To danske biskopper er gerådet ud i en større teologisk disput om over 900 år gamle knogler. Den ene vil begrave dem. Den anden vil ære dem offentligt.
Sagen rulles ud i en brevveksling mellem biskop i Fyens Stift, Kresten Drejergaard, og den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, i 2008 og 2009, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.
Kresten Drejergaard afgør egenhændigt sagen i en redegørelse fra den 20. april i år, hvor han afslår den katolske kirkes anmodning om at få udleveret knoglerester af Knud den Hellige, som ligger begravet i krypten i Odense Domkirke.
Knud den Hellige er den eneste danske helgenkårede konge. Han blev myrdet i den daværende domkirke i Odense i 1086.
Da retsmedicinere fra Odense Universitetshospital i marts sidste år undersøgte skeletresterne af Knud den Hellige, var opgaven at finde ud af, hvordan han blev dræbt, og om det kunne bevises, at skeletdelene nu også var ham. Det første lykkedes, mens anden del måtte nøjes med en konklusion om, at intet taler imod, at det er Knud den Hellige og hans broder Benedikt, der ligger i domkirkens krypt.
I forbindelse med åbningen af skrinet bad den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, om to skeletdele til den katolske kirkes relikviesamling.
Et flertal i menighedsrådet mente, at det ville være en smuk økumenisk gestus fra en kristen kirke til en anden.
Men så kom Kresten Drejergaard tilbage fra en studieorlov. Og han mener, at det snarere er helligbrøde mod grunddogmet i en evangelisk-luthersk bekendelse end økumeni, der kendetegner sagen.
Med henvisning til blandt andet den nuværende pave Benedikt XVI's udtalelser - da han hed kardinal Ratzinger og var formand for den katolske kirkes troskongregation - i 2000 om, at den lutherske kirke ikke er en rigtig kirke, skriver Kresten Drejergaard den 17. maj i år til biskop Kozon:
"Trods mit i øvrigt ret økumeniske sindelag har jeg på baggrund af det nævnte hændelsesforløb ikke kunnet betragte Skt. Knuds Kirkes (Odense Domkirke) gavmildhed som en "økumenisk gestus", men snarere som en gestus, hvori man tilsidesætter sit eget bekendelsesgrundlag, idet man som "ikke-kirke" yder tribut til den "rigtige kirke"".
I stedet mener Kresten Drejergaard, at man helt bør begrave Knud den Hellige.
I tidligere breve skriver Czeslaw Kozon til Drejergaard, at han sagens lidenhed til trods "ville betragte det som et - naturligvis utilsigtet - tilbageskridt i forholdet mellem vore kirker ...", hvis Knud den Hellige begraves, så der ikke længere er adgang til at se hans sarkofag.
Det er ikke første gang, de to biskopper krydser klinger.
I forbindelse med fejringen af det katolske bispedømmes 50-års-jubilæum i Danmark i 2003 meddelte Drejergaard året før, at katolikkerne gerne måtte låne kirken, men at han ikke ville deltage, da han ikke måtte modtage nadver ved den katolske gudstjeneste. Det fik Kozon til at aflyse fejringen i Odense Domkirke.