Prøv avisen

Biskopper fortalte kirkejokes på Folkemødet: En mand kommer op til Sankt Peter...

Biskopperne Elof Westergaard og Henrik Stubkjær havde mange muntre indslag i ærmerne på Folkemødet. Foto: Daniel Øhrstrøm

Biskopperne Elof Westergaard og Henrik Stubkjær velsignede Folkemødet med kirkelige vittigheder

Med et lidt uroligt smil står Ribe Stifts biskop Elof Westergaard og tripper, mens et band varmer op med blød jazz på en af Folkemødets mange scener. Om lidt skal han selv på scenen sammen sin bispekollega fra Viborg, Henrik Stubkjær. De to har lovet at fortælle kirkejokes i sommervarmen.

”Jeg er næsten mere nervøs for det her, end når jeg skal over og tale om dommedag senere. For jeg er ikke nogen sjov mand. Jeg er her kun for at få Henrik til at stråle,” siger Elof Westergaard og griner, mens han klapper sin bispekollega på skulderen.

Og standup kan man ikke kalde det, da biskopperne lidt efter kommer på scenen. For de to gejstlige entertainere sidder ned, mens ordstyreren Nanna Holst fra TV 2 Lorry sørger for at levere latter, hver gang de siger noget sjovt. Og hun er ikke den eneste, der griner. For de to biskopper har faktisk mange gode jokes i ærmet. Henrik Stubkjær lægger ud med at fortælle om en mand, der kommer op til Sankt Peter.

”Det var en ældre mand, der kom op og bankede på Himmerigets port. Sankt Peter bad ham om at nævne bare én god gerning fra sit liv, der kunne retfærdiggøre, at manden kom i Himlen. ’Ja, det kan jeg godt, svarede manden. Der var engang en rockerbande, der generede en ældre dame, og så gik jeg hen og sparkede lederen i skridtet.’ ’Nå,’ sagde Sankt Peter,’hvornår var det?’. ’Det er nok 45 sekunder siden,’ svarede manden. Fik I den?”, spørger han, mens ordstyreren er ved at dø af grin.

Hun når dog ikke at komme op til Sankt Peter, før Elof Westergaard er på banen med en vittighed om en drikfældig præst, der fik besøg af sin biskop under en gudstjeneste.

”Bagefter spurgte præsten biskoppen, om det var i orden. ’Jah,’ svarede biskoppen, ’men der var dog tre ting, der undrede mig. For det første plejer man ikke at sige, at Jesus lavede vand om til øl. For det andet plejer man at slutte prædikenen af med at sige amen og ikke skål. Og for det tredje plejer man at tage trappen ned og ikke gelænderet’,” siger han.

Den griner folk også ad, hvorefter Henrik Stubkjær igen kommer til:

”Den her er hørt for 2000 år siden: ’Jeg er flintrende ligeglad med, hvem din far er. Du skal ikke gå her, hvor vi fisker!’. Og så er der den om Adam og Eva, der sidder ved middagsbordet, hvor Adam sidder og surmuler. ’Hvorfor ser du så sur ud?’, spørger Eva. ’Ja, nu har du igen blandet mit tøj i salaten.’”

Der er også masser af humor i at læse Bibelen, påpeger Elof Westergaard:

”Da Jesus står op af graven, siger han for eksempel bare ’godmorgen!’. Det er da sjovt. Vi er jo også biskopper på vestkysten, hvor humoren er lun og lidt underspillet.”

Henrik Stubkjær byder ind med en historie om, hvordan Ribe-biskoppen engang var ufrivilligt morsom, da han til en fin middag havde kirkeministeren som borddame.

”Vi skulle have en fornem gåsesteg, der stod i nærheden af Elof, og det fik ham til at udbryde: ’Nå, jeg har rigtignok fået gåsen til bords.’ Og da kirkeministeren så lidt underlig ud i hovedet, tilføjede han: ’Ja, den stegte.’”

Det får de fremmødte til at le højt. Men med til danskheden hører også, at man kan gøre grin med autoriteterne, tilføjer Elof Westergaard:

”Ja, vi kunne måske godt bruge lidt mere respekt,” siger Henrik Stubkjær, og Elof Westergaard tilføjer:

”Det kan være, at det kommer nu, hvis det her bliver vores gennembrud.”

Det bliver der igen grinet ad.