldte decorumsager, herunder sager om ukollegial og illoyal adfærd, kendes også fra landets øvrige stifter, påpeger retsteolog Kristine Garde, der også er bisidder i den aktuelle sag. Det er hendes klare fornemmelse, at der er sket en stigning i antallet af tjenstlige samtaler i de senere år.

”Det hænger både sammen med en generel stigning i klager fra befolkningen som helhed og øgede dokumentationskrav til folkekirkens ledelse. Men i høj grad også, at præstens loyalitetspligt over for bispeembedet er blevet et selvstændigt spørgsmål i langt højere grad end tidligere,” siger hun.

At netop loyalitet over for folkekirken som sådan og dermed også dens ledelse er kommet i centrum, bekræfter tidligere sognepræst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup, som også har været bisidder i flere decorumsager i Ribe Stift.

”Biskopperne udviser med deres handlingsiver manglende respekt for præstens opgave som forkynder af evangeliet i forsøget på at fremstå populære. Det er et stort problem for folkekirken, fordi det sænker loftet for den frie forkyndelse,” siger Søren Krarup.

Rent juridisk er der tale om en problematisk udvikling, mener lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

”Der er en betydelig ytringsfrihed for offentligt ansatte, som vægter langt tungere end den såkaldte loyalitetspligt. Det gælder også muligheden for at ytre kritik af sine kolleger og sin ledelse, og det skal været meget slemt for at kunne føre til en irettesættelse,” siger Sten Bønsing, der ikke kender den aktuelle sag fra Roskilde Stift i detaljer, men vurderer, at den skriftlige advarsel for ukollegialitet bygger på et tyndt juridisk grundlag.

”Ombudsmanden har i tilsvarende sager gjort det meget klart, at ytringsfriheden vejer tungt. Men man ser ofte, at arbejdsgiveren ikke er klar over den vægtning. Den aktuelle afgørelse er helt klart også på kanten af, hvad der kan bære,” siger Sten Bønsing.

Biskop i Helsingør Stift Lise Lotte Rebel ser stigningen i antallet af tjenstlige samtaler som udtryk for et øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken.

”Det har ført til en stigning i antallet af klager, men dermed også til krav om synlig ledelse. Der er nok en tendens til, at sager som tidligere var klaret på anden vis, nu ender på provstens eller biskoppens bord. Man kan ikke afvise, at det er med til at flytte grænserne for, hvor voldsomme og lidenskabelige de teologiske diskussioner i folkekirken kan blive. Der er i dag et større ønske om konsensus. Men som biskop lægger jeg selv vægt på, at der skal være plads til forskellige teologiske synspunkter i debatten, herunder også plads til højlydte diskussioner,” siger Lise-Lotte Rebel.

Sognepræst i Nørre Søby på Fyn Anders Kjærsig er ved flere lejligheder blevet kaldt til samtaler ved både provst og biskop. Han mener, det er udtryk for, at folkekirkens ledelse har svært ved at tolerere kritik.

”Men folkekirken kan ikke tåle, at vi bare retter ind, for den lever netop af sin evne til at formulere teologisk kritik - også og ikke mindst af sig selv. Men i takt med at kravet til synlig ledelse er vokset, misbruger provster og biskopper deres myndighed til magtdemonstrationer over for dem, de er teologisk uenige med,” siger han.

Hos Præsteforeningen ønsker hovedbestyrelsesmedlem Christen Staghøj Sinding ikke at forholde sig til verserende sager, men siger:

”Det lader til, at der er en del kolleger, som oplever at blive indkaldt til tjenstlige samtaler, og det er naturligvis en udvikling, vi som fagforening følger hele tiden. Indtil videre er det dog ikke noget, vi har fundet anledning til at drøfte med biskopperne, men det er vigtigt at understrege, at de formelle regler om den tjenstlige samtale også rummer en beskyttelse af præsten”, siger Christen Staghøj Sinding.

Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, har ikke ønsket at kommentere den aktuelle sag med henvisning til, at det drejer sig om en personsag.

Et stigende antal præster bliver indkaldt til tjenstlig samtale hos deres biskop for ytringer fra prædikestolen. Modelfoto. Foto: Bjarke Ørsted