Prøv avisen

Biskopper underkender nye tal fra Kirkeministeriet

Hvis biskopperne havde været positive over for de nye beregninger, ville det ifølge teologilektor på Københavns Universitet Hans Raun Iversen have styrket muligheden for at omlægge folkekirkens økonomi. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Der er så mange glemte udgifter i Kirkeministeriets beregninger af folkekirkens værdi, at tallene ikke kan bruges til ret meget, mener flere biskopper. Det svækker sandsynligheden for en omlægning af kirkens økonomi, siger ekspert

Det er fint, at Kirkeministeriet har skabt klarhed om, hvad det koster at holde landets kirker tætte og tørre. Men mere kan dets nye beregninger om folkekirkens udgifter næppe bruges til.

Sådan lyder det fra flere biskopper om de beregninger, som Kirkeministeriet fremlagde i sidste uge, og som viser, hvor mange penge der bruges på forkyndelse og kulturarv i folkekirken.

Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) har tidligere talt for at omlægge statens tilskud til kirken, så for eksempel ateister og muslimer ikke finansierer forkyndelse. Derfor foreslog hun allerede som kirkeordfører i foråret 2016 at lave beregninger, der skulle gøre det muligt at træffe denne beslutning på et oplyst grundlag.

Biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær føler sig dog ikke meget klogere på folkekirkens økonomi efter at have set beregningerne.

”Det er fint, at man ville se, om man kunne finde en let løsning, så ikke-medlemmer ikke betaler til forkyndelse. Men de nye beregninger er meget overfladiske, og man har valgt at se bort fra udgifter til kirkegårdsdrift og personregistrering, hvilket er de helt store ydelser, folkekirken har til det generelle samfund. Jeg forstår ikke, man kan aflevere beregningerne uden at tælle det med,” siger han.

Generelt kan man ifølge Henrik Stubkjær konkludere, at der er tale om et svært regnskab at gøre op.

”Jeg har ikke et ønske om, at man arbejder videre med en omlægning af tilskuddet til folkekirken, for vi har allerede et hensigtsmæssigt system for samfund og for kirke. Hvis der fortsat er et politisk ønske om at ændre tilskuddet, vil jeg ikke sætte mig imod. Men jeg tror, der for de fleste fortalere for forslaget har ligget en formodning om, at staten ville spare på det. Det gør de ikke. Hvis vi graver dybere ned i de her tal og tæller udgifter til kirkegårde og civilregistrering med, vil det vise sig, at folkekirken bidrager mere til staten, end den får igen.”

Ribe-biskop Elof Westergaard undrer sig også over beregningernes mangler.

”Vi får tydeliggjort udgifterne til folkekirkens bygningsmasse, hvilket er en stor post. Men samlet set vil jeg mene, at kirkegårdsdriften er en lige så stor post, og derfor undrer det mig, at den ikke er talt med. Hvis vi tager et lille landsogn i Ribe Stift, så vil omkring en fjerdedel af sognets udgifter gå til kirkegården,” siger han og tilføjer, at han er i tvivl om, hvad beregningerne kan bruges til.

”Jeg håber, at de politiske partier vil besinde sig på de begrænsninger, beregningerne har, og huske, at præsterollen er mere end bare forkyndelse. Vi må ikke lave et for rigidt skel mellem religion og samfund.”

Biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen sagde allerede i sidste uge, at han ikke så nogen grund til at arbejde videre med en omlægning af folkekirkens økonomi. For de nye beregninger viste, at det ville blive hundesvært at adskille de økonomiske poster, sagde han. Det samme mener biskop i Aalborg Stift Henning Toft Bro.

”Jeg ser ingen grund til at bruge den nye beregning til mere end at se, hvordan fordelingen af bestemte midler er. Et argument har været, at alle i dag via skatten betaler til forkyndelse, men det samme gør vi til andre religiøse samfund, da de har et skattefradrag. Skal det så også ændres?”, siger han og tilføjer, at en omlægning af tilskuddet samtidig vil kræve en ny instans i folkekirken til at håndtere pengene til blandt andet præstelønninger.

Samme problematik ser biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen. Han har ikke en færdig holdning til forslaget om at ændre det øremærkede statstilskud til et bloktilskud.

”Initiativer, der kommer fra politikerne, diskuterer vi naturligvis. Det største problem i forslaget er, så vidt jeg kan se, at der ikke er nogen til at modtage pengene. For at forslaget kan fungere, kræver det, at der er en modtager i folkekirken med et demokratisk mandat. Det er der ikke i øjeblikket,” siger han.

Ifølge biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen er mange af folkekirkens opgaver samtidig svære at sætte pris på.

”De her tal er for en minimal vedligeholdelse af tag og fag på den materielle kulturarv. Det er med andre ord, hvad der skal til for, at det hele ikke styrter sammen. Men varetagelse og fornyelse af den materielle kulturarv er mere end det, og dertil kommer den immaterielle kulturarv – dannelse, musik, kirkegårdskultur, kunst, etiske debatter og det diakonale og sociale arbejde. Hvordan sætter man pris på det?”, siger hun og tilføjer, at hun ikke vil være afvisende over for en omlægning af statens tilskud.

”Jeg kan sagtens forstå, at nogen i vores tid har svært ved at forstå, hvordan tilskuddet beregnes nu. Derfor skal vi være åbne for at diskutere det. Hvis der er et politisk ønske om at gå over til et bloktilskud til folkekirken, vil jeg gerne medvirke til, at man får tænkt sig godt om, når man skal se på, hvad der skal støttes.”

Biskop i Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel har endnu ikke haft mulighed for at gå beregningerne efter. Men for hende drejer en omlægning af statens tilskud til folkekirken sig ikke alene om penge, men også om principper.

”Efter min opfattelse er den nuværende ordning i bedste overensstemmelse med grundlovsbestemmelserne. I den ordning fastholdes den historiske og teologiske sammenhæng mellem stat og kirke, som nu engang er den danske. Det skal der ikke holdes udsalg på.”

Kirkeminister Mette Bock er helt enig i, at man kunne have taget flere detaljer med og gjort beregningerne mere nuancerede.

”Men jo mere detaljerede, man gør tingene, jo mere uoverskueligt bliver det. Jeg har ønsket at skabe et overskueligt grundlag for en debat ved at udvælge velafgrænsede områder, som er til at have med at gøre. Ellers lukker vi debatten, inden den kommer i gang,” siger hun.

Hvis biskopperne havde været positive over for de nye beregninger, ville det ifølge teologilektor på Københavns Universitet Hans Raun Iversen have styrket muligheden for at omlægge folkekirkens økonomi.

”Så kunne partier som De Konservative og Venstre måske også finde på at bakke op om forslaget. Men sådan er det ikke. Det kan skyldes, at der ikke er noget flertal i den nuværende bispegruppe, som vil risikere at udbygge en selvstændig kirkeordning. Derudover vil biskopperne næppe stå til ansvar for, at folkekirkens kulturarvsforpligtelse for tid og evighed bliver solgt til staten for så få penge, som de nye beregninger er på. For det beløb slår næppe til på sigt.”