Prøv avisen

Bispekandidater diskuterede muslimer og mission

De fire kandidater er provst i Falster Provsti Michael Fagerlund, teologisk konsulent i Helsingør Stift Marianne Gaarden, sognepræst i Tingsted, Falster, Christina Rygaard Kristiansen og Poul Joachim Stender, der er sognepræst Kirke Såby og Kisserup, Roskilde Stift. Foto: Privatfoto/Privatfoto/Ingrid Riis/Petra Theibel Jacobsen

Hvordan skal kirken håndtere mødet med andre religioner, og hvad skal landsogne gøre ved tomme kirker? Disse spørgsmål interesserede mange ved bispekandidaternes første fælles debatmøde i Lolland-Falsters Stift

Mens der blev spillet badminton og svømmet baner i de tilstødende rum, var knap 300 mennesker onsdag aften samlet i Maribo Hallernes store sal. Det var de for at overvære det første stormøde for bispekandidaterne i Lolland-Falsters Stift.

Ordstyrer var Rasmus Birkerod, der er vært på TV Øst og kendt for programmet ”Præstens lektie”. Han gav hver kandidat lov til kort at forklare, hvorfor de stillede op. Teologisk konsulent i Helsingør Stift Marianne Gaarden slog på sin viden om, hvordan man forkynder evangeliet forståeligt og gribende. Provst i Falster Provsti Michael Fagerlund lagde vægt på sine ledelseskompetencer. Sognepræst i Tingsted på Falster Christina Rygaard Kristiansen fremhævede sit arbejde med kirken på landet. Og præst i Kirke Saaby og Kisserup Sogne på Midtsjælland Poul Joachim Stender pegede på sin succes med at fylde kirken til gudstjenester og andre arrangementer.

Skal man videreføre ordstyrerens sportsmetaforer, så spillede de fire kandidater meget på samme hold i første halvleg. De svarede alle ja, da Rasmus Birkerod spurgte, om det var korrekt ikke at fyre præsten Annette Berg, efter hun havde sagt, at hun troede på reinkarnation, og de var enige om, at man ikke måtte læse op fra Koranen i kirkerummet i folkekirken.

”Der kan være andre sammenhænge, hvor det giver mening at lade andre religioner komme til orde. Men ved en gudstjeneste skal vi kun give det bedste, vi har at byde på, og det er evangeliet om Jesus Kristus,” sagde Christina Rygaard Kristiansen, og Poul Joachim Stender tilføjede, at tolerance ikke er lig med en stor, åben ladeport.

”Vi skal ikke være åbne for alt. Jeg har læst prædikener, hvor præster siger, at islam bare er en anden religion end kristendommen. Men vel er det ej. Kristendommen er sandheden, islam er ikke sandheden,” sagde han.

Om man kunne invitere en clairvoyant til at tale i sognegården, måtte ifølge Marianne Gaarden afhænge af formålet.

”Hvis det er for at blive klogere på, hvor vi selv står, er det fint. Men formålet må ikke blive markedsføring.”

Mere varieret blev det i anden halvleg, hvor kandidaterne blandt andet blev spurgt, om Danmark har en moralsk forpligtelse til i højere grad at modtage kristne flygtninge end flygtninge med en anden tro. Michael Fagerlund påpegede, at størstedelen af verdens religiøst forfulgte er kristne.

”Når man ikke kan hjælpe alle, så må vi først og fremmest hjælpe dem, der deler vores tro. Det kan også have konsekvenser, at der kommer mange flygtninge til Danmark, der ikke deler den tro, vi er sat til at vogte,” sagde han. Hertil mindede Marianne Gaarden om, at vi ikke hjælper, fordi den anden er kristen, men fordi vi er kristne.

Hun tilføjede, at indvandringen også kan give flere folkekirkemedlemmer, hvortil Poul Joachim Stender indskød, at det kræver, at præsterne vil missionere.

Mission blev der også spurgt ind til, da de fremmødte fik mikrofonen. Kunne man drive kirke uden mission, ville en spørger vide, og her svarede alle kandidater nej.

”Det ligger i fundamentet for kirkens væsen, at vi skal gøre alle kristne,” sagde Christina Rygaard Kristiansen.

Ordstyreren ville herefter vide, om kirken skulle være aktiv og stemme dørklokker, hvilket ifølge Poul Joachim Stender allerede blev gjort.

”Alle præster kommer ud mange steder og banker på. Men vi skal også blive bedre til at bruge medier som Facebook til at missionere. Vi skal være, hvor folk er.”

Flere i salen ville også høre bud på, hvordan man kunne blive ved med at holde liv i små kirker, og hvad man skulle gøre med gudstjenester, hvor stort set ingen kom.

Marianne Gaarden mente, at man måtte inspirere til mere samarbejde og udvikle hver kirkes særkende, mens Michael Fagerlund nævnte, at man eventuelt kunne lave en ordning med pensionerede præster. Christina Rygaard Kristansen talte for idéen om lægmandsgudstjenester, og Poul Joachim Stender mente, at der skulle bruges fantasi, karskhed og humor til at få flere i kirke og flere tilflyttere.

I pauserne glædede flere fremmødte sig over, at alle fire kandidater virkede skarpe og velformulerede. Andre mente, at debatmødet næppe ændrede mange stemmer i den tilsyneladende tætte valgkamp.