Prøv avisen

Biskopper skærper tonen over for andre religioner

Niels Henrik Arendt: - Jeg synes ikke, vi kan komme længere end til at sige, at vi i de forskellige religioner bekender noget dybt forskelligt om Gud, og så i øvrigt overlade resten til Vorherre. Påstanden om, at vi ikke tror på den samme gud, vil lukke af for religionsdebatten, mener han. - Foto: Maria Hedegaard.

Konfrontationen mellem religioner skal skærpes, lyder det fra biskop Niels Henrik Arendt i ny bog om Guds plads i religionsmødet. Han får opbakning fra flere kolleger

Religionsdialog handler ikke kun om forsoning og enighed, men i lige så høj grad om at markere kristendommens grænser i mødet med andre religioner.

Det er meldingen fra Niels Henrik Arendt, biskop over Haderslev Stift, som i bogen "Er det den samme Gud?", der udkommer i morgen, opfordrer folkekirken til at stå fast på den kristne Gud som sandheden, ikke som én blandt flere ligestillede gudsopfattelser.

- Det er klart, at vi er nødt til at stå ved det, som vi tror er sandheden, og at herfra hvor jeg står, må jeg tro, at det, som Gud har givet til kende om sig selv i den kristne åbenbaring, er sandheden om Gud, siger Niels Henrik Arendt i et interview med Kristeligt Dagblad og efterlyser samtidig et opgør med den berøringsangst, der efter hans mening har præget de senere års religionsmøde.

- Vi er blevet bange for at bekende kulør, fordi det i sig selv opfattes som et overgreb på et andet menneske, siger Niels Henrik Arendt og lægger samtidig op til en forstærket konfrontation mellem kristendommen og andre religioner.

- Mit håb er derfor, at konfrontationen imellem religionerne må blive forstærket i den forstand, at vi virkelig vil gå ind i en diskussion med lidenskab om det, vi tror er sandheden, siger Niels Henrik Arendt.

Klare grænser
Faktisk giver det ingen mening at tale om dialog, hvis man ikke trækker klare grænser mellem kristendommen og andre religioner, lyder det også fra Lolland-Falster Stifts biskop, Steen Skovsgaard, der har en baggrund som sognepræst i Århus-bydelen Gellerup, hvor et flertal af indbyggerne har en ikke-kristen baggrund.

- I ordbogen defineres tolerance som "den højst tilladte afstand mellem to maskindele", og sådan er det også med religionsdialogen. Tolerance er afstand, og ved at understrege forskellene får vi klarhed. Vi kvalificerer først dialogen, når vi står ved, at kristendommen er noget særligt, og at vi ikke bare kan sige, at vi har samme gud som muslimer, siger Steen Skovsgaard, der betragter forestillingen om en fælles gud som selvmodsigende.

- Siger vi, at kristne og muslimer har samme Gud, modsiger vi samtidig Jesu korsfæstelse og dermed kristendommens fundament, siger Steen Skovsgaard.

Risiko for anonym kristendom
Kresten Drejergaard, biskop over Fyens Stift, tilslutter sig også Niels Henrik Arendts udmelding.

- Jeg mener ikke, at vi som eksempelvis Islamkritisk Netværk skal være så stædige, at vi afviser enhver form for dialog. Men får vi for travlt med at finde ligheder, bliver kristendommen for udflydende og anonym, og dermed uden relevans, siger Kresten Drejergaard, der gerne ser en skarpere profil i folkekirkens møde med andre trosretninger.

- Vi er alle mennesker, uanset hvilken gud vi tror på, og derfor skal vi tale sammen. Men samtalen giver kun mening, hvis vi står fast på kristendommens budskab som noget unikt, siger Kresten Drejergaard.

God idé
Lektor i religionsvidenskab Lene Kühle fra Aarhus Universitet ser biskoppernes nye toner i religionsdebatten som en god idé.

- Umiddelbart lyder det som en melding, der primært vil få betydning internt i folkekirken. Men det kan også være en god idé i en tid, hvor mange danskere selv er i tvivl om de teologiske og praktiske forskelle mellem religionerne, siger Lene Kühle.

kirke@kristeligt-dagblad.dk