Biskopper tager hensyn til de gamle kirkelige retninger

Folkekirken står i fare for afskalninger uden en vis konsensus mellem de gamle kirkelige retninger i folkekirken. Derfor har biskopperne lyttet til dem i deres arbejde med gudstjenesteformer

Biskoppernes seks forslag til at arbejde videre med liturgien i folkekirken har fået en blandet modtagelse. Det var også tilfældet på deres konference i Fredericia midt i november, som fik en del omtale her i avisen. Mogens S. Mogensen kritiserede i et indlæg her i avisen Indre Mission og Tidehverv for at få for meget taletid. Han glemte dog, at der også var grundtvigske røster, der lod høre fra sig. Men også de er liturgiske forsigtigper-typer.

De tre retningers holdninger kan undersøges ved hjælp af de mange høringssvar i biskoppernes åbne debatrunde, den såkaldte liturgipostkasse. Tidehvervspræsterne er bange for, at nye dåbs- og nadverritualer kan føre til en svækkelse af det sakramentale – at Guds virke reduceres i disse handlinger.

Indre Mission er åben over for sproglige justeringer, men det må for eksempel ”ikke blive anledning til at indflette forskellige dåbsteologier inden for én og samme dåb”.

De grundtvigske positioner er mange, men fra moderbevægelsen, Grundtvigsk Forum, fremgår det, at ”ordlyden ved dåb og nadver” skal være autoriseret. Der kan eventuelt være mulighed for forskellige indledninger til dåben.

Det berører det ømfindtlige spørgsmål, om man bliver Guds barn eller ej i dåben. For det er nemlig i den indledende takkebøn, dette udtrykkes klarest. Grundtvigianerne foreslår som en slags kompensation at fastholde, at børneevangeliet – ”lad de små børn komme til mig…” – fastholdes som læsning ved alle dåb.

Den yngste vækkelsesbevægelse, den karismatiske Dansk Oase, gør i øvrigt meget ud af en pointe fra Grundtvig selv: Forsagelsen af Djævelen må under ingen omstændigheder ryge ud af dåben.

De kirkelige spejderbevægelser, hvortil FDF og KFUM/K medregnes i denne sammenhæng, er også røster, der har markeret sig. Spejderbevægelserne ønsker mere frie former til brug for udendørs gudstjenester og dåb og nadver på spejderlejre. En berettiget indvending er, at formerne allerede er meget frie, hvad det sidste angår.

Folkekirken rummer en bred vifte af gennemarbejdede ritualer. Og her slår biskoppernes forslag ned på et afledt problem: Mange er ikke klar over variationerne inden for de gældende rammer. Det er en af grundene til, at biskopperne gerne vil skrive en ny højmesse- og liturgivejledning, men altså som udgangspunkt beholde den nuværende 1992-ordning. Debatten har slet ikke forholdt sig til, hvad der skal ske med de mange andre ritualer for kirkelige handlinger, som 1992-ordningen også har: vielse, begravelse, urnenedsættelse, skriftemål, bispevielse og så videre. Disse og flere andre ritualer er gået under radaren i debatten.

Men dykker vi ned i de høringssvar, som er kommet ind under den åbne debat, er det klart, at de kirkelige retninger endnu har noget at sige. I den forstand har kritikerne af biskoppernes forslag for forsigtighed ret:

Ja, de har lyttet til de gamle vækkelser i folkekirken. For uden en vis konsensus disse imellem, står folkekirken simpelthen i fare for afskalninger. I den svenske kirke formåede man i 1800-tallet ikke at rumme de kirkelige vækkelser inden for kirken.

Det førte til en lang række frikirker. I Danmark formåede man gennem frihedsordninger, lokal selvbestemmelse og hensyntagen til de kirkelige retningers særstandpunkter at bevare en samlet folkekirke. Baptisterne er selvfølgelig undtagelsen, der bekræfter reglen.

De kunne ikke være en del af kirken, al den stund deres afvisning af barnedåben var uforenelig med folkekirkens dåbsteologi. Og her er det værd at huske, at grundtvigianerne og missionsfolkene, hvoraf tidehvervsfolkene igen udspringer, alle er barnedåbsbevægelser. Det er barnedåben, der er indgangen til Guds rige for alle de store retninger i folkekirken. Historisk har det krævet desto mere omtanke og en vis portion pragmatisme, førend man har lavet netop dette ritual om.

Rasmus H.C. Dreyer er ph.d. i kirkehistorie og sognepræst på Agersø i Roskilde Stift.