Ved et vælgermøde forleden blev en af de tre bispekandidater til det ledige sæde i Aalborg Stift spurgt, hvad hans mest kontroversielle beslutning som potentiel biskop vil være. Det var provst i Hjørring Provsti Thomas Reinholdt Rasmussen, der fik spørgsmålet.
”Det var et godt spørgsmål, som jeg måtte tænke lidt over. Men så nåede jeg frem til, at jeg vil holde fast på, at menighedsrådene har frit præstevalg. Det er i dén grad truet af politikere, der vil bestemme over, om man må ansætte præster, der ikke vil vie homoseksuelle og fraskilte. Jeg er ikke enig med de præster, der ikke vil det, men hvis menighedsrådene ikke har frit valg, gør vi skade på folkekirkens demokratiske maskinrum,” siger han.
Dermed har Thomas Reinholdt Rasmussen allerede markeret sig i opposition til en af sine måske kommende kolleger i bispekollegiet. For i debatten om den omstridte Kristkirke i Kolding, der i flere år udelukkende har haft præster, der hverken ville vie homoseksuelle eller fraskilte, er biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen nemlig blevet beskyldt for at blande sig for meget.
Både i medierne og over for menighedsrådet opfordrede hun til at ansætte en præst med en bredere profil og udskød desuden beslutningen om ansættelsen af en ny præst til efter menighedsrådsvalget i efteråret med det argument, at kirken reelt ikke kunne betjene hele sit sogn med præsternes teologiske holdninger.
Med Thomas Reinholdt Rasmussen ville en nordjysk pendant til Kristkirken have frie hænder.
”Jeg vil selvfølgelig i dialogen med menighedsrådet opfordre til at have bred repræsentation af teologiske holdninger blandt præsterne. Jeg vil sige, at det ville være klogt at ansætte en fra den anden fløj, men jeg vil ikke tvinge noget ned over hovedet på dem, selvom jeg er uenig med kirkens højrefløj i disse spørgsmål,” siger han og tilføjer, at det kun i ekstremt sjældne tilfælde vil være aktuelt, fordi der i de fleste menighedsråd er en opposition, som har ret til at få ansat en præst, der repræsenterer deres holdninger.
Thomas Reinholdt Rasmussen er født i det stift, han nu vil lede. Bortset fra sin studietid i København har han også boet og haft embede her i alle 22 år, han har været præst. Han er formet af det nordjyske, og det giver ham visse udfordringer, når han skal føre valgkamp.
”Det er ikke let for folk, der kommer heroppefra, at skulle gøre opmærksom på egne styrker,” siger han.
Men når han nu alligevel er tvunget til det, er det tydeligt, hvad provsten fra Hjørring gerne vil profilere sig på. Han vil markere sig som en biskop, der kan samarbejde med forskellige kirkelige retninger, markere at han har erfaring med administration, og at han vil tænke teologi ind i bispeembedet.
Han bruger eksemplet fra sit første embede i Elling Sogn i Vendsyssel til at vise, at han kan samarbejde med folk, han er uenig med.
”Det var et vanvittigt spændende sogn, hvor de store kirkelige retninger Indre Mission og grundtvigianerne var godt repræsenteret i menigheden. De havde allerede en missionsk præst, og så blev jeg ansat til at repræsentere det grundtvigske. De år var nogle af de mest formative for mig som præst, fordi jeg oplevede det stærke i at samarbejde på kryds og tværs af forskelligheder i folkekirken. Vores frihedsforståelse er vores største styrke, og den vil jeg kæmpe for at bevare som biskop.”
Han er også opsat på at fortælle om arbejdet i det såkaldte strukturudvalg, der beskæftiger sig med omfordeling af præstestillinger fra affolkede landområder til byerne.
”Der skal sættes strøm til det arbejde igen, og vi skal have en klar plan for, hvordan det skal finde sted. Det har jeg arbejdet med i flere år, og det har fungeret meget godt. Det er vigtigt, at man har en plan for, hvordan folkekirken ikke mister sin lokale forankring.”
Sidst, men ikke mindst, lader det til, at Thomas Reinholdt Rasmussen gerne vil ud med et budskab om, at han er en bispekandidat, der er meget optaget af teologi. Og han vil forsøge at gøre teologiske refleksioner til en større del af samarbejdet med de andre biskopper.
”Jeg synes generelt, at der bliver tænkt for lidt teologi blandt biskopperne. Et godt eksempel er, at tre af biskopperne under coronaepidemien har blåstemplet brugen af digital nadver, hvor man sidder foran en skærm og tager del i nadverritualet. Det er en radikal nyskabelse, men jeg oplever ikke, at der har været nogle større teologiske refleksioner bag. Biskoppen skal ikke diktere præsters teologi, men de er en tilsynsmyndighed, der skal sikre teologisk refleksion.”
Du hylder den folkekirkelige forskellighed, men hvor går grænsen i dine øjne for kirkens rummelighed?
”Selvfølgelig er der grænser for, hvor forskellige vi kan være inden for samme kirke, men det må være en diskussion, vi tager i det konkrete tilfælde. Min tommelfingerregel er, at grænsen er nået, hvis man fornægter Jesus som herre. Hvis en præst taler om at tro på reinkarnation, så er vi ude over grænsen. Men det er altid en dialog, og vi skal altid forholde os til det enkelte tilfælde, så vi ikke stiller barrierer i vejen for folkekirkens frihedsforståelse.”
Biskopperne taler med en vis vægt i den offentlige debat. Hvilke politiske spørgsmål vil du gerne præge med din stemme, hvis du bliver biskop?
”Ha ha ha. Selvfølgelig har jeg som privatperson et politisk synspunkt, men det vil aldrig komme til udtryk i min forkyndelse. I kristendommen bliver politik sat fri, og kristendommen dikterer ikke nogen politik.”
Nogle af biskopperne markerede sig i debatten om forslaget om et omskæringsforbud. Det ville du ikke gøre som biskop ?
”Jo, det ville jeg, og det gjorde jeg rent faktisk også med et indlæg i Avisen Danmark. Det var dog ikke en politisk markering, men en kamp for frihed. Omskærelse er en trist skik, men jeg synes, den skal forkyndes væk i stedet for at forbydes væk.”
Kunne du finde på at mene noget om for eksempel klimaet eller flygtninge i den offentlige debat?
”Nej. Nej. Hvis jeg blander mig i den offentlige debat, bliver det for at forsvare friheden til at mene, hvad man vil. Jeg kommer ikke til at promovere en bestemt klima- eller flygtningepolitik.”