Prøv avisen

Biskopper vil ikke med i tænketank om kristenforfølgelser

”Biskopperne har ikke noget problem med at mene noget, når det handler om klima, sult og andre humanitære katastrofer. Men når talen falder på kristenforfølgelser, klapper de i som en østers,” siger Poul Joachim Stender, der er sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogn på Midtsjælland. Foto: Leif Tuxen

Kort efter Sri Lanka-terroren er en ny tænketank om kristenforfølgelser på vej. Men forfulgte kristne ude i verden ønsker ikke at være brikker i et vestligt politisk spil, siger biskopper, som har takket nej til at deltage. Biskopperne lukker i, når der tales om forfulgte kristne, lyder kritik

Ingen af landets nuværende biskopper vil blive repræsenteret i en ny tænketank, der vil sætte fokus på forfulgte kristne.

Det har biskopperne besluttet på det seneste bispemøde, hvor de behandlede en forespørgsel fra tænketanken om at få en eller flere af dem til at indtræde. Ifølge biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden er der flere grunde til, at de har takket nej til invitationen.

”Biskopperne har netop nedsat Det mellemkirkelige Råd for at blandt andet at tage sig af emner som dette. Derfor har vi valgt at sende invitationen videre til Det mellemkirkelige Råd, da de faglige kompetencer er til stede her. Desuden hører vi kristne mindretal give udtryk for, at de ikke ønsker at blive defineret som ofre,” siger hun.

Den nye tænketank med navnet Tænketanken for forfulgte kristne er stadig i støbeskeen, og har ikke meldt noget offentligt ud endnu. Det er sognepræst i Aabenraa Sogn Jørgen Jørgensen, der sammen med tidligere biskop Karsten Nissen har taget initiativ til arbejdet. Ud over dem er tænketanken indtil videre repræsenteret af blandt andre professor i teologi Peter Lodberg, tidligere biskop Kresten Drejergaard, fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen og tidligere ambassadør Birger Riis-Jørgensen.

Tænketankens talsmand, Jørgen Jørgensen, ærgrer sig over, at biskopperne ikke vil indtræde i tænketanken. Han havde håbet at få dem med for at signalere, at arbejdet med at sætte kristenforfølgelser på dagsordenen er en bred opgave for hele det kirkelige landskab.

”Vi ville gerne have haft dem med, fordi vi mangler en samlet kirkelig røst til at få sat problemet på dagsordenen. Vi ønsker, at arbejdet skal være helt uafhængigt af kirkelige retninger og organisationer, så man ikke kan beskylde os for at være på en fløj. Derfor havde vi naturligvis gerne set, at biskopperne ville bakke op og være med,” siger Jørgen Jørgensen og tilføjer, at Det mellemkirkelige Råd har været repræsenteret ved de første møder i tænketanken.

I 2014 sendte biskopperne samlet et brev til daværende udenrigsminister Martin Lidegaard (R) med en opfordring om at forstærke fokus på kristenforfølgelser. Siden har de kun i begrænset omfang talt om fænomenet, og det er problematisk, mener sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Sogn på Midtsjælland Poul Joachim Stender, som ikke forstår, at de ikke vil være med i den nye tænketank.

”Biskopperne har ikke noget problem med at mene noget, når det handler om klima, sult og andre humanitære katastrofer. Men når talen falder på kristenforfølgelser, klapper de i som en østers. Det siger lidt om deres prioriteringer. Jeg synes, at biskopper for en kristen kirke burde være en klar og tydelig røst og fordømme forfølgelse af kristne trosfæller ude i verden,” siger han.

Efter terrorangrebet i Sri Lanka påskedag blev en række amerikanske politikere beskyldt for at være berøringsangste over for det faktum, at det var kristne, der blev ramt. For eksempel blev USA’s tidligere præsident Barack Obama kritiseret for at kalde ofrene ”Easter worshippers” (bedende i anledning af påsken) frem for kristne. Og det er den samme berøringsangst, man ser hos biskopperne, mener Poul Joachim Stender.

”Biskoppernes tavshed ligner politikernes tavshed. Så siger de samtidig, at situationen for de kristne bliver værre af, at vi taler om det. Det tror jeg ikke på. Jeg tror derimod, at det er et meget underbelyst problem, som vi er nødt til at tale om. Jeg kender mange, som ikke vil tro på mig, når jeg siger, at kristne er den mest forfulgte gruppe i verden,” siger han.

Biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden er uenig i Poul Joachim Stenders kritik.

”Det handler ikke om, at vi ikke tør tale om forfølgelse af religiøse mindretal. Det handler derimod om, at mange kristne ude i verden ikke ønsker at blive spændt for en vestlig vogn, hvor man taler specifikt om forfølgelse af kristne. De frygter, at de derved bliver gjort til en brik i en vestlig dagsorden, og at deres situation derved bliver forværret. ”

Men det er vel ikke sådan, at problemet forsvinder ved, at man ikke taler om det eller sætter fokus på det?

”Nej, men det bliver heller ikke bedre af, at vi specifikt definerer kristne som ofre. De ønsker ikke at have offerrollen. Til gengæld bør vi tale om forfølgelse af religiøse mindretal som et overordnet problem.”