Biskopper: Stor fejl at indføre omskæringsforbud

Biskopperne frygter for konsekvenserne af at kriminalisere jødisk praksis

”Hvis du spørger mig, om jeg går ind for omskæring, siger jeg nej, det har vi i kirken ikke gjort i 2000 år. Men jeg vil ikke et øjeblik sætte spørgsmålstegn ved min jødiske eller muslimske nabos adgang til den skik," lyder det fra blandt andre Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift. Flere andre biskopper bakker op. Arkivfoto.
”Hvis du spørger mig, om jeg går ind for omskæring, siger jeg nej, det har vi i kirken ikke gjort i 2000 år. Men jeg vil ikke et øjeblik sætte spørgsmålstegn ved min jødiske eller muslimske nabos adgang til den skik," lyder det fra blandt andre Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift. Flere andre biskopper bakker op. Arkivfoto. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix.

En fejltagelse. Et slag mod religionsfriheden. Beskæmmende.

Med disse ord advarer folkekirkens biskopper mod det forbud mod omskæring af drengebørn, som for tiden bliver diskuteret livligt. Det står klart, efter at Kristeligt Dagblad har kontaktet alle 10 biskopper for at høre deres holdning til dilemmaet, der af flere beskrives som en kriminalisering af jødedommen. Viborg Stifts biskop, Henrik Stubkjær, er en af dem:

”Jeg synes, der er en manglende forståelse for, hvad et forbud betyder for det jødiske samfund og dele af det muslimske. Ritualet er en central del af den jødiske religion, og jeg vil advare mod et forbud. Danmark bliver ikke et mere demokratisk eller rigere land, hvis det viser sig, at jøderne ikke kan være i landet uden at blive kriminaliseret,” siger han.

Henrik Stubkjær bakkes op af Roskilde Stifts Peter Fischer-Møller, der udtaler sig i lignende vendinger.

Også biskoppen i Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, er skeptisk:

”Det er en fejltagelse at lave et forbud på baggrund af den øjeblikkelige folkestemning. Det er en del af Grundloven, at vi har religionsfrihed, og forbuddet er mig bekendt ikke udsprunget af et generelt ønske fra de pågældende trossamfund. Tværtimod. For mig at se handler det om respekten for andres religiøse overbevisninger, den respekterer vi og værner om. Vi skal ikke give jøderne en grund til at forlade Danmark, fordi vi som enegængere i verden kunne finde på at indføre et forbud,” siger Lise-Lotte Rebel.

Københavns Stifts biskop, Peter Skov-Jakobsen, var i 2015 medunderskriver på en erklæring imod et forbud fra gruppen Jødisk-Kristent-Muslimsk Forum i København adresseret til Folketingets politikere.

”Hvis du spørger mig, om jeg går ind for omskæring, siger jeg nej, det har vi i kirken ikke gjort i 2000 år. Men jeg vil ikke et øjeblik sætte spørgsmålstegn ved min jødiske eller muslimske nabos adgang til den skik. Det her handler om åndsfrihed og frisind. Du behøver ikke at være bange for, om det er forsvarligt, for det er det. Hvis omskæring på nogen måde ikke var det, ville det hele forholde sig helt anderledes. Også blandt jøder,” siger den københavnske biskop, som bakkes op af Roskilde Stifts Peter Fischer-Møller, der udtaler sig på lignende måde.

Fyns biskop, Tine Lindhardt, svarer i en mail, at der skal være meget vægtige grunde til at gøre indgreb i religionsfriheden og forældres ret til at opdrage deres børn. Så når det vurderes lægefagligt og sundhedsmæssigt forsvarligt, mener hun ikke, at ”vi som samfund skal forbyde omskæring af drengebørn”, skriver hun.

Og i Haderslev Stift er der heller ikke megen medvind til lovgivningen. Biskop Marianne Christiansen er med egne ord ”stærkt foruroliget” over den aktuelle udvikling.

”Et forbud vil være en stor fejl og et slag mod religionsfriheden og dansk kultur. Mange danskere har måske glemt i denne sekulariserede tid, at man ikke kan være jøde uden at være omskåret. Det er en del af vores evangelisk-lutherske tradition at opfatte troen som noget usynligt. Men jødedommen er en anden religion. Her er omskæring et fysisk tegn på, at du tilhører troen. Man kan ikke sige, at der kun skal være frihed for folk med en luthersk tankegang,” siger Marianne Christiansen.

Aarhus Stifts biskop, Henrik Wigh-Poulsen, mener heller ikke, at debatten har bragt særlig meget godt med sig:

”Jeg mener ikke, man kan kriminalisere en urgammel religiøs praksis, som er og bliver forældrenes kærlighedshandling, hvormed de bekræfter barnets tilhørsforhold til et folk og dets Gud. Jeg synes, at debatten er beskæmmende, og jeg er chokeret over, hvad der er blevet bragt til torvs,” lyder det fra biskoppen i Aarhus, mens Ribe Stifts biskop, Elof Westergaard, vil appellere til Folketingets politikere om ikke at stemme for et forbud.

Én biskop mener dog, at man endnu ikke kan forholde sig til et forbud. Det er Lolland-Falsters Stifts Marianne Gaarden.

”I debatten i kølvandet på borgerforslaget blandes religion, politik og sundhed sammen. Jøder og muslimer har en anden religiøs praksis, som vi i Danmark har politisk tradition for at respektere. Det er vigtigt, at vi fortsat har religionsfrihed i landet, så det ikke er staten, der regulerer borgernes religiøse praksis,” siger hun, men fortsætter:

”Jeg mener ikke, at vi på et sagligt grundlag kan diskutere borgerforslaget, før det sundhedsfaglige er afklaret. Det må være Styrelsen for Patientsikkerheds ansvar at genoptage dialogen med og lytte til alle de faggrupper, der i protest har forladt den arbejdsgruppe, der skal udarbejde vejledningen for drengeomskæring,” siger Marianne Gaarden.

Det er ikke lykkedes Kristeligt Dagblad at få en kommentar fra Aalborg Stifts biskop, Henning Toft Bro.