Biskopper siger nej til dåb i det fri

Folkekirken modtager forespørgsler om at flytte barnedåben uden for kirkens rum. Men biskopperne fastholder, at dåben er et sakramente og ikke en privat begivenhed. Derfor skal det foregå i menighedens fællesskab

Dåben skal holdes hellig: Det er landets biskopper blevet enige om i spørgsmålet om offentlig barnedåb.
Dåben skal holdes hellig: Det er landets biskopper blevet enige om i spørgsmålet om offentlig barnedåb.

Biskopperne har i en prøveperiode med succes tilladt, at en vielse kan finde sted uden for det kirkelige rum. Men de siger nej til at give den samme tilladelse, når det handler om dåben.

For biskopperne er dåb en anden sag end vielse, fordi den er et sakramente, som er bundet til menighedens gudstjeneste. De fastholder, at en dåb hører hjemme i kirkens gudstjeneste, fordi den markerer en optagelse i menighedens fællesskab.

Emnet blev behandlet på bispemødet i denne uge, fordi folkekirken har fået enkelte henvendelser fra danskere om at flytte dåben uden for kirkens rum.

Biskoppers syn på dåb i det fri

Biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, forklarer biskoppernes syn på sagen:

”Den evangelisk-lutherske folkekirke har to sakramenter indstiftet af Jesus, og dåben er det ene.”

”Dåben er indgangen til vores kirke og fællesskabet med de øvrige medlemmer, ikke mindst den lokale menighed. Det ser vi ikke nogen grund til at lave om på ved at give mulighed for, at dåben kan blive en privat begivenhed,” siger Henrik Stubkjær.

Det andet sakramente i folkekirken er nadveren. Et sakramente er i folkekirkelig forståelse kendetegnet ved, at det er en handling, som Jesus selv i sin tid deltog i. Derfor har en vielse i luthersk forstand ikke samme teologiske tyngde som en dåb.

”Flere biskopper har fået henvendelser om muligheden for at flytte en dåb ud af kirkerummet for eksempel i det fri, hvilket der nu er mulighed for med en vielse. Der er gode erfaringer med vielserne. Men dåben er bundet til gudstjenesten og det nye fællesskab, man træder ind i. Det ser vi som en naturlig sammenhæng for kirken, der ikke er grund til at ændre på,” siger Henrik Stubkjær.

En ganske prosaisk grund for biskopperne til at sige nej til dåb uden for kirkerummet er tillige, at der i anordning om dåb står, at ”dåben fore-tages i kirken ved sognets gudstjenester på søn- og helligdage.”

Men det kan lade sig gøre efter aftale med sognepræsten at flytte dåben til for eksempel om lørdagen, hvilket stadig er i en gudstjenestlig ramme. Der er også eksempler på, at der har fundet dåb sted ved udendørs gudstjenester, for eksempel anden pinsedag, men her er menigheden også til stede, understreger Henrik Stubkjær.

Behovene vil ændre sig

Birgitte Kragh Engholm, sognepræst i Sankt Matthæus Kirke på Vesterbro i København, har foretaget en barnedåb ved en officiel friluftsgudstjeneste. Men da hun var hjælpepræst i Dansk Udlandskirke i Australien, har hun indimellem oplevet dåb uden for kirkerummet, for eksempel i en have. Afstandene fra de bosatte danskere til deres kirker gjorde, at det ikke var rimeligt, at forældrene skulle bruge en dagsrejse på at komme til kirken.

”Det var selvfølgelig en helt særlig situation, som vi var nødt til at forholde os til. Vi skal i folkekirken overveje, om vi bare skal slå op i en bog og sige, at det kan ikke lade sig gøre. Der kan være forhold, som taler for, at vi holder dåb et andet sted end i kirken, hvis den nødvendige højtidelighed og alvor er til stede, og når vi som præster vurderer, at forældrene oprigtigt ønsker at få deres barn døbt for at blive optaget i den kristne tro. Erfaringerne med vielse uden for kirkerummet har vist, at danskerne ikke bare laver en happening ud af deres vielse, faktisk tager de også indholdet i deres vielse i det fri meget seriøst. Det handler for parrene aldrig kun om formen, men i høj grad også om indholdet. Derfor vil jeg da være positiv i forhold til at kunne lempe reglerne for dåb, hvis der viser sig et behov for det på linje med vielserne uden for kirken,” siger Birgitte Kragh Engholm, som ved siden af sit embede beskæftiger sig med fremtidsforskning inden for folkekirken.

”Undersøgelser viser, at i 2050 vil der være lige så mange kristne i Danmark, som der er i dag, men behovene vil ændre sig markant. Det er disse fremtidige nye tendenser, trends, behov og ønsker, som debatten om 'dåb i det fri' er et godt eksempel på,” siger Birgitte Kragh Engholm.

Dåb uden for kirken

Marianne Levinsen fra Fremforsk, et center for fremtidsforskning, kan godt forestille sig en stigende efterspørgsel efter dåb uden for kirkerummet.

”Jeg tror, der kommer flere af den slags ønsker og behov fra danskerne i fremtiden. Man vil gerne være med i folkekirken og kristendommen, for det føles rigtigt. Men samtidig har man svært ved at se sig selv i en ramme som kirken, hvor man ikke er vant til at komme. Hvis man kan holde dåben uden for kirkerummet, har man mulighed for at få sit barn døbt et sted og i en sammenhæng, der betyder noget for én. Man vil gerne tilvælge kirkens indhold, men ikke kirken som ramme. Det kunne blive et problem for folkekirken, hvis danskerne gerne vil have indholdet, men ikke vil komme hen i kirken,” siger Marianne Levinsen.