Prøv avisen

Bispekåben er blevet tungere

2Niels Henrik Arendt stopper efter 14 år som populær biskop i Haderslev Stift. Foto: Peter Kristensen.

På tre dage har to biskopper opsagt deres stilling før tid. Voksende administrativ byrde er en del af forklaringen

Denne årets uge 13 kunne passende blive husket som Biskoppernes farvel-uge.

I går meddelte 61-årige Niels Henrik Arendt, biskop i Haderslev Stift, at han til februar næste år fratræder sin stilling, og i onsdags lød det fra 67-årige Kresten Drejergaard, biskop i Fyens Stift, at han til november rejser sig fra bispesædet for at tiltræde som udlandspræst i Genève i Schweiz. Dermed har 2 af landets 10 biskopper sagt farvel på blot tre dage.

LÆS OGSÅ: Biskop forlader svært stift

Begge biskopper pointerer, at deres afsked på ingen måde er udtryk for utilfredshed med bispestillingen, men at de efter henholdsvis 13 og 17 år i bispekåben ønsker at afslutte deres arbejdsliv med stillinger, der er nærmere den konkrete præstegerning.

I de ønsker ligger med stor sandsynlighed en vis træthed over for administrative opgaver, vurderer Marie Vejrup Nielsen, religionsforsker ved Aarhus Universitet.

Det er interessant, at begge giver udtryk for gerne at ville være præster igen, for det at blive biskop er en lang karrierevej, og traditionelt set stopper man ikke, før man går på pension. Men der er efterhånden meget administrativt arbejde som biskop, og de opgaver kan komme til at skygge for de religiøse opgaver, siger hun. Det er ikke blevet sværere at være biskop, men opgavebunken er vokset.

I dag skal biskopperne jo på banen langt oftere inden for en masse også ikke-kirkelige emner, og det kan opfattes som en yderligere belastning, siger hun.

Samme melding lyder fra Karsten Nissen, som i mere end 15 år har været biskop i Viborg Stift. Han vil ikke gøre sig klog på, hvorfor hans to kolleger har sagt op, men han mener, det er blevet sværere at være biskop de senere år. Det skyldes ikke mindst, at biskopperne på mange måder er blevet folkekirkens frontlinje og i stigende grad skal forsvare, hvad der sker på det kirkelige område. Dertil kommer et ændret samarbejde, hvor biskopperne ofte er blevet statens samtalepartner i folkekirkelige spørgsmål.

Jeg tror, de fleste kan se, at presset på biskopperne er stigende, og der stilles stadig flere krav. Det er blevet et grundvilkår i jobbet, siger han.

Kirke&Tro side 5Mennesker side 18

"Jeg ville gerne have været med i den debat om forholdet mellem stat og kirke, som begynder at tegne sig. Men nu har jeg lyst til at være præst," siger Kresten Drejergaard, der har valgt at slutte som biskop til efteråret. Foto: Hans Christian Jacoben.