Flere biskopper siger nej til skilsmisseritual

Et ritual for skilte er ikke den rette vej frem, mener tre biskopper. En fjerde stiller sig dog åben over for forslaget

Argumentet for at indføre et skilsmisseritual i folkekirken har blandt andet været, at skilsmisse er en kendsgerning i mange danskeres liv, og at en skilsmisse opleves som et markant livsskifte for disse. Derfor mener man, at kirken bør tilbyde et ritual, ligesom den har ritualer for andre vigtige livsovergange som konfirmationen, vielsen og begravelsen.
Argumentet for at indføre et skilsmisseritual i folkekirken har blandt andet været, at skilsmisse er en kendsgerning i mange danskeres liv, og at en skilsmisse opleves som et markant livsskifte for disse. Derfor mener man, at kirken bør tilbyde et ritual, ligesom den har ritualer for andre vigtige livsovergange som konfirmationen, vielsen og begravelsen. Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

Det vakte stor offentlig interesse, at et skilsmisseritual i sidste uge blev afprøvet af sognepræst i Brønshøj Sogn i København Peter Nejsum. Han opfordrede samtidig folkekirken til at indføre et. Mange gav på de sociale medier udtryk for, at det var en god idé, men landets biskopper er ikke enige.

Ud af de fire biskopper, der har udtalt sig til Kristeligt Dagblad om emnet, er der nemlig kun én, der stiller sig åben over for forslaget. De tre andre mener, at folkekirken bør vælge en anden løsning end et ritual til at være der som kirke for ulykkelige mennesker i en skilsmisse. Deriblandt Peter Fischer-Møller, der er biskop over Roskilde Stift.

”Jeg er helt med på, at en skilsmisse er en slags overgangssituation, og at mennesker kan have brug for kirken og dens ritualer. Men jeg er ikke overbevist om, at der er brug for et nyt ritual for skilte. Jeg tænker, at det eksisterende syndstilgivelsesritual med afsluttende velsignelse er fint,” siger biskoppen, som nævner andre overgangssituationer i livet, der ligesom en skilsmisse kan være meget overvældende for folk.

”Det kunne være afskedigelse eller det at forlade arbejdsmarkedet for at blive pensionist. Det kunne også kalde på en særlig kirkelig opmærksomhed, men heller ikke her tænker jeg, at det nødvendiggør særlige ritualer.”

Argumentet for at indføre et skilsmisseritual i folkekirken har blandt andet været, at skilsmisse er en kendsgerning i mange danskeres liv, og at en skilsmisse opleves som et markant livsskifte for disse. Derfor mener man, at kirken bør tilbyde et ritual, ligesom den har ritualer for andre vigtige livsovergange som konfirmationen, vielsen og begravelsen.

Men Henning Toft Bro, der er biskop over Aalborg Stift, mener ikke, at et ritual kan gøre noget for skilte mennesker, som en samtale med en præst ikke kan.

”Jeg synes ikke, vi har brug for et skilsmisseritual. Det hører til i sjælesorgens rum, hvor præsten kan tale alene med et ægtepar, der står i den ulykkelige situation, at de er blevet skilt. Det tror jeg er bedre end at indføre et ritual,” siger Henning Toft Bro og tilføjer, at han aldrig i sine over 30 år som præst har oplevet nogen efterspørge et sådant ritual.

Det ritual, der sidste uge blev afprøvet, bestod af bøn og syndstilgivelse af en skilt kvinde. Hun knælede ved alteret, hvor præsten læste relevante bibeltekster op, bad for hende og tilsagde hende syndernes forladelse.

Heller ikke Lise-Lotte Rebel er med på Peter Nejsums idé. Biskoppen over Helsingør Stift afviser blankt.

”Det går jeg ikke ind for. Der er rig mulighed for at gå til samtale med en præst, gå til gudstjeneste og alters, hvis man står i en svær skilsmisse. Jeg har ikke planer om, at der skal indføres et skilsmisseritual, for jeg kan ikke se, hvad et ritual skulle kunne gøre, som en sjælesorgssamtale ikke kan her,” siger hun.

Som den eneste biskop af de fire, Kristeligt Dagblad har talt med, kalder biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær idéen for interessant.

”Jeg vil gerne være med til at overveje, om man kunne få lavet et skilsmisseritual. Folk, der står i en skilsmisse, har samtidig en masse eksistentielle spørgsmål om skyld og skam. Jeg tror, at et ritual ville være med til at kunne sætte ord på det og måske hjælpe til at gøre bruddet lidt mindre hårdt,” siger han.

Hvorfor er det nødvendigt med et ritual frem for for eksempel sjælesørgeriske samtaler med skilte mennesker?

”Jeg mener ikke, at et eventuelt ritual skal stå alene. Det skal suppleres med sjælesørgeriske samtaler. Noget a la sorggrupper kunne være en anden mulighed. Jeg tror bare, at ritualet kan noget, som disse ting ikke kan i forhold til at sætte andre ord på den svære situation.”

Kristeligt Dagblad har prøvet at få en kommentar fra folkekirkens 10 biskopper, men seks af dem har ikke haft kommentarer eller har været uden for rækkevidde.