Fem biskopper er nu parate til at dykke ned i kassen med kirkeskat for at sikre, at der kommer kirker på de nye storsygehuse, der opføres rundt om i landet. Udspillet fra sygehusene har været et tilbud om fællesreligiøse refleksionsrum eller stillerum, ikke kirkerum. Men det er slet ikke folkekirkens opgave selv at betale for den åndelige betjening af hospitalernes patienter, lyder det fra tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Vi skal ikke begynde at vænne myndighederne til, at lige så snart det har noget at gøre med folkekirken, så er det et spareforslag, som kirken selv kan betale, for så risikerer vi slet ikke at få flere hospitalskirker. Det nytter ikke, at folkekirken kommer hostende bagefter, når 80 procent af befolkningen er medlemmer. Det vidner om religionsfjendskhed, når myndighederne ikke tænker folkekirken og andre religioner med lige fra begyndelsen. Et menneske er ikke bare krop, men ånd og krop, ellers har man ikke forstået noget af moderne helbredelse, siger Birthe Rønn Hornbech.
På det nye sygehus i Gødstrup ved Herning er der allerede ved at blive opført en hospitalskirke betalt af de omkringliggende sogne. Biskop Tine Lindhardt har sammen med biskopperne Marianne Christiansen i Haderslev og Elisabeth Dons Christensen i Ribe tilbudt at medfinansiere et kirkerum på det nye Odense Universitetshospital.
Biskop Lise-Lotte Rebel får et supersygehus i Helsingør Stift og ønsker tilsvarende, at det skal udstyres med et kirkerum. Om det i sidste ende skal betales af folkekirken siger hun:
Det kan blive en løsning, men først vil jeg have de ansvarlige til at indse det berettigede i at medtænke et kirkerum i de kommende storhospitaler.
LÆS OGSÅ: Staten vokser ind over kirken
Biskop over Viborg Stift, Karsten Nissen, oplyser, at biskopperne vil tage sagen om de religiøse faciliteter på de nye sygehuse op med kirkeminister Manu Sareen (R). Biskopperne synes ikke, at de i tilstrækkelig grad imødekommer patienternes ånde-lige behov og folkekirkelige betjening.Langt den største del af de kommende patienter på de nye sygehuse vil være folkekirkemedlemmer. Derfor bygger vi en kirke i Gødstrup for kirkeskattekroner, fordi vi mener, at den imødekommer et behov, som ikke opfyldes af et fælles, religiøst reflektionsrum.
Karsten Nissen finder det ikke urimeligt, at folkekirken selv betaler for hospitalskirker, mens de religionsneutrale rum er offentligt finansierede.
De fælles rum har folkekirken jo også fuld adgang til, siger Karsten Nissen.
Men vi kan ikke skrue tiden tilbage til dengang, hvor der var en syntese mellem kirke og samfund og pukke på rettigheder, vi synes, vi har, men øge den folkekirkelige betjening, hvis vi synes, der er et behov for det, ved selv at betale for en kirke eller kirkesal. Derfor glæder vi os over, at vi har oplevet den imødekommenhed fra regionen, at vi kan bygge en hospitalskirke for folkekirkelige midler, og at vi har fået grunden stillet til rådighed af regionen som en integreret del af sygehusbyggeriet. Det viser, at der stadig er et nært forhold mellem kirke og samfund, siger Karsten Nissen.
Valgmenighedspræst i Herning Morten Kvist forudser også, at prisen for kirkerum på hospitalerne kan blive, at folkekirken selv betaler.
Der foregår en kulturkamp på de nye hospitaler. Hvis der kun skal være et fælles religiøst rum, så mener jeg, at det skal være kristent i sit udgangspunkt, og ikke tværreligiøst. Det rigtige er, at folkekirken markerer, at der er brug for en kristen forkyndelse på et sygehus, hvor majoriteten af patienterne er kristne. Hvis ikke sygehusledelsen tør stille et decideret kirkerum til rådighed, så er det kun rimeligt, at folkekirken selv betaler for det, siger Morten Kvist.
Karsten Flemming Thomsen er hospitalspræst på Bispebjerg Hospital i København. Han kunne godt tænke sig, at folkekirken var med til at betale for et kirkerum på hospitalet.
I forbindelse med renoveringen får vi et al-religiøst rum, for det mener hospitalets ledelse er det mest politisk korrekte. Men det rum har jeg som præst ikke meget til overs for. Det lader de 80 procent folkekirkemedlemmer blandt patienterne i stikken. Jeg så gerne, at Københavns Stift lagde penge på bordet som et bidrag til et permanent kirkerum. Men som den økonomiske situation er lige nu med lukning af kirker, kan jeg godt forstå, at det muligvis ikke er realistisk, siger Karsten Flemming Thomsen.
Formand for foreningen Præster i Sundhedssektoren, sognepræst i Skt. Jørgensbjerg Sogn i Roskilde Ulla Britt Sørensen, understreger, at bestyrelsen ikke har en fælles holdning i sagen, men siger:
Jeg er ikke forskrækket over, at folkekirken selv betaler, hvis man ud fra en lokal vurdering finder, at et kirkerum eller en kirke er det vigtigste, og det så er den mulighed, man har. Folkekirkens store medlemstal taget i betragtning er det ikke en dårlig ide at tænke kirkelig betjening sammen med et hospital. Men for mig kommer mødet mellem mennesker før mødet med rummet, siger Ulla Britt Sørensen.
Folkekirken har generelt altid bygget sine egne kirker, siger generalsekretær for Kirkefondet Henrik Bundgaard Nielsen.
Selvom der etableres fællesreligiøse rum på hospitalerne, så er det vigtigt, at folkekirken ser væsentligheden af, at mennesker også skal have mulighed for at komme i et rum, som de oplever som en kirke med kors, alter og prædikestol. Derfor skal folkekirken ikke være tilbageholdende med at prioritere både menneskelige og økonomiske midler til en bestemt befolkningsgruppe som på de nye sygehuse, siger Henrik Bundgaard Nielsen.