Prøv avisen

Biskopper uenige om konsekvenser af kirkeforfatning

Biskopperne for henholdsvis Ribe Stift og Viborg Stift er uenige om, hvad en kirkeforfatning vil få af konsekvenser for folkekirken. Foto: Leif Tuxen

Rød-blok vil have en kirkeforfatning, hvis de kommer til magten, skriver JP. Biskopperne i Viborg Stift og Ribe Stift er ikke enige om, hvorvidt det er en god idé

Jyllands-Posten skriver i dag, at overtager rød-blok regeringsmagten, vil den nedsætte en kommission, der skal udarbejde en særlig forfatning for folkekirken.

Det er, vurderer politisk redaktør på Kristeligt Dagblad Henrik Hoffmann-Hansen, muligvis lidt af en stramning. Men ikke desto mindre reagerer danske biskopper på historien fra Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Kirke-stat-debat presser S

Biskopperne Elisabeth Dons Christensen og Karsten Nissen er enige om, at en adskillelse af stat og kirke ikke er ønskværdig, men hvad en forfatning vil betyde for folkekirken, er de ikke enige om.

Biskop i Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen, er ikke tilhænger af en kirkeforfatning.

LÆS OGSÅ: Det mener partierne om en forfatning for folkekirken

Jeg maner til forsigtighed. Vi skal være meget varsomme med at nedsætte kommissioner, der lige skal ordne dit og dat. Jeg synes, den nuværende folkekirkeordning er god nok. Den giver en frihed til at være en bred kirke, siger hun.

LÆS OGSÅ: Det mener partierne om adskillelse af kirke og stat

Faren, mener Ribe Stifts biskop, er, at en forfatning vil resultere i en adskillelse af kirke og stat.

Jeg mener, at vi skal tænke os om, inden vi begynder at diskutere alt for meget, om vi skal have en kirkeforfatning. I det øjeblik vi diskuterer det, tager det ene ord som regel det andet, og pludselig ender vi med en forfatning, der skiller stat og kirke ad, siger Elisabeth Dons Christensen.

Hvis kirke og stat bliver adskilt, er der risiko for, at kirken vil blive styret af en ikke repræsentativ gruppe, mener hun.

Jeg er bekymret for, at der vil ske en form for segmentering, hvor vi får en virkelig synodal forfatning, som ender med at politisere troen. Jeg holder i bagstopperen, siger hun og fortsætter:

I dag er der plads til alle stemmerne i folkekirken. Jeg kan godt se, at der er nogle negative ting i at være forbundet til staten. Sådan er det at være tæt knyttet til en offentlig institution. Men der er også noget meget positivt i, at det ikke er de enkelte kirkelige retninger, eller enkelte meget aktive personer, der render af med bestemmelserne.

Biskop i Viborg Stift Karsten Nissen ser ingen problemer i, at der kommer en kirkeforfatning. Han anbefaler staten at lave en.

Jeg mener, det er rigtigt at undersøge, hvordan kirken kan få større selvbestemmelse om egne indre anliggender. Løftet om en kirkeforfatning ligger i vores Grundlov. Kirkeforfatning betyder jo bare, at kirken får et øget selvstyre, siger han og uddyber:

Et øget selvstyre vil betyde, at kirken selv kan tage hånd om alt det, der vedrører forkyndelse, gudstjeneste og anvendelsen af bidrag fra kirkens medlemmer. Og når jeg taler om "kirken selv", er det vigtigt at understrege, at det ikke er præsterne eller biskopperne, men menighedsrådsmedlemmer, der skal være et overtal af i en eventuel beslutningsforsamling.

Som et eksempel på en god fordeling af beslutninger mellem kirke og stat nævner han registreret partnerskab.

Det ville være naturligt, at kirken ud fra kirkelige teologiske overvejelser tog en beslutning om, hvad der er rigtigt at gøre med hensyn til registrerede partnerskab. Så må staten tage stilling til selve ægteskabets indstillelse, og det er et juridisk anliggende.

En kirkeforfatning vil forbedre forholdet mellem kirke og stat, mener biskoppen i Viborg Stift.

En kirkeforfatning kan hjælpe os til at holde et godt og sundt forhold mellem kirke og stat. Grundloven taler ikke om en stat, der driver en kirke, men om at kirken og staten samarbejder. Staten har været garant for at vedligeholde den folkekirkelige frihed. Det er vigtigt, at det bliver bevaret, siger han.

Sker det alligevel engang i fremtiden, at kirke og stat bliver adskilt, vil en forfatning kun gavne folkekirken, mener han.

"Hvis kirke og stat bliver adskilt, og folkekirken på det tidspunkt ikke har nogen kultur og tradition for at tage hånd om egne affærer, så er jeg bange for at folkekirken går i opløsning og falder fra hinanden i nogle indbyrdes stridende grupperinger og valgmenigheder.