Hvad ville de to aarhusianske bispekandidater gøre, hvis de fik en Per Ramsdal-sag i deres stift? Den kendte sognepræst fra København udløste stor debat i medierne, da han for nylig udtalte, at han ikke kan tro på, at Jesus fysisk stod op af graven.
Den ene af bispekandidaterne, domprovst ved Sankt Knuds Kirke i Odense Henrik Wigh-Poulsen, ville - hvis han var biskop - tage en samtale med Per Ramsdal:
”Fordi jeg mener ikke, at trosanliggender egner sig til spørgeskemaundersøgelser og overskrifter, som er designet til at vække forargelse og styrke oplagstal. Når det er kommet ud på den måde, som det er i det konkrete tilfælde, er biskoppen nødt til at tage en samtale med Per Ramsdal. For over for offentligheden at få opklaret, hvad han mener.”
Ifølge Henrik Wigh-Poulsen er det en vigtig debat, men den bør dog ikke tages alene på mediernes præmisser i de tilfælde, hvor der kræves ja- og nej-svar.
”Jeg ser ikke kristentroen som et sæt færdige meninger, men et budskab om, at Gud blev menneske, og det budskab har gennem historien ladet sig høre på mange forskellige måder. Budskabet bliver man aldrig færdig med at fortolke og udlægge. Selvom man kunne have ønsket, at debatten var kommet på en anden måde, tvinger den os til at gen- eller nyformulere, hvad det med Gud og os handler om,” siger han.
Henrik Wigh-Poulsen vil ”helst ikke udtale sig så meget om den konkrete sag”, før biskoppen har talt med Per Ramsdal.
”Generelt vil jeg sige, at vi præster er nødt til at være mere solidariske med det evangelium, vi er kaldet til at forkynde, end med vores egen lille tvivl.”
I debatten er det blevet fremført, at den kristne tro og trosbekendelse er åben for tolkning og anvendelse, men at der også er en grænse for den fortolkning. Hvor går grænsen?
”Hvis præsten ikke har andet at sige end 'jeg tror ikke på en skabende gud, og Kristus opstod ikke' uden at udlægge, hvordan han eller hun så mener, det skal forstås i lyset af evangeliet, så har den præst og folkekirken som sådan et problem, og så nærmer vi os grænsen. Tvivlen skal ikke bruges til at lukke, men åbne budskabet.”
At samtalen skal finde sted mellem biskop og præst snarere end gennem medierne, siger også den anden af de to kandidater til bispestolen, som offentligt har meldt sit kandidatur, Jens Maibom Pedersen, der i dag er forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus.
”Hvis jeg var biskop, og der var en sag, som mindede om den aktuelle, er det vigtige at snakke sammen i et forsøg på at finde ud af, hvad der er op og ned. Der kan være ting, journalisten har misforstået. Ting, man har fået sagt uklart, eller ting, man i virkeligheden ikke havde tænkt nok over,” siger han.
Jens Maibom Pedersen understreger, at han udtaler sig generelt, men foranlediget af den konkrete debat om Per Ramsdals udtalelser:
”Min erfaring siger mig to ting: at sager af denne slags ikke skal diskuteres i pressen. Og også at tingene ofte er meget mere nuancerede end som så. En biskop skal have modet til at invitere til en fælles samtale om troen og det opstandelseshåb, der ligger i evangeliet,” siger han og fortsætter:
”Naturligvis er der et tilsynshverv, som skal tages alvorligt, men helt grundlæggende er mit temperament og indfaldsvinkel, når det gælder uenighed og uklarheder, at så sætter man sig ned sammen. Og efter det kan man så finde ud af, hvad de næste mange skridt må være.”
Jens Maibom Pedersen siger, at det er klart, at ”i kirken kan man ikke tro på hvad som helst”:
”Men troen og troens sprog kan have mange forskellige tydninger og tolkninger. Bekendelsesskrifterne er et forsøg på at sætte ord på det, som er vores fælles tro. Jeg tror på, at Gud sprængte gravens lænker og stod op påskemorgen. Jeg tror på, at Gud skabte og fortsat gør det. Det er det afgørende, og vi må hele tiden snakke om, hvilke konkrete udtryk det kan have, og hvordan vi kan sætte ord på det, som næsten ikke kan siges.”