Bispeembedet er diffust, og biskopperne befinder sig i et ingenmandsland, mens provsteembedet derimod efterhånden er gennemreguleret.
Den eneste kvalifikation, som en bispekandidat formelt skal opfylde, er kravet om en teologisk embedseksamen fra et dansk universitet. Resten af embedet savner groft sagt en kærlig hånd.
LÆS OGSÅ: Biskopper: Fra autoritet til troværdighed
Jeg håber, at bispeembedet bliver defineret, som provsterne også er blevet det. Eventuelt i forbindelse med udvalgsarbejdet om en kirkeforfatning, siger biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt, som i den sammenhæng peger på, at en biskops kompetence også kan indskrænkes.
Det kunne være, at man på sigt afleverer kompetence til stiftsrådene, blandt andet omkring pastoratsstrukturen, de fælles særpræstestillinger og stiftets samlede bevilling fra fællesfonden, siger Arendt.
LÆS OGSÅ: Hvem skal være Fyns næste biskop? Her er de fire kandidater
Han mener også, at der kan gives mere frihed til menighedsråd og præster inden for en ramme, og at der samtidig kan gives menighedsråd og præster ret til eventuelt efter rådslagning med biskoppen at tilrettelægge den gudstjenesteplan, der passer til sognet.
LÆS OGSÅ: Tidligere kirkeminister: Biskopper skal ikke forhindre vielser i det fri
Lektor i teologi Peter Lodberg mener, at biskoppen hermed får sat dagsordenen for det kirkepolitiske arbejde fra efteråret og fremover i det udvalg, kirkeminister Manu Sareen (R) nedsætter, når sommeren er slut.
Det er meget fremsynet, fordi sognene efterhånden er meget mere forskellige end tidligere, og det er også relevant at give sognene flere beføjelser i forhold til det kirkelige arbejde, siger han.
Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift, som er en stærk fortaler for en kirkeforfatning, er overordnet enig med Niels Henrik Arendt i, at der kan afgives kompetence.
Men jeg så nu gerne, at bispeembedet blev defineret, inden udvalgsarbejdet begynder, siger han.
Men ting som teologien, tilsynet og præsternes løn vil jeg mene bør høre under biskopperne. Og spørgsmålet om kompetencen mellem biskopperne på den ene side og stiftsudvalgene på den anden bliver også en opgave for udvalget, siger han.
Karsten Nissen er i tvivl om, hvorvidt stiftsrådene skal tildeles hele stiftets andel af kirkens fælles pengekasse, fællesfonden, som nu ligger i Kirkeministeriet.
Provsterne er ikke mindst blevet defineret i provsti-betænkningen, og det vil sandsynligvis også være en betænkning, der vil ligge til grund for en definition af bispeembedet, medmindre emnet inddrages i oplægget til en kirkeforfatning.