Bispekritik af kommuner i konfirmationsstrid

Kommunerne ideologiserer unødigt, når de afviser konfirmationsforberedelse i skoletiden. Det er meldingen fra flere biskopper, som ser undervisning af konfirmander i skoletiden som løsningen på et praktisk problem

Som jeg ser det, er det også at tage hensyn til eleverne, hvis en del af den understøttende undervisning kunne bruges til at gå til præst. Så slipper eleverne for de her kolossalt lange skoledage,” siger biskop Henrik Wigh-Poulsen, der ikke forstår flere kommunalpolitikeres afvisning af konfirmationsundervisning i skoletiden. Arkivfoto
Som jeg ser det, er det også at tage hensyn til eleverne, hvis en del af den understøttende undervisning kunne bruges til at gå til præst. Så slipper eleverne for de her kolossalt lange skoledage,” siger biskop Henrik Wigh-Poulsen, der ikke forstår flere kommunalpolitikeres afvisning af konfirmationsundervisning i skoletiden. Arkivfoto.

”Der må være gået religionsfobi i den.”

Forundringen er stor hos Aarhus-biskop Henrik Wigh-Poulsen og flere af hans bispekolleger, efter at Kristeligt Dagblad i går kunne fortælle, at Københavns, Aarhus og Odense Kommune stiller sig på hælene over, at konfirmationsforberedelsen igen bliver en del af den normale skoletid.

I eksempelvis Odense Kommune har et rødt flertal i kommunens Børn- og Ungeudvalg modsat sig elleve odenseanske skolers ønske om at blive en del af undervisningsminister Ellen Trane Nørbys (V) forsøgsordning, der giver skolerne mulighed for at konvertere to timer om ugen fra den understøttende undervisning til konfirmandundervisningen.

Begrundelsen for afslaget i Odense er, at folkeskolen skal være fri for forkyndelse.

Den argumentation forstår biskop Henrik Wigh-Poulsen dog ikke meget af.

”Når eleverne skal gå til præst, foregår det uden for skolen, altså i præstegården eller konfirmandstuen. Som jeg ser det, er det også at tage hensyn til eleverne, hvis en del af den understøttende undervisning kunne bruges til at gå til præst. Så slipper eleverne for de her kolossalt lange skoledage,” siger Henrik Wigh-Poulsen, der ser kommunernes afvisning af konfirmationsforberedelse som udtryk for, at ”der er gået kulturkamp i debatten og religionsfobi.”

”Det er synd og skam for det, der burde være et folkeligt anliggende,” siger Henrik Wigh-Poulsen om undervisningen af landets kommende konfirmander.

Biskop over Ribe Stift, Elof Westergaard, tilslutter sig Henrik Wigh-Poulsens undren.

”Man kunne netop skabe en større fleksibilitet i skoledagen ved at få konfirmationsforberedelsen ind som en del af den understøttende undervisning. Det burde også være i de folkevalgtes interesse, at der skabes gode rammer for et samarbejde mellem skole og kirke. Jeg synes, at det er helt skævt at gøre konfirmationsforberedelsen til en ideologisk kamp, når man med forsøgsordningen kunne løse en helt praktisk problemstilling,” siger Elof Westergaard.

Det er langtfra alle kommuner, der følger i fodsporene hos kommunalpolitikerne fra Københavns, Aarhus og Odense Kommune. 43 kommuner har allerede tilmeldt sig forsøgsordningen her halvanden måned inden fristen den 1. december. En af de kommuner, der har søgt om at blive en del af forsøget, er Viborg Kommune.

Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift, har da også kun oplevet velvilje hos lokalpolitikerne, når talen er faldet på konfirmationsforberedelse.

”Når så mange kommuner har tilmeldt sig, viser det jo også, at der er interesse for konfirmationsundervisningen i Danmark. Men det virker, som om der er nogle politikere, der mangler en fornemmelse for, hvad konfirmandundervisningen egentlig betyder. Det er en væsentlig del af vores danske kulturarv,” siger Henrik Stubkjær.

Men for Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er der tale om en principsag, siger Olav Rabølle Nielsen, der er medlem af udvalget for Socialdemokraterne og en af de kommunalpolitikere, der har stemt imod at blive en del af undervisningsministerens forsøgsordning.

”Åbner vi op for at afgive to timer til konfirmationsforberedelsen, hvordan kan vi så afvise to timer til de muslimske elever, der vil fritages for undervisningen i ramadanmåneden?”, spørger Olav Rabølle Nielsen retorisk og svarer selv.

”Derfor er vores standpunkt, at vi skal holde folkeskolen sekulær.”

På spørgsmålet om, hvordan han ser konfirmandundervisning, der foregår uden for skolen, som forkyndende, svarer Olav Rabølle Nielsen:

”Det er en lang diskussion om, hvornår er man forkyndende, og hvornår er man oplysende. Jeg er bange for, at det kører ud ad et sidespor, hvis vi accepterer konfirmationsforberedelsen i skoletiden.”