Prøv avisen

Biskops forslag til Kristkirken møder bred kritik

”Jeg synes, at det er slemt. Det er en indblanding, der er helt utilstedelig i forhold til, at hun er biskop," siger Henrik Højlund, der er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke. Højlund er frustreret og vred over, at Marianne Christiansen er gået ind i processen med ansættelsen af en sognepræst i Kristkirken i Kolding. Arkivfoto. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

I sidste uge opfordrede biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen til, at et skift af en ud af tre præster i Kristkirken i Kolding også bliver et skift til et anderledes teologisk standpunkt. Men det er utilstedelig indblanding, mener flere præster

Ingen vielser af homoseksuelle og fraskilte af kirkens tre præster har længe været kutyme i Kristkirken i Kolding. Men nu er der mulighed for, at det ændrer sig, da en af kirkens tre sognepræster, der alle er imod denne form for vielser og kvindelige præster, har annonceret sit stop i kirken. Og den mulighed for forandring hilser stiftets biskop Marianne Christiansen velkommen.

I fredags udtalte biskoppen over Haderslev Stift endda til JydskeVestkysten, at afløseren bør have andre teologiske holdninger end de to nuværende præster. Men det bliver ikke godt modtaget hos alle. Henrik Højlund, der er valgmenighedspræst i Aarhus Bykirke, er frustreret og vred over, at Marianne Christiansen er gået ind i processen med ansættelsen af en sognepræst i Kristkirken i Kolding.

”Jeg synes, at det er slemt. Det er en indblanding, der er helt utilstedelig, i forhold til at hun er biskop. Det er ligefrem mærkeligt, og det er sjældent, at man støder på, at en biskop gør det i offentligheden. Det sender et stærkt signal, som kan påvirke processen,” siger Henrik Højlund og tilføjer:

”Jeg tvivler på, at hun kunne finde på at skride ind over for en anden form for teologisk ensartethed i en sognekirke, hvor alle for eksempel er enige om at vie homoseksuelle og fraskilte. Marianne Christiansen kan godt finde på at støtte og bakke op om konservative præster, men hun har en tendens til at blande sig offentligt på en måde, som er ubehagelig. Menighedsrådene må have en ubehagelig oplevelse, for hun skrider ind der, hvor det er deres område.”

Jesper Bacher, sognepræst i Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe Sogne på Lolland, som selv går ind for kvindelige præster og vier fraskilte, kalder biskoppens indblanden for ”meget upassende”.

I stedet for at lægge pres på menighedsrådet ved i medierne at efterlyse en præst, der er mere som hun selv, mener han, at Marianne Christiansen bør glæde sig over, at Kristkirken har nogle fremragende præster.

“Jeg synes, vi har til gode at opleve, at Marianne Christiansen i fuld offentlighed udpeger en kirke, hvor hun mener, der bør ansættes en præst med mere konservative holdninger. For hvis man påberåber sig mangfoldighed, må man også være mangfoldig til alle sider,” siger han.

Jesper Bacher vil ikke afvise, at det kan give nogle logistiske udfordringer, når konfirmander for eksempel vælger Kristkirken fra til fordel for andre kirker i sognet, som der har været eksempler på gennem de seneste ni år.

”Men nu skal folk også holde op. Kan man ikke tåle, ens barn bliver konfirmeret af en, der er imod kvindelige præster? Det er nok mildest talt ikke det, der kommer til at fylde konfirmationsforberedelsen, for det drejer sig jo ikke om troens bankende hjerte. Desuden synes jeg bare, at det er menighedsrådene selv, der må vælge kirkernes præster,” siger han.

Inge Lise Pedersen, der er forhenværende formand for Landsforeningen af Menighedsråd, pointerer, at hun ikke sympatiserer med Kristkirkens teologiske grundlag, men at kirken trods alt har ret til at have en særlig teologisk profil.

“Jeg synes, det er uklogt, at biskoppen blander sig så direkte. Hun har lov til at gøre opmærksom på, at hun finder det uheldigt, når sogne kun har præster af netop den observans. Men jeg synes ikke, hun har lov til at sige, at menighedsrådet ‘bør’ ansætte en præst med anderledes holdninger. For det er menighedsrådets frie valg,” siger hun.

I øvrigt nævner hun, at der i de fleste større byer findes kirker med særlige teologiske profiler, som ikke svarer til flertallet i folkekirken. Det kan få folk til at vælge den enkelte kirke fra eller til, og det behøver der ikke være noget problematisk i.

”Når man den ene gang efter den anden ikke har valgt at stille op til menighedsråd og dermed få indflydelse på valget af præster, så er det, fordi man bruger de andre regler i folkekirken, nemlig sognebåndsløsning. Derfor tror jeg ikke, det gør meget gavn, at biskoppen blander sig i valget af præst,” siger Inge Lise Pedersen.

Biskop Marianne Christiansen kan dog ikke forstå, at det kritiseres, at hun offentligt har opfordret til, at menighedsrådet vælger en præst med et andet teologisk ståsted.

“Det er vigtigt, at menighedsrådet lytter til folk i sognet, der ikke føler, at deres teologiske standpunkt repræsenteres. For når der er en kirke med flere præster, er der tradition for at tage hensyn til flere standpunkter. I dette bestemte sogn er der måske endda tale om et flertal, der ikke er enige i den teologiske retning. Jeg mener, at det er min opgave som biskop at rådgive og vejlede menighedsrådene,” siger Marianne Christiansen.

Hun tilføjer også, at hendes holdning og tilgang ville være den samme, hvis der var tale om en manglende repræsentation af eksempelvis et markant indremissionsk mindretal.

“Jeg har selv været præst i et sogn, hvor det var en selvfølge, at også Indre Mission var repræsenteret blandt præsterne. Det er vigtigt at lytte til mennesker i et sogn,” siger Marianne Christiansen.