I december lukkede kirkeminister Joy Mogensen (S) et lovforberedende udvalg, der siden 2018 har skullet se på, hvordan folkekirken kunne hjælpe med integrationen af flygtninge og indvandrere. Begrundelsen var, ifølge ministeren selv, coronatilstanden samt det faktum, at udvalget ikke havde mødtes en eneste gang i Kirkeministeriet siden regeringsskiftet i juni 2019.
Det reagerer et samlet bispekollegium nu på med kritik, fremgår det af et nyligt offentliggjort referatet fra et bispemøde, der blev afsluttet i torsdags. Til Kristeligt Dagblad fortæller biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen, at biskopperne er forbløffede over ministerens beslutning.
”Der er blevet arbejdet på dette rigtig længe, og det har været en meget vigtig sag for os. Det er klart, at der stadig lå meget arbejde foran udvalget, men det er nogle kræfter, vi er nødt til at bruge, hvis folkekirken skal kunne agere folkekirke i Danmark, som det ser ud nu,” siger han.
Udvalget blev nedsat af den forrige regering i 2018 og skulle blandt andet arbejde med muligheden for at ændre loven, så migranter kunne få dobbelt medlemskab af folkekirken og en migrantmenighed. Derudover skulle det se på muligheden for at ansætte såkaldte lokalpræster, der kan betjene en del af menigheden på et andet sprog end dansk.
Den sidste del studser Rasmus H.C. Dreyer over. Han er ph.d. i kirkehistorie og sognepræst på Omø og Agersø ved Sydvestsjællands kyst og bemærker, at kirkeministerens beslutning kommer samtidig med, at regeringen gør klar til at fremsætte et lovforslag, der skal forpligte godkendte trossamfund uden for folkekirken på skriftligt at oversætte og offentliggøre prædikener på andre sprog en dansk.
”Regeringen vil gerne kontrollere, hvad man i de fra folkekirken afvigende trossamfund prædiker på andre sprog, og så kan det jo ikke gå, at man samtidig tillader folkekirken at forkynde på andre sprog end dansk og andre hjemmehørende sprog i riget som tysk og færøsk, som udvalget her lagde op til,” vurderer han og tilføjer, at regeringen her er i tråd med kirkehistorien, hvor det oprindeligt krævede en særskilt tilladelse at forkynde på andre sprog end dansk, da Grundloven blev til og tillod andre trossamfund.
Kirkehistorikeren bemærker også, at biskoppernes kritik kommer i skarpere vendinger, end man er vant til fra bispereferater, der ofte præges af vage og generelle formuleringer.
Det har formentlig at gøre med, at kirkeministeren bryder med traditionen om at holde sig ude af folkekirkens indre anliggender, som dette spørgsmål delvist vedrører, da det på den ene side forholder sig til folkekirkens mission.
På den anden side var udvalget lovforberedende og altså overdraget kirkeministeren og regeringen som folkekirkens faktiske ledelse, tilføjer han.
”Man har i i flere år arbejdet med denne problematik, at folkekirken kun rummer en meget lille andel af de relativt mange kristne migranter, der kommer hertil. Så jeg forstår frustrationen. Dette udvalg er interessant nok et af de mest integrationsbefordrende projekter, der nogensinde er udtænkt af biskopperne, hvor man i princippet gør det muligt at samle alle migrantmenigheder under folkekirken.”
Søren Dalsgaard, der leder Folkekirkens Migrantsamarbejde, mener, at det er med god grund, at biskopperne kommer med markant kritik af ministeren i dette tilfælde. Han stiller sig uforstående over for, hvorfor man har nedlagt udvalget, hvor tre medlemmer fra hans ledelse i Folkekirkens mellemkirkelige Råd var med.
”Der er ikke blevet indkaldt til et møde, siden denne regering er tiltrådt, og det kan man ikke begrunde med corona. Jeg mistænker regeringen for ikke at have forstået, hvad arbejdet her handler om, nemlig at gøre folkekirken til en vigtig motor for integrationsarbejdet i Danmark,” siger han og tilføjer, at en eventuel lov skulle bløde op for segregeringen og bygge bro mellem folkekirken og andre kirkesamfund.
”Lige nu ligger loven op til eksklusivitet på den måde, at hvis du melder dig ind i folkekirken, melder du dig samtidig ud af andre trossamfund. Vi vil gerne gøre det muligt at have tilknytning til folkekirken og blive eksponeret for dansk kirke- og kulturliv, uden at man behøver kappe bånd til ens migrantmenighed eller kirke i hjemlandet.”
I referatet fra bispemødet lyder det, at biskopperne forventer, at ministeren vil gøre det muligt for folkekirken at fortsætte arbejdet i nær fremtid.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeminister Joy Mogensen.