Prøv avisen

Bjælken i det danske øje

To islam-eksperter gennemgår nogle af de store spørgsmål om islam

Terrorangrebene mod USA den 11. september aktualiserede debatten om islam. Kun få timer efter angrebene pegede flaskehalsen endnu engang på den saudiarabiske millionær og ekstremistiske muslim Osama bin Laden.

Men er islam en voldelig religion?

Kristeligt Dagblad har spurgt to islam-kendere om volden i islam og en række andre dele af islam, der virker meget fremmede i danske øjne.

De to er: præst Anne Ehlers, der er Århus Stifts islamkonsulent, og Mogens Mogensen, der er ph.d. i missionsvidenskab og underviser som ekstern lektor i islamisk teologi.

Er islam en voldelig religion?

- Som udgangspunkt nej, siger islamkonsulent Anne Ehlers.

Hun forklarer, at den politiske islam, hvoraf en lille del har udviklet sig voldeligt, har sine rødder i den muslimske vækkelse i 1800- og 1900-tallet.

- Den vækkelse var en reaktion på Europas invasion af den islamisk-arabiske verden. Fra det tidspunkt kan man ikke skille udviklingen i den islamisk-arabiske verden fra udviklingen i Europa. Vækkelsen kan ses som et svar på besættelse. I den islamiske verden søgte man tilbage til rødderne - til Koranen og hadith - i forsøget på at fortolke islam i lyset af det nye, som de europæiske landes indtrængen bragte med sig. Man søgte en ny islamisk identitet. Det er den ideologiske baggrund for politisk islam. Men det krigeriske er ikke en iboende del af islam. Hvad der foregik den 11. september, var fanatikeres værk. Ingen religion kan sige sig fri for at kunne skabe en fanatiker, der kunne gøre det samme. På en mindre voldsom, men ikke mindre forkastelig skala bruger Ku Klux Klan og tidligere apartheidstyret i Sydafrika med kristendommen som argument for vold mod andre racer. Den udvikling vil de færreste kristne sige har noget som helst med kristendom at gøre, siger hun.

Og advarer mod den tendens nogle mennesker i Vesten har til at læse Koranen lige så fanatisk, som også muslimske fanatikere læser den: Som en religiøs lovbog, der kan bruges til terror.

Mogens Mogensen, ph.d. i missionsvidenskab, siger, at kristendom og islam har et forskelligt udgangspunkt.

- Kristendommens grundlægger endte med at blive korsfæstet, mens islam blev grundlagt af en profet, der døde som politisk og militær leder. For islam er det en del af religionens grundlag at kæmpe for religionens etablering og værne om det islamiske samfund. Det har præget islam, som kristendommens historie også har præget den.

Mogens Mogensen understreger, at det ikke gør islam til en krigerisk religion eller kristendommen til en fredelig.

- Islam har, ligesom kristendommen, ressourcer til at fremme fred og fredelig sameksistens.

Han understreger, at brugen af religion er det væsentlige.

- Nogle ledere i lande, hvor islam er majoritetsreligion, griber til islam for at mobilisere befolkningen. I kristen sammenhæng ser vi det samme, når politiske partier bruger kristendommen som markør for at få magt. Religionen bliver brugt til egne formål.

Hvilken forskel gør det, at Koranen opfattes som gudgiven af praktiserende muslimer, mens de fleste kristne opfatter Bibelen som nedskrevet af mennesker og derfor i højere grad åben for fortolkning?

- Man kan ikke bare sige, at Koranen så er blevet ufortolkelig, siger Anne Ehlers.

- For moderne muslimske islamfortolkere gælder det, at de ser Gud give sig til kende i Koranen, men samtidig mener de også, at Koranen skal fortolkes ind i sin historiske og kulturelle sammenhæng, siger hun.

Mogens Mogensen oplever ikke islam som lukket for fortolkning.

- Det har været opfattelsen indtil omkring 1800-tallet, at de fire anerkendte retsskoler lukkede fortolkningen omkring år 1000. Det betød, at islam forstenede, og mange muslimer i dag mener, at det har aldrig været meningen. De mener, Allah også virker i verden i dag. Derfor forsøger de nye islamiske lærde at fortolke Koranen ind i deres kulturelle og geografiske sammenhæng. Det ændrer ikke på, at Koranen for praktiserende muslimer er givet af Gud, og at fortolkningerne fortsat må være i overensstemmelse med Koranen og profeten Mohammeds praksis (sunna eller hadith), siger han.

Mogens Mogensen erkender, at der er vers i Koranen, som er vanskeligt forenelige med det, vi forstår ved demokratisk tankegang, og som man på grund af muslimernes opfattelse af islam som gudgiven ikke kan lade som om, ikke er der. For eksempel Koranens syn på kvindens stilling og på andre religioner.

- Selvom der er vers, som er vanskelige at komme omkring, så afholder det ikke moderne praktiserende muslimer fra at arbejde med problemet. Med udgangspunkt i, at Koranen også siger, at man skal have respekt for alle religioner, er der også muslimer, der fortolker Koranen i retning af religionsfrihed.

- Vi skal i Vesten også passe på tendensen til at sammenligne det værste i islam og de højeste idealer i kristendommen. At se splinten i broderens øje, men ikke bjælken i sit eget. Man skal sammenligne det sammenlignelige, og det må være det bedste med det bedste og det værste med det værste, siger Mogens Mogensen.

Er islam forenelig med demokrati?

- Ja, siger Mogens Mogensen, - men demokrati er ikke udsprunget af islam.

Anne Ehlers mener heller ikke, at der er noget til hinder for, at muslimer kan være lige så gode samfundsborgere som alle andre.

- Når man ser på Koranens krav til muslimer, så har jeg svært ved at se, hvorfor de ikke skulle kunne forenes med at leve i et demokratisk land. At bede fem gange dagligt, rejse til Mekka, undgå svinekød og så videre har jo ikke nogen politiske konsekvenser, siger hun.

Til gengæld mener hun, at der mangler pragmatisme fra både dansk og muslimsk hold. Der er en tendens til, at sager om bøn på arbejdspladsen og spørgsmålet om halalkød i børnehaver udvikler sig ud af alle proportioner, fordi talsmænd på både dansk og muslimsk side vil slå politisk plat på sagerne.

Både hun og Mogens Mogensen mener også, at de fleste muslimers holdning til konvertering fra islam er problematisk.

- Det er endnu langt fra et flertal blandt muslimerne, der anerkender, at religionsfrihed også er frihed til fravalg af islam, siger Anne Ehlers.

Hun efterlyser i samme åndedrag en muslimsk repræsentation i Danmark, som politikere kan rådføre sig med om forskellige spørgsmål.

- Men det er meget vigtigt, at vi ikke fokuserer så meget på gruppen af muslimer, at vi glemmer den enkeltes ret. Kvinder skal have lov til at gå med tørklæde, også på arbejdspladsen. Men det må ikke gå ud over andre kvinders ret til at vælge tørklædet fra.

Anne Ehlers mener, at muslimerne i Danmark kunne lære meget af den danske folkekirke.

- I folkekirken er der præster, som ikke vil vie fraskilte, og et flertal af præster, som vil. Vi fungerer side om side med hinanden i samme organisation uanset meget forskellige holdninger.

Mogens Mogensen mener også, at individets ret er vigtig, men samtidig, at det ikke kun er muslimer, men også alle andre uden for den vestlige, industrialiserede verden, som tænker mere i gruppers ret end i individets.

Nogle påstår, at muslimer udelukkende taler danskerne efter munden, men vil overtage samfundet, når de bliver mange nok. Samlet i begrebet taqiyya (foregivelse)?

Anne Ehlers og Mogens Mogensen understreger, at taqiyya er et historisk betinget, shia-muslimsk begreb. Det var tilladt for shia-muslimer at skjule deres tro, fordi de blev forfulgt af sunni-muslimerne. At foregive, at de var sunni'er.

- Jeg vil slet ikke gå ind i den retorik. Den kommer fra mennesker, som er uimodtagelige for argumentation om, hvad islam er. De ønsker ikke at få deres opfattelse revideret, men vil kun bekræftes i egne holdninger. Og det er sørgeligt, at den holdning også trives blandt præster, siger hun.

Mogens Mogensen mener, at hvis man som udgangspunkt møder andre med mistillid, så bryder alt menneskeligt samvær sammen.

- Som udgangspunkt må man have tillid til andre. Ellers sætter man hele kristendommen på spil. Hvis man skal tage Jesu ord om at gøre mod andre, som man selv ønsker at blive behandlet, alvorligt, så skal man møde andre mennesker med tillid.

Mogens Mogensen siger, at det danske efterretningsvæsen selvfølgelig skal fungere, så det kan hindre ulovligheder, også fra muslimer.

- Men hvis man på det medmenneskelige plan synker derned, hvor man generelt har mistillid til andre og mistror deres motiver, så har kirken et stort ansvar, hvis den ikke siger fra over for en hadsk holdning til muslimer.

Hvordan ser I på begrebet euroislam?

Mogens Mogensen siger, at udviklingen frem mod en europæisk fortolkning af islam som minoritetsreligion var godt i gang i især England og Frankrig før den 11. september. Tænkerne bag euroislam forsøger ved hjælp af Koranen og profetens praksis at udarbejde en form for retsskole for muslimer de steder, hvor islam er en minoritetsreligion. Moderne islamiske lærde i Europa tolker islam sådan, at man kun kan være loyal mod islam ved også at overholde lovene i det samfund, man lever i.

- Men hvis spændingerne mellem kristne og muslimer vokser efter terrorangrebene på USA, vil udviklingen af euroislam få vanskelige vilkår. Når Dansk Folkeparti for eksempel ligestiller islam og terror, så skubbes de integrationsvillige, praktiserende muslimer i armene på ekstremisterne, siger han.

- Vi er selv i høj grad medvirkende til at præge islams udvikling i Europa med den måde, vi møder muslimerne på.

benteclausenkristeligt-dagblad.dk