Fjerprydede indianere satte et solidt aftryk på Roms bybillede, fra bispesynoden om Amazonlandet begyndte den 6. oktober og frem til afslutningen med messe i Peterskirken i søndags. Også i den lille kirke Santa Maria in Traspontina få hundrede meter fra Peterskirken kunne man møde dem, når de gennem udstillinger og møder søgte at vække opmærksomhed om regionens mange sociale og miljømæssige vanskeligheder.
Inde i Vatikanet mødtes i mellemtiden biskopper og præster fra de ni latinamerikanske lande, der udgør regionen, sammen med kardinaler og medlemmer af Vatikanets centraladministration, kurien, til de formelle drøftelser – i alt var der 184 stemmeberettigede. Biskopperne blev suppleret med delegerede for mandlige og kvindelige ordener, seks repræsentanter for protestantiske og anglikanske kirker i regionen samt seks internationalt anerkendte eksperter i klima, fødevaresikkerhed og indfødtes rettigheder, blandt andet FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon og nobelpristageren Jeffrey Sachs, der er økonom.
Rammerne for en synode sættes på den ene side af et arbejdspapir forberedt af Vatikanet efter omfattende konsultationer udadtil og på den anden side af et slutdokument med de anbefalinger til paven, som synoden formulerer og vedtager. Det er ved at sammenholde de to skrivelser, at man kan danne sig et indtryk af bevægelserne undervejs. Det gælder for eksempel forholdet mellem miljø og evangelisering, hvor oplægget fra Vatikanet var meget stærkt på det miljømæssige felt, skønt synodedebatterne fik vinklen drejet så meget i retning af evangelisering, at 4/5 af slutdokumentet er fokuseret på forkyndelse. Andre emner som ”unge” og ”migranter”, der var fraværende eller nedtonet i arbejdspapiret, fik i løbet af de tre uger, synoden stod på, også en mere fremtrædende placering.
Den akutte præstemangel i den enorme region havde på forhånd skabt store forventninger om tilladelse til at præstevie modne gifte mænd. Forlydenderne havde skabt stor mediemæssig omtale på forhånd og fortsatte med at dominere mange af debatterne i synodesalen og arbejdsgrupperne. Biskopperne endte også med en forsigtig anbefaling af at præstevie gifte mænd i Amazonlandet på bestemte betingelser.
Ikke alle synes imidlertid, at opmærksomheden var positiv. Den indiske kardinal og ærkebiskop af Mumbai Oswald Gracias, sagde således, at den institutionelle kirke længe har overvejet at dispensere fra cølibatet i særlige regioner, og at det ikke er noget, som kirken står fremmed for. Omvendt er de tanker om ”integreret økologi”, som pave Frans i 2015 fremlagde i sin rundskrivelse ”Laudato Si’”, stadig nye for kirken, og flere efterlyste mere tid til at drøfte det at passe på jorden som et moralsk og åndeligt spørgsmål snarere end som et spørgsmål om politik, videnskab og økonomi.
Sidstnævnte er imidlertid primært, hvad de politikere og diplomater, der også har fulgt debatterne, mest har interesseret sig for. Brasiliens højreorienterede regering, der lægger op til en intensiv udnyttelse af regnskoven, var således hurtigt på banen. Man var ikke bekymret over synoden som sådan, hed det, men snarere over at den ”ufrivilligt forstærker kampagnen fra de europæiske lobbyer, som er meget bange for konkurrencen fra brasiliansk landbrug”.
Næste skridt er, at paven inden årets udgang udfærdiger en skrivelse, med de punkter fra synoden, han godkender, og med idéer til, hvordan de bedst implementeres. Uanset hvad han måtte beslutte med hensyn til præstevielse af gifte mænd, skal det ses i sammenhæng med kirkens overordnede ønske om at forsvare rettighederne, naturressourcerne og kulturen hos de 2,5 millioner indfødte indianere i Amazonområdet. Paven har tidligere advaret synodedeltagerne om ikke at fokusere på de klassiske debatter i kirken, men på netop udfordringerne i denne region. Han har sat vide rammer for diskussionerne, men det sidste ord er hans.
Andreas Rude er mag.art. i litteaturvidenskab og kommentator på katolske forhold.