Påskens budskab er, at ”livet løber i forvejen”, når man i en coronatid som denne bøvler med ”hjemmeskole” og ”hudsult”. Sådan lød det blandt andet i en annonce i flere af landets landsdækkende dagblade i lørdags med folkekirken som afsender. Annoncen blev til på initativ fra landets biskopper, og den har vakt debat i kirkelige kredse. For hvor er budskabet om Jesu død og opstandelse i den annonce, der skal forklare kernen af påsken?
Netop det spørgsmål dukkede også op i hovedet på Jesper Bacher, sognepræst i Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe Pastorat på Lolland, da han så annoncen, som ifølge ham har litterær kvalitet men evangeliske mangler.
”Jeg synes, den er veg og vag som påskeevangelium. Når det drejer sig om påskebudskabet, kirkens tro på Jesu Kristi opstandelse, så er der for meget uld i mund og for lidt guld i mund. Det skal appellere så bredt, at det unikke forsvinder. Og så er det ikke længere bredt, men super-indforstået. Hvis der ikke stod folkekirken på som afsender, kunne det lyde som en optimistisk tro på, at alt bliver bedre i morgen. At der altid kommer en pige og en sporvogn til,” siger han
Derfor skrev han en alternativ tekst, som sognepræst i Rise Kirke i Ribe Stift Morten Brosbøl Vibert derpå designede, så den grafisk ligner den oprindelige påskeannonce. Den kan man nu finde på Facebook, hvor de første linjer lyder:
”Påske betyder, at døden er en dødssejler, fordi døden tabte til Jesus.”
Ifølge Jesper Bacher er hilsenen forsøgt humoristisk formuleret, inspireret af en gammel, bayersk kirkelig tradition kaldet Risus Paschalis – eller påskelatter – hvor præsten påskedag fortalte vittigheder om Jesu sejr over Djævelen for at få menigheden til at grine.
“Vores hilsen er et drilsk alternativ. Den er mere enfoldig og knap så lyrisk, men dog vil jeg også mene, mere evangelisk klar. Man kan ikke være i tvivl om, at Kristus stod op fra de døde og gik ud af graven, når man læser den,” siger han.
Lektor emeritus i teologi Hans Raun Iversen fra Københavns Universitet bed også mærke i annoncen fra biskopperne, da han så den i weekenden. Han mener, at den er målrettet en forholdsvis snæver gruppe, og at den formentlig ikke repræsenterer noget fælles folkekirkeligt.
”Det er et budskab, der sikkert ville gå rent hjem i en klumme i Politiken. Det er en lidt indforstået og poetisk sprogstil, som især Københavns Stifts biskop Peter Skov-Jakobsen holder af. Og det skal man ikke klandre ham for, men jeg synes ikke, at det repræsenterer den samlede folkekirke, som jo er afsenderen her. Jeg kender ingen præster, som ville ramme denne stil, hvis de skulle forklare påskens essens. Det fælles kunne være et centralt citat fra påskeevangeliet eller en alment brugt påskesalme,” siger han.
På Facebook skriver sognepræst i Herlufsholm Kirke på Sjælland Tom Thygesen Daugaard, at teksten er ”køn”, ”frisk og kvik”.
”Men jeg savner måske nok et lille kvæk om ham der Jesus, og at nogen mente, han genopstod. Er det ikke lidt lidt, at påsken betyder, at det hele nok skal gå, og at vi nok skal komme i gang med krammene igen lige om lidt? Eller er jeg bare ved at blive traditionalist på mine gamle dage?”
Det er provst i Frederiksberg Provsti i København Kirsten Jørgensen, der på opfordring fra biskopperne har formuleret teksten til annoncen. Til Kristeligt Dagblad sagde hun i weekenden, at formålet var, at nå ind til kernen af påskebudskabet uden at være for indforstået og dogmatisk. Men det var en forkert strategi, som man i øvrigt ikke er lykkedes med, mener Timme Bisgaard Munk, der har mange års erfaring med professionel kommunikation og er redaktør for kommunikationshjemmesiden Kforum.
”Jeg synes, at det er en forspildt chance for at formidle de kristne værdier klart i en svær tid. Annonceteksten er lidt for indforstået og poetisk, og derfor misser man muligheden for at samle folk om kristendommens budskab. Jeg ville nok have valgt at formidle påskebudskabet lidt mere tydeligt,” siger han.
Annoncen er blevet indrykket i flere aviser, blandt andet Kristeligt Dagblad, Berlingske og Jyllands-Posten. Biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen mener, at annoncen er i tråd med kristendommens DNA. Den handler om, at Gud blev almindelig og indgår i den hverdag, som vi mennesker står i.
”Det synes jeg denne annonce gengiver meget fint. Det er en meget bibelsk fortælling. Eftersom kristendommen ikke er fundamentalistisk, kræves det ikke, at man bruger et bestemt sprog, og derfor er vi altid underkastet fortolkninger. Det er det smukke ved kristendommen. Vi er en fortolkende religion og en diskuterende religion. Og sådan har det altid været, og sådan vil det forhåbentlig altid være. Kristus og entydighed hænger ikke godt sammen.
Flere mener dog, at annoncen bliver for lidt entydig. Kan det ikke blive for underforstået, så man som læser ender med ikke at fange, hvad påsken egentlig handler om?
”Der står påske til at begynde med, og der står påske som det sidste ord. Er det ikke ret tydeligt, hvad det handler om? Der er ikke noget, der kan forstås uden om sin kontekst, og jeg synes, dette er en tænksom, venlig og meget bibelsk fortælling sat ind i et nærvær.
Men hvis du blev kontaktet af Berlingske eller Jyllands-Posten og blev bedt om at forklare, hvad påsken er. Hvad ville du så sige?
“Jeg vil nok være kedelig dogmatisk. Jeg ville ikke være i besiddelse af det samme smukke poetiske sprog, som er i denne annonce. Jeg vil begynde at tale om andre begreber som ’frihed’ og ’evighed’.”
Hvad med “opstandelse” og “Kristus”?
”Jo naturligvis. Det er så selvfølgeligt. Men det er jo det, der ligger i sætningen “at livet altid løber i forvejen”. Så det kan poesien udtrykke meget bedre, end jeg kan med mit dogmatiske sprog. Men det er jo fordi, jeg ikke er bedre,” siger Peter Skov-Jakobsen.
Københavns Stift ønsker ikke at oplyse, præcist hvor mange penge der er blevet brugt på at annoncere.