Seksuelle krænkelser i folkekirken skal bekæmpes

Selvom det er svært at dokumentere, at der er et udbredt problem med seksuelle krænkelser i folkekirken, vil biskopper sætte ind med et uvildigt organ, man kan henvende sig til med sine oplevelser. Det svarer til at pøse vand på et hus, der ikke brænder, mener ekspert

Biskopperne er blevet enige om, at der skal “sættes markant ind mod seksuel chikane”.
Biskopperne er blevet enige om, at der skal “sættes markant ind mod seksuel chikane”. Foto: Paw Gissel

Folkekirken har nogle magtstrukturer, som kan generere seksuel chikane, selvom det indtil nu ikke har været tydeligt. Sådan lyder en af konklusionerne i det referat, der kom i går fra folkekirkeligt bispemøde i sidste uge, og derfor er biskopperne blevet enige om, at der skal “sættes markant ind mod seksuel chikane,” som det er formuleret i referatet fra bispemødet. Det kunne for eksempel være ved at nedsætte en uvildig instans, man kan henvende sig til, og som kan behandle sager om seksuelle krænkelser, uddyber Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift.

”Vi har i forvejen et arbejdsmiljøredskab, som lægger meget vægt på den psykiske arbejdsmiljøvurdering. Men sammen med provster, tillidsmænd og arbejdsmiljørepræsentanter skal vi undersøge, om vi skal have yderligere tiltag, for eksempel et sted, man kan henvende sig uden for det tjenstlige system,” siger Marianne Christiansen.

Tror du nogen vil gøre brug af sådan en mulighed?

”Det ved vi ikke. Når vi spørger om seksuelle krænkelser, får vi ikke at vide, at det foregår. Men hvis det er fordi, at man ikke tør henvende sig med sine oplevelser, som det er nu, så skal vi drøfte, om det er et magtfrit rum, der i stedet er brug for,” lyder det fra biskoppen.

I lørdags var der delegeretmøde i Landsforeningen af Menighedsråd. Her deltog og bidrog kirkeminister Joy Mogensen (S) med en tale, hvori hun også lagde op til, at der i fremtiden skal være mere fokus på seksuelle krænkelser i folkekirken – selvom der altså endnu ikke er dokumentation for, at problemet skulle være udbredt. I lørdagens avis bragte Kristeligt Dagblad eksempelvis en undersøgelse foretaget blandt menighedsrådsformænd i hele landet. Heraf fremgik det, at 12 ud af 373 adspurgte kendte til hændelser med seksuelle krænkelser i folkekirken.

”Debatten om seksuelle krænkelser skal også foregå i folkekirken. Det kan være svært og sårbart, men det behøver ikke at være farligt. Der skal være procedurer for, hvad man gør, når eller hvis det sker,” sagde ministeren.

Og ja, der skal være procedurer, medgiver Per Tybjerg Aldrich, projektchef ved Joblife, som blandt andet rådgiver om forebyggelse og håndtering af seksuelle krænkelser. Men først må man kende omfanget af problemet, mener han:

”Det, som enhver arbejdsgiver jo skal, og det gælder også i folkekirken, er at sikre forebyggelse og dernæst håndtering af de krænkelser, som måtte komme alligevel. Sådan en uvildig hotline eller whistleblower-ordning kan da godt være en god måde til at opfange og begynde håndtering af konkrete hændelser. Men det er et mærkeligt sted at starte, hvis man ikke har nogen tegn på, at der er konkrete hændelser, der skal samles op,” siger Per Tybjerg.

Han sammenligner det med at tilkalde brandvæsenet til et hus, der endnu ikke brænder. Det nytter ikke at pøse vand på, men i stedet kan man gå i gang med forebyggelse.

”Det, jeg ville forevente af en arbejdsgiver, der ikke har presserende sager, er at lave en spørgeskemaundersøgelse. Få spurgt alle de ansatte på en måde, så det ikke kun er de groveste tilfælde, der kommer frem, men også dem der handler om klap bagi. Med den viden kan man begynde at lave målrettet forebyggende arbejde,” siger Per Tybejrg Aldrich.