Prøv avisen

Bispekandidater udfordrede hinandens visioner

Teologisk konsulent i Helsingør Stift Marianne Gaarden og sognepræst i Tingsted på Falster Christina Rygaard Kristiansen. Foto: Jens Welding Øllgaard

Skal Lolland-Falsters Stift have en biskop, som har kendt og elsket stiftet i 20 år, eller en, der kommer med friske øjne udefra? De tilbageværende bispekandidaters styrker og svagheder blev diskuteret under debatmøde i Maribo

”Jeg står over for en meget svær beslutning.”

Sådan lød det fra sognepræst i Rødbyhavn Elin Olsen Rasmussen, der som en af aftenens sidste fik mikrofonen ved torsdagens valgmøde i Maribo Hallerne. Her var knap 150 mødt frem for at overvære debatten mellem de tilbageværende kandidater ved bispevalget i Lolland-Falsters Stift: teologisk konsulent i Helsingør Stift Marianne Gaarden og sognepræst i Tingsted på Falster Christina Rygaard Kristiansen. De to var ifølge Elin Olsen Rasmussen svære at vælge imellem.

”I er to velkvalificerede kvindelige kandidater. Og jeg troede, jeg kunne gå efter en halv time, for jeg har egentlig meget, jeg skal nå. Men jeg kan ikke finde ud af, hvem af jer jeg skal stemme på.”

Sognepræsten fra Rødbyhavn var egentlig stiller for Christina Rygaard Kristiansen, fortalte hun i pausen tidligere på aftenen. Men det var før, Marianne Gaarden stillede op, og nu var hun i tvivl om, hvorvidt den bedste biskop var en erfaren præst fra stiftet eller en konsulent med et blik udefra. Selv forholdt kandidaterne sig også til fordele og ulemper ved deres baggrunde. Ifølge Marianne Gaarden skulle hun nok bruge tid på at sætte sig ind i stiftet, hvis hun blev biskop.

”På den anden side kommer jeg med et friskt blik, hvad angår traditioner og kultur. Jeg kan opdage de problemer, andre har vænnet sig til. Samtidig er jeg ny og har ikke nogen forudindtaget forståelse af nogen. Med mig starter vi fra nul.”

Og det kunne da måske være en fordel, erkendte Christina Rygaard Kristiansen.

”Men som Grundtvig sagde: ’Og den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær’. Mit forhold til stiftet er med årene blevet et kærlighedsforhold. Jeg kender det og tror, det kan gøre, at nogle ting kommer hurtigere i gang.”

Også kandidaternes visioner blev drøftet. Heriblandt Gaardens udtalelse om, at kirken skal bevæge sig fra solist- til samarbejdskultur.

”Hvis nogen trives som solister, så skal de ikke ændre noget. Men der er præster, der er ensomme eller går ned med stress over den voksende arbejdsbyrde. Med samarbejde over sognegrænser skal alle ikke det hele, og man får kolleger,” sagde Gaarden.

Christina Rygaard Kristiansen påpegede, at der allerede var samarbejde på kryds og tværs i stiftet, og at hun ikke var glad for ordet ”solist”.

”Solister optræder. Det synes jeg ikke, præster gør. Vi må huske, at præster klarer mange opgaver alene – som samtaler med døende og efterladte. Det er også der, vi opbygger relationer. Jeg synes mere, at præster efterspørger samtale- end samarbejds-partnere. Det skal vi se på.”

Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift, der stod bag valgmødet, havde på forhånd indhentet kommentarer fra menighedsrådsformænd i stiftet. En af dem fandt det problematisk, at der skulle være gudstjenester i et bestemt antal af pastoratets kirker hver søndag, selvom få kom. Det var Marianne Gaarden åben for at ændre.

”Hvorfor ikke gå sammen? De beslutninger skal komme nedefra, men jeg ser gerne på de forslag, der kommer.”

Christina Rygaard Kristiansen mindede om, at stiftets præstebevilling netop blev holdt oppe, fordi mange kirker har gudstjenester.

”Man skal ikke blive ved med at gøre noget frugtesløst, og der skal ikke være gudstjeneste i alle kirker hver søndag. Men regelmæssighed er også med til at opbygge en menighed,” sagde hun.