Det kan være et flot syn at køre igennem det danske landskab og blive mødt af den ene massive middelalderkirke efter den anden. Men måske også lige flot nok. I hvert fald bliver der brugt så mange ressourcer på at få gamle kirkebygninger til at se pæne ud i de mest affolkede dele af landet, at biskopperne nu vil se på, om man kan skrue ned for vedligeholdelsen visse steder.
Ved biskoppernes seneste fælles møde besluttede man at nedsætte et arbejdsudvalg og igangsætte fire pilotprojeker, som skal arbejde på, hvordan man kan skrue ned for niveauet for vedligeholdelse ved de kirker, der er mindst i brug.
Ifølge Marianne Gaarden, der er biskop over Lolland-Falsters Stift, skyldes det, at danskerne over de seneste mange år har bevæget sig fra land til by.
”I mit stift, som er et udpræget landstift, ligger der nogle steder kirker med to kilometers mellemrum. Nogle menighedsråd sidder med fem små kirker og spørger, om de skal blive ved med at bruge ressourcer på at vedligeholde dem lige meget, når der er under 100 mennesker tilbage i sognet, og kirken kun er i brug få gange om året. Vi skal derfor se på, om det er muligt at opstille nogle kriterier for, hvordan vi kan vedligeholde lejlighedskirkerne på forskellige niveauer,” siger hun.
Og det kan da også være økonomisk smart at drosle ned på renoveringen, lyder det fra Birgitte Rosager Møldrup, sognepræst i de to landsogne Kollerup og Vindelev ved Vejle.
Hun tilføjer dog, at folkekirken risikerer at skyde sig selv i foden, hvis den nedprioriterer for meget i yderområderne, hvor man også ser, at kirker bliver taget ud af daglig brug.
”I stedet for at lukke bør vi overveje, hvordan vi kan gøre kirkerne til et større aktiv i lokalområderne. Vi må se på, hvordan kirkens bygninger kan bruges til andre formål, der styrker det lokale liv. Det kunne for eksempel være at lade legestuer eller lokale foreninger få mulighed for at bruge kirkerummet,” siger hun.
Ifølge Birgitte Rosager Møldrup bør folkekirken generelt være varsom med at skrue ned for blusset på landet i en tid, hvor der er fornyet interesse for kirken.
”Man skal virkelig tænke sig godt om, inden man lægger kirken i fryseren. For det vil tage rigtig lang tid at tø den op igen,” siger hun og tilføjer, at det dog kan give god mening at lægge en dæmper på vedligeholdelsesambitionerne i de områder, hvor landkirkerne ligger meget tæt.
Samme holdning har Yvonne Alstrup, der er leder af det fireårige projekt Kirken på Landet, som holder sin afsluttende konference i næste uge. Hun finder biskoppernes nye tiltag vigtige og ser gerne, at det kombineres med et fokus på, hvad landkirker også kan bruges til:
”Det interessante er ikke, om kirkerne skal vedligeholdes og stå som katteskidt i måneskin, men om de har relevans for det lokalsamfund, de står i. Kirkernes liv er det vigtigste, og det kan de sagtens have på landet, selvom mange er flyttet fra sognet. De kan bruges af daginstitutioner eller af ældre mennesker som musiksted eller kulturhus. Den debat ligger for mig at se i forlængelse af biskoppernes arbejde.”
I Nordjylland mener Hjørring-provst Thomas Reinholdt Rasmussen, at en differentieret vedligeholdelse af kirker er en oplagt idé.
”Det mener jeg vi er nødt til at se på. De små områder bliver virkelig små i de her år med fraflytning. Der er det på sin plads at overveje, om man skal blive ved med at smide så mange penge i kirker, hvor der reelt ingen personer er,” siger han.
Biskop Marianne Gaarden finder det også oplagt at se på, om man nogle stedet for eksempel kan bruge kirkebygninger til andet end de få kirkelige aktiviteter, der er.
”Vi har allerede åbnet for brug af kirkerne til eksempelvis babysalmesang, foredrag og som pitstop for pilgrimme. Det er egentlig ikke anderledes, end når børn flytter hjemmefra, og forældrene pludselig har et stort hus med mange tomme værelser. Man kan spørge sig selv, om man vil sætte værelserne i stand, når de kun er i brug, når børnene er hjemme, eller om man skal lade dem blive brugt til andre formål.”