Bispevalg er blevet test for fremtidens digitale valg

Fra i morgen kan der stemmes digitalt til bispevalget i Lolland-Falsters Stift, og dermed bliver bispejobbet det hidtil højeste offentlige embede i Danmark, der besættes digitalt. Udviklingen indebærer også risici, siger professor

Bispevalg er blevet test for fremtidens digitale valg
Foto: Ikon Images/Ritzau foto.

I morgen tikker en mail af historisk karakter ind i omkring 450 præster og menighedsrådsmedlemmers indbakke. Mailen indeholder afstemningsmateriale, der gør det muligt for modtagerne at stemme på deres fremtidige biskop i Lolland-Falsters Stift med ganske få klik.

Og dermed bliver det ikke bare første gang i danmarkshistorien, at et bispevalg foretages elektronisk, men også det første valg, hvor et så vigtigt offentligt embede besættes ved en digital afstemning.

Bispeembedet er i dag den højeste post inden for folkekirken, der som organisation har et årligt budget på omkring otte milliarder kroner, og biskopper deler rang med både højesteretsdommere og departementschefer, når det gælder ceremonier ved hoffet.

Det er bemærkelsesværdigt, siger Carsten Schürmann, der er lektor på IT-Universitetet i København og leder af et internationalt forskningsprojekt om elektronisk valg, der afsluttes næste år.

”Der findes i dag elektroniske afstemninger ved mindre valg i forskellige foreninger. Men det her er den højeste stilling i en offentlig institution i det danske demokrati, som jeg har hørt om bliver besat på den måde.”

Ifølge Carsten Schürmann giver elektroniske afstemninger de fordele, at de er billigere, hurtigere og nemmere at organisere. Men når borgere ikke kan stemme digitalt til kommunal-, folketings- og europaparlamentsvalg, så skyldes det, at metoden også har ulemper.

”Der er mange tekniske udfordringer, som påvirker samfundets tillid til valghandlingen. Det er blandt andet svært for vælgerne at se, hvordan stemmerne optælles og føle sig sikre på, at ens stemme er hemmelig. Derudover har flere tilfælde af hacking og mistanke om russiske angreb på amerikanske computersystemer gjort tilliden mindre. I Danmark virker den politiske begejstring for digitale valg mindre end for 10 år siden,” siger han.

Selvom bispevalg ikke virker som et oplagt mål for hackere, skal man ifølge Carsten Schürmann også her være forsigtig.

Det er ikke første gang, at folkekirken går foran digitalt. Ved menighedsrådsvalget i efteråret 2008 stod folkekirken for det første egentlige valg i Danmark, hvor det var muligt at stemme via nettet, og den mulighed benyttede halvdelen af dem, der stemte forud for valgdagen, sig af.

Siden har menighedsrådsvalg været baseret på postforsendelser, da det var for svært at skabe et sikkert system, når så mange skal stemme inden for samme tidsrum. Men efter forringelser af postudbringningen i Danmark har man valgt at gøre bispevalget digitalt, siger kontorchef for Folkekirkens IT Torben Stærgaard.

”Vi oplevede ved sidste menighedsrådsvalg, at det blev udslagsgivende for et valg, at nogle stemmer ikke nåede frem med posten. Da vi har at gøre med et landstift, hvor der kan blive problemer med posten, tog jeg det op med stiftet, som var helt med på idéen,” siger han og tilføjer, at der er sørget for, at systemet er så sikkert som muligt, og at man ikke kan se, hvem der har stemt på hvem.

Ifølge Torben Stærgaard skal man ikke se det tidligere digitale menighedsrådvalg og det digitale bispevalg som udtryk for, at folkekirken er en prøveklud.

”Men folkekirken har i mange år været kendetegnet ved at være villig til at prøve nye teknikker af. Så det er folkekirkens egen interesse, der ligger bag.”

Ifølge Jørgen Elklit, professor og valgforsker på Aarhus Universitet, signalerer det digitale valg i Lolland-Falsters Stift, at man har styr på det og er med i det moderne samfund.

Men han finder det interessant, at stiftet kaster sig ud i en elektronisk afstemning uden at gå ind i en stor diskussion om, hvorvidt det er risikabelt at stemme digitalt. Når man stemmer hjemmefra, bliver den enkeltes mulighed for at stemme hemmeligt eksempelvis udfordret, siger han.

”Jeg er sikker på, at bispevalget kan gennemføres på en uskyldig måde, uden at nogen vil hacke det. Men det er en glidebane, og når man kommer op over det niveau, som bispevalget er, så er der potentielle risici. Det er en glidebane, og selvom det virker uskyldigt, så er det ganske alvorligt,” siger han.

Hvis man ikke ønsker at stemme på computeren hjemmefra, har præster og menighedsrådsmedlemmer stadig mulighed for at møde fysisk op på stiftsadministrationen i Nykøbing Falster og stemme digitalt.