Biskopper slår fast: Kommunikation med døde dyr hører ikke hjemme i kirken

Landets 10 biskopper lægger nu endegyldigt afstand til kommunikation med døde dyr efter omstridt arrangement i Gislinge Kirke på Sjælland. Teologiprofessor: Vigtigt for biskopperne at give et klart signal

Landets biskopper lægger endegyldigt afstand til kommunikation med døde dyr efter omstridt arrangement i Gislinge Kirke på Sjælland arrangeret af sognepræst Dorthe Thaulov. – Privatfoto.
Landets biskopper lægger endegyldigt afstand til kommunikation med døde dyr efter omstridt arrangement i Gislinge Kirke på Sjælland arrangeret af sognepræst Dorthe Thaulov. – Privatfoto.

Invitationen er stadig frit tilgængelig på Gislinge Kirkes hjemmeside.

”Noget om strudse og himmelhunde” var overskriften på det særdeles omtalte og omstridte arrangement i Gislinge Kirke i Nordvestsjælland den 1. juni, hvor sognepræst Dorthe Thaulov havde inviteret dyretelepatør Ditte Young til at tale om og praktisere kommunikation med afdøde dyr.

Arrangementet og udtalelser fra præsten, der berettede om sin tro på dyreclairvoyance, førte til en tjenstlig samtale med Roskilde-biskop Peter Fischer-Møller. Men godt en måned efter arrangementet har en lang række stemmer i og uden for folkekirken stadig efterlyst en folkekirkelig afstandtagen til begivenheden og præstens udtalelser.

Nu svarer landets biskopper så tilbage.

Kristeligt Dagblad har spurgt alle 10 om deres holdning til telepati med døde dyr i kirken, og alle 10 vender ryggen til en sådan praksis og tro blandt præster i folkekirken og i kirkerummet, fremgår det af rundspørgen, hvor biskopperne dog ikke ønsker at forholde sig til det konkrete arrangement i Roskilde Stift.

”Jeg forstår godt de mennesker, der sørger over tabet af et elsket kæledyr, og jeg forstår – til dels – at nogle kan håbe på et gensyn, men som alt dét, der handler om et liv hinsides døden, må vi lade det være i Guds hænder. Vi kan ikke tale med de døde – dyr som mennesker – men Gud har i sin søn talt til os og givet os mennesker et levende håb om følgeskab også der. Det er, hvad vores kirke og vores gudstjeneste bygger på,” skriver eksempelvis biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen i en mail til Kristeligt Dagblad.

Biskop over Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel har denne kommentar:

”Vi går til gudstjeneste for at høre evangeliet om Jesus Kristus. Jeg kan ikke se nogen som helst mening i at kommunikere med døde dyr i kirkerummet eller uden for,” udtaler hun, mens biskop over Aalborg Stift Henning Toft Bro henviser til en ordination i sidste uge, hvor han også berørte emnet:

”Folkekirkens præster skal forkynde Kristus. Det er ikke deres opgave at tale med døde dyr. Jeg har selv arbejdet i fiskeindustrien nogle år, og jeg vil i hvert fald have mig frabedt at tale med de torsk, jeg i sin tid sendte til Spanien.”

Den ansvarlige biskop, Peter Fischer-Møller, har mødt kritik for ikke tydeligt at klargøre, hvilke overbevisninger man kan invitere ind i kirken. Men i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i dagens avis skriver han, at det var en ”formel fejl af menighedsrådet” ikke at indhente hans tilladelse inden det omtalte arrangement, og at annonceringen af arrangementet var ”kritisabel.”

”Og jeg finder ikke, at folkekirken burde stille lokaler til rådighed for et arrangement, hvor en foredragsholder vil demonstrere et forsøg på kommunikation med døde dyr. I det omfang dette er forekommet ved arrangementet i Gislinge, finder jeg det kritisabelt,” skriver Peter Fischer-Møller i indlægget.

Det er helt naturligt, at biskopperne svarer så entydigt på spørgsmålene, mener teologiprofessor (mso) Peter Lodberg fra Aarhus Universitet.

”Jeg tror, det hænger sammen med aktivitetens karakter. Alle biskopper er helt enige om, at sådan et arrangement hører uden for folkekirkens område. For dem har det derfor været vigtigt at markere, at de her står sammen, og jeg ville egentlig også være overrasket, hvis der var uenighed blandt biskopperne,” siger Peter Lodberg.

Selvom Gislinge Kirke, sognepræst Dorthe Thaulov og begrebet dyreclairvoyance har været flittigt anvendt i medierne den seneste tid og har skabt røre i folkekirken, vurderer Peter Lodberg ikke, at sagen vil skade folkekirken permanent.

”Men de, som har haft ønske om at latterliggøre folkekirken, har kunnet bruge denne sag som redskab, og det bør nok også minde folkekirken om, at man ikke skal tage det alvorlige ualvorligt. Men for dem, der har deres fødder solidt plantet i folkekirken, tror jeg ikke, at det vil ændre noget,” siger Peter Lodberg.

Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra menighedsrådet ved Gislinge Kirke.