Mange forfulgte kristne ønsker ikke at blive spændt for en vestlig vogn, hvor der tales specifikt om forfølgelse af kristne, fordi det kan forværre deres situation. Med blandt andet det argument har folkekirkens biskopper takket nej til en opfordring om at få en biskop med i en dansk tænketank for kristenforfølgelser og givet invitationen videre til Det Mellemkirkelige Råd.
Men det er for tynd en begrundelse, lyder det fra flere Mellemøstkendere. En af dem er professor og islamforsker Thomas Hoffmann fra Københavns Universitet, som godt kender argumentet om, at forfulgte kristnes situation kan forværres af, at de tages i forsvar af vestlige aktører. Og det er ikke forkert, at kristne i muslimske lande i nogle tilfælde har været bekymrede for, hvordan deres sag bliver talt af Vesten, siger han. Ikke desto mindre mener han, at biskoppernes beslutning virker overdrevent forsigtig.
”Den afmægtighed, der ligger i deres argument, gør det svært at føre nogen som helst sag ude i verden. Man ser jo ikke menneskerettighedsorganisationer eller andre NGO’er bekymre sig om sådan noget, når de for eksempel kæmper for homoseksuelles rettigheder i Uganda, muslimer i Kina eller rohingyaer i Myanmar. Det kan man naturligvis godt gøre, uden det bliver aggressiv aktivisme, der kan forværre situationen for ofrene. Ud fra hvem der er med i den nye tænketank vil jeg heller ikke vurdere, at den vil føre til aggressiv religiøs aktivisme,” siger han om tænketanken, der har deltagelse af blandt andre professor i teologi Peter Lodberg og tidligere biskop Karsten Nissen.
Samtidig må man erkende, at taktikken med ikke at tale om kristenforfølgelser har fejlet, tilføjer Thomas Hoffmann. Ifølge det amerikanske analyseinstitut Pew er kristne den mest forfulgte gruppe i verden. Og intet tyder på, at problemet løses ved ikke at tale om det, mener professoren.
”Det er et problem, der er blevet større over de seneste år, og det kunne være en anledning til et sporskifte. Ikke nødvendigvis sådan at man skal være udfarende, men måske bare sådan, at man kan tage emnet op på en naturlig måde. Det bør ikke være kontroversielt, at den vestlige kristendom er interesseret i global solidaritet med andre kristne, ligesom den islamiske verden meget naturligt er interesseret i muslimers forhold i Europa,” siger han.
Medlem af Folketingets kirkeudvalg Naser Khader (K) var efter eget udsagn forarget, da han læste, at biskopperne ikke vil indtræde i den nye tænketank for kristenforfølgelser. Han har beskæftiget sig med emnet politisk og var med til at få etableret en enhed under Udenrigsministeriet, der arbejder for religionsfrihed. Han mener, at det er forkert, når biskopperne siger, at forfulgte kristne ikke ønsker særskilt opmærksomhed fra Vesten.
”Jeg kørte med en kristen palæstinensisk buschauffør for nogle år siden, der havde et billede af Vladimir Putin stående fremme. Jeg spurgte, hvorfor han dog havde et billede af sådan en krigsforbryder, hvortil han svarede, at Putin var en helt, fordi han forsvarede de kristne, mens Vesten havde svigtet dem. Jeg har talt med mange kristne i muslimske lande, som på samme måde mener, at Vesten svigter ved ikke at italesætte problemet. Og her svigter biskopperne også. Kristne er den mest forfulgte gruppe i verden, og det er vi nødt til at tale klart og tydeligt om,” siger den muslimske politiker.
Kim Hartzner, der er generalsekretær i Mission Øst, kalder det en fortielse af en del af sandheden, når biskopperne siger, at de forfulgte kristne ikke vil udpeges som ofre. Hans organisation arbejder i nogle af de områder, hvor forfølgelsen er værst.
”Det er et argument, man hører igen og igen fra de folk, der er fortalere for dialog. Det er måske rigtigt, at kirkeledere, der har en nogenlunde tålelig omgang med myndighederne, ikke er interesseret i at tale problemet op. Men sagen er, at de kristne er ved at blive udryddet fra Mellemøsten. Klokken er 23.59, fordi de kristne, der tidligere repræsenterede 20 procent af befolkningen i Mellemøsten, i dag kun udgør én eller to procent. Og hvis vores politikere og kirkeledere ikke taler højt om dette, vil vi stå om 20 år uden kristne i Mellemøsten og konkludere, at vi ikke kendte vores besøgelsestid,” siger han.
Det var biskop Marianne Gaarden, der var kontaktperson for pressen efter det bispemøde, hvor beslutningen om ikke at indtræde i tænketanken blev truffet. Kristeligt Dagblad har været i kontakt med biskoppen, der ikke har ønsket at lade sig citere til denne artikel.