Ribe Stift skal have en ny biskop, og forrige mandag blev debatten mellem kandidaterne Elof Westergaard, Thala Juul Holm og Poul Ivan Madsen for alvor skudt i gang ved det første af tre debatmøder i Helle Hallen ved Esbjerg.
Argumenterne føg om blandt andet gudssyn, dåb af indvandrere og et muligt nadverfællesskab mellem kristne og ikke-kristne. Men midt i det hele kom et spørgsmål fra salen, som faldt noget uden for den teologiske spørgerække. En kvinde tog mikrofonen og oplyste, at hun til daglig er tillidsmand på sin arbejdsplads og som sådan vant til at læse folks ansøgninger og levnedsbeskrivelser, såkaldte cver.
Thala Juul Holm, når jeg ser på dit cv, er det, som om der er noget, der er smuttet ud. Og som din kommende arbejdsgiver bliver jeg lidt bekymret.
Det, som kvinden mente var smuttet ud af Thala Juul Holms cv på bispekandidatens hjemmeside, er tiden fra 2008 til 2010, hvor hun var sognepræst i Løgumkloster. Her står blot, at Thala Juul Holm har været provst i Tønder Provsti fra 2008. Til gengæld er andre af hendes præsteperioder i Brørup, Vestervang og Gilleleje Sogne nævnt. At tiden i Løgumkloster er forsvundet, undrede også tidligere sognepræst i Løgumkloster Thorkild Schousboe Laursen, som sidste weekend skrev et læserbrev i JydskeVestkysten om den manglende information.
Ved bispedebatmødet forrige mandag bad Thala Juul Holm straks om mikrofonen for at svare og gik op til talerstolen.
Der er ingen fejl i mit cv. Jeg har været provst i Tønder siden 2008, og det er ikke nogen hemmelighed, at man skal være præst, før man bliver provst. Det var jeg i Løgumkloster, og der var nogle uoverenstemmelser der. Det var ikke et godt match. Løsningen var én, jeg selv bragte op, og jeg har siden fået et rigtig godt samarbejde med Løgumkloster by og menighedsråd, sagde hun og modtog højlydte klap fra salen.
En lang strid med menighedsrådet gjorde rigtigt nok, at Thala Juul Holm i sommeren 2010 forlod sin stilling som sognepræst i Løgumkloster efter to år for derefter at fortsætte sit arbejde som provst kombineret med funktionen som deltidspræst og præstevikar.
Striden kom første gang frem i slutningen af 2009, da en borger i Løgumkloster, Anton Schulz, henvendte sig til biskop Elisabeth Dons Christensen. Det skete, fordi flere af hans bekendte i menighedsrådet havde berettet om ugentlige konflikter med Thala Juul Holm, som var ved at få samarbejdet til at gå i hårdknude.
LÆS OGSÅ: Bispedebat på de højeste nagler i Ribe
I brevet dateret den 23. december 2009, som Kristeligt Dagblad har fået adgang til, skriver han: På nuværende tidspunkt er det tydeligt, at situationen for længst er løbet sognepræsten af hænde, idet jeg erfarer, at der er alvorlige samarbejdsproblemer i forhold til menighedsrådet og hele det folkekirkelige institutionsmiljø i Løgumkloster.
Ifølge flere kilder i Løgumkloster skyldtes de nævnte alvorlige samarbejdsproblemer blandt andet, at Thala Juul Holm ville ændre mange ting i sognet på kort tid. For eksempel lavede hun den særskilte minikonfirmandskole om til forsøgsvis dåbsoplæring for børn. Hun ville samarbejde mere med den tyske menighed i Løgumkloster. Og kirkens blad skulle ikke længere være et blad, men en annonceside i lokalavisen Digeposten.
Menighedsrådet havde svært ved at følge med og opfattede det sådan, at Thala Juul Holm ikke lyttede til kritik eller gav ordentlig besked om nye aftaler i forhold til sognelivet. Det var især forholdet mellem Thala Juul Holm og den daværende menighedsrådsformand, Kirsten Moesgaard, der slog gnister. Hverken Kirsten Moesgaard eller andre af de daværende menighedsrådsmedlemmer må dog udtale sig om sagens detaljer, da de ifølge egne oplysninger er pålagt tavshedspligt.
Eberhard Harbsmeier, der for nylig gik af som rektor for Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, hvor han bor, fulgte Thala Juul Holms sag fra sidelinjen, og han karakteriserer den som en dekorumsag, altså en sag om god arbejdsskik for præster. Det gør han med henvisning til, at en personalesag i sognet, som involverede Thala Juul Holm, fik konflikten mellem menighedsrådet og sognepræsten til at eskalere yderligere. Som sådan har sagen relevans for embedet som biskop, mener han.
Det var et enigt menighedsråd, som ikke kunne leve med præstens embedsførelse. I lokalpressen blev det lagt frem, som om der sad en flok sorte pietister og havde set sig gal på en frisindet præst. Men jeg vil nærmere beskrive det daværende menighedsråd som grundtvigiansk. Og de har jo selv ansat hende.
Han kalder det helt hen i vejret og provokerende, at Thala Juul Holm nu stiller op til bispevalget.
Hun har været part i en sag, som har haft store konsekvenser for alle dem, der var en del af den. Når Thala Juul Holm så ikke engang nævner tiden i Løgumkloster, men helt har slettet den fra sit cv, så er det en provokation.
Viggo Mortensen, professor emeritus i teologi, har fulgt sagens gang. Han påpeger, at bispekandidater ikke kun stiller op, men bliver stillet op af menighedsrådsmedlemmer og præster, og derfor må en stor gruppe mennesker også have tillid til Thala Juul Holm. Men han studser over, at konflikten i Løgumkloster ikke er draget frem i lyset før.
Selvfølgelig skal også en bispekandidat være fuldstændig ærlig om sin fortid og lægge alt frem for at komme sladderen i forkøbet og for at give et ordentligt vurderingsgrundlag. Et alt for redigeret cv giver nødvendigvis bagslag, siger han.
Det principielle spørgsmål er her, hvorvidt et stift kan yde en person tillid, som et sogn i stiftet ikke har kunnet yde tillid. Det kan derfor undre, at Thala Juul Holm vil gå igennem en valgkamp til kirkens højeste embede, mens snakken går om den tid, hun har haft i Løgumkloster.
Thorkild Schousboe Laursen, tidligere præst i Løgumkloster, påpeger selv, at han er partisk i sagen, fordi Thala Juul Holm, ifølge ham, afviklede meget af det børne- og ældrearbejde, han havde bygget op gennem sine 13 år som sognepræst.
Alle var begejstrede, da hun kom, og hun er en særdeles dygtig præst og prædikant. Men hun efterlod et splittet sogn, og jeg mener, folk er nødt til at vide, at her har været problemer. Når Thala Juul Holm siger, hun har et godt forhold til menighedsrådet i dag, så kan man bare tage et kig på hendes stillerliste. Hun har ingen stillere herfra.
Povl Søndergaard har været kirketjener i Løgumkloster Kirke i 32 år og bestyrer også sognets kirkeblad, som i Thala Juul Holms præstetid blev til en annonceside i den lokale avis.
Nye folk, nye skikke. Hun syntes ikke, at det kirkeblad, som vi havde, var noget, vi skulle køre videre med. I stedet skulle vi have en side i lokalavisen. På sin vis var det et fint tiltag, for vi kom nok ud til mange flere end med det gamle kirkeblad, som kun kom her i sognet.
Han understreger, at personalet i kirken havde et ganske udmærket samarbejde med Thala Juul Holm, og at konflikten dengang var med menighedsrådet.
En anden, der var glad for Thala Juul Holm, er den daværende organistassistent i Løgumkloster Kirke, Karen Lawrence, der i dag arbejder i et andet sogn i Sønderjylland.
LÆS OGSÅ: Bønnebog og bispevalg: Forfejlet kritik af poetisk sprog
Thala Juul Holm gjorde rigtig meget godt for Løgumkloster. Hun kom med et nyt værdisæt, spændende idéer og havde en god kontakt til folk.
For eksempel kunne hun alle de pårørendes navne til begravelser, husker Karen Lawrence. Men uden for gudstjenesterne glemte hun af og til at give besked til menighedsrådet, når der var noget, hun havde lavet om.
Hun var nok lidt distræt, og hvis man ikke kan bære over med det, så får man svært ved at samarbejde med hende.
Heine Holmgaard, sognepræst i Bedsted Kirke, var hjælpepræst i Løgumkloster i den tid, Thala Juul Holm var der.
Teologisk set er han ikke helt på linje med Thala Juul Holm og hælder til at stemme på en af de andre bispekandidater som Ribe Stifts næste biskop. Men han mener ikke, konflikten i Løgumkloster bør spille nogen rolle i forhold til bispevalget.
Vi har haft et tillidsfuldt forhold til Thala Juul Holm lige fra starten, og konflikten har ikke påvirket hendes evner som provst.
Thala Juul Holm ønsker ikke at udtale sig om den præcise grund til, at hun forlod Løgumkloster som sognepræst. Hun påpeger, at hun som provst i Tønder står i et tjenstligt forhold til Løgumkloster Sogn og desværre er forhindret i at tage til genmæle. Hun finder det meget ubehageligt, at kirkefolk bringer sagen op her kort før bispevalget.
Situationen har absolut ingen relevans, jo, i den forstand, at det ikke er ringe for en leder selv at have prøvet mange ting på egen krop. Jeg er blevet dygtigere, end jeg ellers ville have været til at løse konflikter.
Selvom nogle er blevet provokerede over, at tiden i Løgumkloster ikke fremgår af hendes cv som bispekandidat, mener hun ikke, det er hendes opgave at gøre omverdenen opmærksom på, at der har været problemer i et sogn, hvor hun har været præst.
Hvorfor skulle jeg gøre særligt opmærksom på en svær situation, som er løst og tilbagelagt? Selv Vor Herre Jesus Kristus kom ikke konfliktfri gennem livet. Konflikter er en fuldstændig normal ting, i familier, grupper og på arbejdspladser, og jeg ser ingen grund til at gøre særligt opmærksom på den, jeg havde. Desuden er det fire år siden, og hele situationen har ændret sig meget siden da, siger Thala Juul Holm.