Prøv avisen

Biskopper: Præster kan ikke nægte at vie juridisk kønsskiftede

Folkekirken skal atter forhold sig til dens praksis.

Hvis den ene person i et par af samme køn skifter cpr-nummer, skal en sognepræst vie dem, hvis de ønsker det. Dansk Folkeparti er på vej med et forslag om en fritagelsesparagraf

Hvis to mænd ønsker at blive gift i folkekirken, kan præsten godt nægte at vie dem i henhold til sine personlige overbevisninger. Men hvis den ene af de to mænd har fået foretaget et juridisk kønsskifte, altså ikke nødvendigvis et biologisk, men rent juridisk har ændret sit personnummer, skal præsten vie dem. Også selvom det udadtil er to mænd, der står foran ham. Det skriver landets 10 biskopper i et svar til kirkeminister Marianne Jelved (R).

Problemstillingen blev rejst sidste år i et samråd med kirkeminister Marianne Jelved i Folketingets Kirkeudvalg, indkaldt af Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe.

”Jeg synes, det er pjokket af biskopperne at sige, at en præst ikke kan nægte at vie et par af samme køn, hvor den ene juridisk har skiftet køn ved at få et nyt cpr-nummer. Ifølge biskopperne kan en præst ikke engang henvende sig til sin biskop og blive fritaget for at foretage sådan en vielse,” siger Christian Langballe.

Han peger på, at folkekirken har en lang tradition for, at præster kan fritages for at udføre kirkelige handlinger, som strider mod deres samvittighed.

”Folketinget vedtog en regel om præsters ret til at blive fritaget for at vie et par af samme biologiske køn. Men den nye lov åbner reelt mulighed for at omgå den fritagelsesparagraf. Derfor mener jeg, at der skal vedtages en fritagelsesregel for præster, som kan gælde i den nye situation,” siger Christian Langballe.

I brevet til kirkeministeren skriver biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen på vegne af landets biskopper, at der ganske rigtigt er nogle fritagelser for præster, for eksempel i forbindelse med vielse af homoseksuelle eller af fraskilte. Men at vielsen af et par, hvoraf den ene har skiftet køn rent juridisk, ikke er en af dem.

”Det er biskoppernes opfattelse, at har man fået myndighedernes godkendelse til at skifte personnummer, da er den pågældende at betragte som tilhørende det tilsvarende køn,” skriver Peter Skov-Jakobsen i brevet.

”Et såkaldt juridisk kønsskifte falder således efter biskoppernes opfattelse ikke ind under det område, hvor en præst kan have sådanne religiøse anfægtelser ved at skulle foretage en vielse, at biskoppen skal tage stilling til, om præsten bør fritages fra at forestå vielsen.” Biskoppen ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

En af de præster, som tidligere har udtalt sin modstand mod at vie par, hvor den ene har foretaget juridisk kønsskifte, er sognepræst Henrik Højlund fra Løsning Sogn. Han mener også, at præster bør kunne sige nej, og tilføjer, at han aldrig vil gennemføre en vielse af et par, hvor den ene person har skiftet køn, uanset om det bliver takseret som en tjenesteforsømmelse.

Ifølge retsteolog Kristine Garde er lovgivningen fuldstændig klar, og derfor må man holde sig til den. Hun medgiver, at det kan sætte præsterne i et ”frygteligt dilemma”, men for hende forekommer situationen rent hypotetisk.

”Hvis en kvinde juridisk har erklæret sig som mand, så giver man sig også ud for at være denne mand i sin påklædning og udseende. Hvordan man så ser ud inderst inde, kan man holde for sig selv. Derfor vil præsten heller ikke opleve personen som kvinde længere, og dermed giver det god mening at vie personen som den juridiske mand, vedkommende er,” siger hun.

I Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner hilser man biskoppernes udmelding velkommen, oplyser talsperson Søren Laursen.

Både Venstre og Enhedslisten har udtalt sig positivt om en samvittighedsklausul for præster, som ikke ønsker at vie juridisk kønsskiftede, når der ikke er tale om et heteroseksuelt forhold.