Sammen med en lang række andre har fire nuværende og to tidligere biskopper skrevet under på en erklæring, der fordømmer udviklingen i den danske udlændingepolitik. Det gjorde de i et indlæg bragt i Politiken tirsdag med overskriften ”Skridt for skridt har Danmark bevæget sig væk fra idealerne om medmenneskelighed, retfærdighed og retsikkerhed”. Her nævnes en række eksempler på, at udlændingestramninger og retorikken over for udlændinge er gået for vidt. Blandt andet, at Danmark modsat nabolande ikke tager imod 500 kvoteflygtninge årligt.
De fire nuværende biskopper er Københavns Peter Skov-Jakobsen, Viborgs Henrik Stubkjær, Haderslevs Marianne Christiansen og Roskildes Peter Fischer-Møller. Alle disse har tidligere været i vælten og blevet kritiseret for at markere sig politisk og tage parti med venstrefløjens synspunkter. Men det behøver ikke betyde, at de står længere til venstre end det øvrige bispekollegium, mener Hans Raun Iversen, som ser andre årsager til, at det netop er disse fire, der har skrevet under.
”For det første skal man se det som et udtryk for, at flere af disse fire har beskæftiget sig med dialog med andre religioner – primært islam – gennem de seneste år. Det betyder, at de formentlig vil være mere optaget at emner som dette, der indirekte har at gøre med muslimers forhold i Danmark, end man vil være, hvis man som biskop ikke har mange muslimer i sit netværk,” siger han.
For det andet er det en fællesnævner for flere dem, at de har et stort internationalt udsyn, tilføjer Hans Raun Iversen. Peter Fischer-Møller var mangeårig formand for Danmission og nuværende formand i Danske Kirkers råd. Hans forgænger i rådet, Henrik Stubkjær, var generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, inden han blev biskop, og Peter Skov-Jakobsen har både studeret og haft embede i England.
”Samtidig er tidligere biskop Karsten Nissen – som også har skrevet under – optaget af arbejdet med forfulgte kristne ude i verden og var mangeårigt medlem af Det Lutherske Verdensforbunds ledelse. Han ser, at kristne i for eksempel Mellemøsten udsættes for chikane. Og selvom den danske udlændingepolitik ikke tåler sammenligning med det, tænker han sikkert, at der er nogle af de samme mekanismer på spil. Han og de nuværende biskopper på listen vil argumentere for, at folkekirken ikke kan tåle at have gode vilkår, hvis den ikke også arbejder for, at andre har det. At man har ansvar, som man har magt.”
Den forhenværende biskop over Viborg Stift, Karsten Nissen, giver Hans Raun Iversen ret i, at det underskrivernes interesse i det internationale arbejde formentlig spiller ind. Han skrev selv under, fordi han er bekymret over den udvikling, der har været inden for udlændingepolitikken de seneste år og retorikken omkring den.
”Naturligvis kan Danmark ikke tage imod alle, men jeg synes, at det indtil for nylig har været kendetegnende for Danmark, at vi overholder internationale konventioner, at vi står fast på menneskerettighederne, og at vi går ind for internationalt samarbejde. Det er under forandring, når man har lukket ned for kvoteflygtninge, og når man helt afviser at tage imod flygtningebørn fra Lesbos og danske børn fra fangelejre i Syrien,” siger han.
De fleste danskere stemmer på partier, der går ind for den udlændingepolitik, I kritiserer. Er det et problem, når flere markante kirkelige stemmer som her ikke er på linje med befolkningen?
”Jeg synes først og fremmest ikke, at dette har noget med partipolitik at gøre. Det handler om grundlæggende rettigheder og menneskesyn. Folkekirken skal gerne repræsentere folket, men man skal heller ikke være en vindbøjtel og løbe efter tidsånden hele tiden. Engang fik man kritik for at være politisk korrekt, når man havde en holdning, som vi har skrevet under på. Nu må man konstatere, at den politiske korrektheds centrum har flyttet sig, så det er politisk korrekt at sige det modsatte. Folkekirken skal ikke være politisk korrekt, men man skal passe på med at tage evangeliet til indtægt for sin politiske holdning,” siger Karsten Nissen.