Omskæring fandt ind i bispedebat: ”Det er et meget lille problem, som nogen vil lave propaganda på”

Der var etisk debat på plakaten, da bispekandidater mødtes i Hillerød. Blandt vælgerne spøgte en frygt for, at corona har hæmmet samtalen om den kommende biskop

Der var 350 tilmeldte til valgdebatten i Hillerød mandag aften, hvor de fire kandidater til bispesædet i Helsingør debaterede alt fra juridisk kønsskifte til udligningsreformer. – Foto: Leif Tuxen.
Der var 350 tilmeldte til valgdebatten i Hillerød mandag aften, hvor de fire kandidater til bispesædet i Helsingør debaterede alt fra juridisk kønsskifte til udligningsreformer. – Foto: Leif Tuxen.

Mere end 350 tilmeldte var mødt op for at høre de fire bispekandidater Peter Birch, Eva Holmegaard Larsen, Asser Skude og Ulla Thorbjørn Hansens bud på, hvordan fremtiden skal se ud i Helsingør Stift, når den nuværende biskop, Lise-Lotte Rebel, går på pension til januar. Det var Royal Stage i Hillerød, der mandag aften lagde rammer til den første af to debatter arrangeret af Distriktsforeningen Helsingør Stift Sydøst under Landsforeningen af Menighedsråd.

Og før ordstyreren Kaj Bollmann skubbede debatten i gang, spurgte Kristeligt Dagblad et par af deltagerne for at høre om deres forventninger til aftenen.

En af dem, som ikke var afklaret med, hvor hendes kryds skal sættes, var sognepræst Nete Holm Andersen fra Risbjerg Kirke ved Hvidovre. Hun var mødt op til debatten med et åbent sind:

”Der er nogle i feltet, der er mere oplagte end andre,” sagde hun og forklarede, at hun kigger efter en blanding af anciennitet, personlighed og kompetencer.

Og hvis alt går galt, vil hun bare stemme på den ældste, så går der kortest tid, til der skal findes en ny biskop.

Nete Holm Andersen var taget til debatten sammen med sin kollega Lisbeth Munk Madsen, og de mener begge, at Helsingør Stift vil være godt tjent med en biskop, der kan se langt. Hele vejen fra Helsingør til Vestegnen, hvor problemerne ifølge de to præster er vidt forskellige:

”Det kan være i spørgsmål om integration. Men også når det handler om rekruttering til menighedsråd. Der er det bare nemmere at finde kompetencer længere nordpå. Det vil jeg gerne have fokus på,” sagde Lisbeth Munk Madsen.

Uenigheden mellem kandidaterne viste sig for alvor, da der blev åbnet for spørgsmål fra salen. En præst fra Dyssegård ved Gentofte ville høre, hvordan kandidaterne teologisk forholdt sig til spørgsmålet om juridisk kønsskifte.

Det havde kandidat sognepræst Asser Skude hurtigt et svar på, som lød, at Kristi evangelium handler om, at vi er elsket, som vi er, og derfor skal vi ikke lave om på os selv. Det fik han koblet til debatten om omskæring.

”For to år siden meldte jeg ud, at det er problematisk, at vi skærer i drengebørn. Det er allerede ulovligt, at vi skærer i pigebørn. Grunden til, at jeg nævner det her i aften, er, fordi det også er at gribe ind i, hvad Gud har skabt, når vi ændrer på os selv. Jeg tror, vi skal være meget varsomme med, at man allerede som 12-årig kan ændre på sit køn,” lød hans kommentar, som høstede flere undrende blikke og kommentarer rundt om i salen.

Flere havde tilsyneladende svært ved at gennemskue koblingen mellem juridisk kønsskifte og omskæring.

Formanden for Provsteforeningen Peter Birch var mindre kategorisk med sit svar:

”Teologisk set mener jeg ikke gudbilledligheden er bundet til kønnet. Gudbilledligheden er intakt, selvom vi skifter juridisk køn. Teologisk set er det vigtigt at slå fast. Så kan man anskue hele denne identitetspolitiske forvirring ud fra nogle etiske retningslinjer. Ved den, der vælger, hvad det er, man vælger?”, spurgte Peter Birch retorisk.

Også provst Ulla Thorbjørn Hansen kogte det ned til et spørgsmål om skabelse:

”Vi er skabt i Guds billede, og det er en støtte af, at man godt kan være ved den, man er,” sagde hun.

Men på det punkt var Eva Holmegaard Larsen mere skeptisk:

”Jeg synes, det er meget vanskeligt at bringe skabelsen ind her. Jeg kender til flere børn i mit sogn, som er født både som dreng og som pige. Hvor man skal hen og træffe et valg, skal dette barn være en dreng eller en pige,” indledte hun og fortsatte:

”Men når det så er sagt, så er debatten en del af hele identitets- og rettighedstænkningen. Og jeg synes, man tager børnene som gidsler i en tænkning om rettigheder.”

Den indledende forvirring om omskæring udløste et nyt spørgsmål fra ordstyrer Kaj Bollmann om, hvorvidt kandidaterne var for eller imod et forbud mod omskæring af drengebørn. Et sådant forbud fandt alle kandidater, undtagen Asser Skude, problematisk. Heriblandt Peter Birch:

”Der er religionsfrihed her i landet. Og når vi taler om forbud mod drengeomskæring, så har det voldsomme konsekvenser for det jødiske samfund. Mig bekendt er det et meget lille problem, som nogen vil lave propaganda på. Den jødiske tradition er tæt forbundet med omskæring. Det skal man gå meget langt for at respektere,” sagde han.

Det samme mente Ulla Thorbjørn Hansen:

”Det skal ikke forbydes. Det ville svare til, for os, at vi i folkekirken ikke måtte døbe vores børn,” lød det fra Slagelse-provsten.

Bispevalg Helsingør Stift 2020, debatmøde i Hillerød hallerne med ordstyer Kaj Bollmann.
Bispevalg Helsingør Stift 2020, debatmøde i Hillerød hallerne med ordstyer Kaj Bollmann. Foto: Leif Tuxen.

Præsterne Lisbeth Munk Madsen og Nete Holm Andersen var frustrerede over, hvor svært corona har gjort det at få en diskussion på tværs af stiftet om, hvad der er brug for i en ny biskop. De føler, at epidemien har gjort det svært at mødes med kandidaterne og deres kolleger, da mange stifts- og provstimøder har været aflyst. De sammenligner det med at ”ansætte en præst, hvor man kun har hørt én prøveprædiken,” som Lisbeth Munk Andersen sagde.

Hun vil dog få lejlighed til at høre kandidaternes holdninger igen i den kommende tid, hvor der er arrangeret flere debatter rundt omkring i stiftet.

Følg valget ved at klikke her.