Da tømrer Nielsen første gang blev præsenteret for alkohol, var det som et ”universalmiddel mod alle slags dårligheder”. Det blev sagt, at brændevin kunne få en til at glemme både sult, kulde, sorg og smerte, hvilket også var den erfaring, den københavnske tømrer gjorde sig. Men da brændevinen først var blevet en fast husgæst, oplevede han også dens bagsider. Pengepungen blev tømt, respekten på arbejdet og i byen forsvandt, og det samme gjorde kærligheden i hjemmet. Han blev fanget i ”drukkenskabens garn”, som han beskrev det under et repræsentantskabsmøde i Blå Kors i Aarhus i 1901. Den kun få år gamle organisation havde været hans vej væk fra flasken, og nu hjalp han andre i samme situation.
Mennesker som tømrer Nielsen var generelt grunden til, at Blå Kors for nu 125 år siden blev grundlagt i Danmark. Det var for at ”udfri mange Drankere af Elendigheden” og føre dem fra ”Satans Magt til Gud”, som det lød fra engagerede parter i Kristeligt Dagblad dengang.
Helt samme retorik bruger organisationen ikke i dag. Hjælpen til misbrugere er fortsat vigtig, men flere arbejdsgrene er kommet til, fortæller generalsekretær Christian Bjerre op til fejringen af jubilæet i København i dag.
”Vi har stadig fokus på behandling af afhængighed i form af botilbud, væresteder og en række tilbud til de pårørende. Men arbejdet er blevet bredt ud. Vi er gået fra at være en afholdsorganisation til det, jeg vil kalde en moderne social hjælpeorganisation med et klart kristent værdigrundlag,” siger han.
Men det var som sagt alkohol, det hele begyndte med, da Blå Kors blev stiftet i Schweiz i 1877 af præsten Louis-Lucien Rochat. Hvor Røde Kors hjalp krigsofre, skulle Blå Kors nu med bøn og faste tage sig af ofre for misbrug. Organisationen spredte sig, og også herhjemme drøftede kirkelige aktører, hvad de skulle stille op med befolkningens drikkevaner, fortæller Kurt Frost. Han var landssekretær i Blå Kors fra 1974 til 1999 og har skrevet om organisationens historie.
”Særligt i København mødte man folk på druk og familier uden penge, fordi faren i huset drak dem op, mens moren arbejdede som skurekone, og børnene måtte gå for lud og koldt vand. Da der ikke var nogen sociallovgivning, var mennesker i nød overladt til sig selv. Det kunne kirkefolk ikke sidde overhørig,” siger han.
Den 1. februar 1895 grundlagde biblioteksassistenten Hans Ostenfeld Blå Kors i København, og fem år senere blev der stiftet en landsbevægelse. Ligesom i de afholdsforeninger, der blev stiftet dengang, skulle medlemmer underskrive et afholdsløfte.
”Afholdenhed var ikke et mål for Blå Kors, men et arbejdsredskab til at hjælpe folk med alkoholproblemer. Man havde kun samvær at tilbyde dem, og det skulle være alkoholfrit samvær,” siger Kurt Frost og tilføjer, at Blå Kors i 1905 købte sit første behandlingshjem ved Ikast i Midtjylland for at tilbyde misbrugere et alkoholfrit miljø.
”Ude på den jyske hede var der langt til den nærmeste købmand. Der opholdt man sig i et halvt til et helt år og blev del af et kristent arbejdsfællesskab. ”
I sine første år mødte Blå Kors ikke stor opbakning i dansk kirkeliv. Det fortæller Kurt E. Larsen, kirkehistoriker på Menighedsfakultetet i Aarhus.
”Ønsket om afholdenhed mødte opbakning hos metodisterne, men i folkekirken var det begrænset. Mange forbinder afholdssagen med Indre Mission, men den var heller ikke positiv i begyndelsen. Indre Missions formand, Vilhelm Beck, mente, at krav om afholdenhed var den forkerte løsning på et reelt problem i samfundet. ”
Først efter Vilhelm Becks død i 1901 begyndte Blå Kors for alvor at vokse, og i 1960’erne voksede organisationens fokus på afholdenhed yderligere. For at få sit arbejde anerkendt af staten, var organisationen nødt til at gå ind i en sammenslutning af afholdsbevægelser, og dermed blev den smittet af afholdstanken, siger Kurt Frost. Dette resulterede dog også i mindre støtte, og da staten samtidig overtog mere velfærdsarbejde, begyndte Blå Kors i 1980’erne at lukke lokalafdelinger. Konsekvensen blev, at organisationen i 2001 ændrede sine vedtægter, så medlemmer ikke længere skulle være afholdsfolk.
I dag oplever organisationen øget omsætning og stor brug af dens tilbud, som retter sig mod misbrugere, hjemløse og andre udsatte.
Det store nybrud i 00’erne har ifølge generalsekretær Christian Bjerre været det øgede fokus på de pårørende, navnlig børn og unge, som vokser op i familier med misbrugsproblemer.
”Hvis de unge ikke får den fornødne støtte til at bearbejde deres oplevelser og komme videre i livet, risikerer de selv at ende i misbrug eller få alvorlige psykiske problemer,” siger han.
Ifølge kirkehistoriker Kurt E. Larsen er Blå Kors i dag en af de vigtigste kirkelige sociale institutioner i Danmark.
”Det skyldes for det første, at Blå Kors er god til at arbejde med sin niche, alkoholmisbrug, og udfylder en stor plads i det samlede offentlige tilbud. For det andet er den mere opmærksom på at beholde sit kristne udgangspunkt end mange andre kirkelige bevægelser på det diakonale område,” siger han og tilføjer, at det dog ikke har været let at overbevise den brede befolkning om, at Blå Kors ikke længere er en afholdsforening.
”Det er samtidig en udfordring, da afholdstanken har været ret fremmed i Danmark. Men organisationen har vundet respekt for at samle ofrene for alkoholmisbrug og påpege skaderne ved et misbrug.”
8