Blandt hedninge og fremmede i Danmark

-- Det er det her, det handler om, siger den ugandiske biskop og tager journalistens blege hånd.  -- Sammen står vi stærkest. Alene er vi ingenting. -- Foto: Peter Kristensen.
-- Det er det her, det handler om, siger den ugandiske biskop og tager journalistens blege hånd. -- Sammen står vi stærkest. Alene er vi ingenting. -- Foto: Peter Kristensen.

Han ser fremmed ud, som han sidder der med sit sorte ansigt, sit brede hvide smil og den spraglede skjorte. Og fremmed er også, hvad han føler sig i Danmark. Danskere er danskere, og fremmede er fremmede i et land, hvor kirken har glemt sin kulturelle mission om at bringe folk sammen. Det er, hvad en afrikansk biskop ople- ver, efter for første gang at have sat sine ben på dansk jord.

Den ugandiske biskop Davíd Zac Niringiyes kender ellers til Europa og den vestlige verdens teologiske historie. Den 53-årige biskop har en stor del af sit liv studeret teologien. Først på college i USA, hvor han læste systematisk teologi og senere på Edinburgh University i Skotland, hvorfra han har en ph.d. i teologi og missionshistorie. Alligevel undrer det Davíd Zac Niringiye, at kirken i Danmark spiller så lille en rolle.

-- I Danmark siger man med slet skjult stolthed i stemmen: Vi er et sekulært samfund. Det er en ting, man er stolt af. Spiritualiteten og troen er henvist til privatlivet, siger han.

Ifølge biskoppen er opdelingen af privatliv og offentlighed et udtryk for en dualisme i samfundet. En dobbelthed, der kommer til udtryk i forskellen mellem, hvad man gør, og hvad man mener:

-- På den ene side ser danskerne sig som sekulariserede. På den anden side betaler mere end 80 procent af befolkningen kirkeskat. Det er en modsigelse. For hvordan kan man sige, man er en del af kirken ved at betale skat, men på samme tid fremhæve det sekulære samfund, spørger biskoppen undrende.

Det kom bag på den afrikanske biskop, at en stor del af den danske befolkning betaler kirkeskat og på denne måde er medlem af folkekirken set i forhold til det antal, der om søndagen vælger at komme til gudstjeneste i de enkelte kirker ude i sognene. Til dagligt er Davíd Zac Niringiye biskop i den anglikanske kirke i Kampala, hovedstaden i Uganda. Han fortæller, at domkirken her ved søndagens fem gudstjenester har flere end 6000 besøgende.

Over halvdelen af Ugandas 28 millioner store befolkning er kristne. Omvendelsen fra de traditionelle stammereligioner til kristendommen skete tilbage i midten af 1800-tallet, hvor de første europæere, der slog sig ned i området, bragte protestantismen og katolicismen med sig. Hvor mange traditionelt anser Afrika som kontinent og Uganda som et land, der rent udviklingsmæssigt står bagest i køen, ser biskoppen det modsatte mønster, når det kommer til tro og kristendom. Her befinder Danmark sig milevidt bagefter, mener han.

-- I forhold til kristendommen er Danmark i dag, hvor Afrika var for 250-300 år siden, før de kristne mis- sionærer kom til landet. Kristendommen i Danmark har mistet budskabet om Kristus, proklamerer han.

Sekulariseringen er ifølge den afrikanske biskop et udtryk for, at man ikke tror på noget som helst. Men det er slet ikke muligt, mener den afrikanske biskop.

-- Alle tror på noget. For uden en tro på andet end én selv ville alt kun handle om at fremhæve sig selv for en hver pris, og samfundet ville mangle grundlæggende etiske og moralske standarder, siger han.

Budskabet for Davíd Zac Niringiyes besøg i det kolde land mod nord er da derfor også, at sekulariseringen ikke findes. At alle tror på et eller andet. Men at denne tro i Danmark er blevet reduceret til stammereligioner, hvor alle vælger til og fra efter for- godtbefindende. Og derfor bør vi i Danmark heller ikke kalde troen for kristendom, siger han og smiler bredt, da han bliver bedt om at finde et andet ord:

-- Danmark er et hedensk samfund, hvor individualisme og materialisme er blevet religion. Kirken har rettet sig ind efter staten og det omkringliggende samfund. Den har glemt sin kulturelle mission. Det er Guds intention, at vi skal leve sammen, og derfor bør kirken være det første sted til at åbne op for forskelligheder. Den bør gå forrest i det tværkulturelle samarbejde og i kampen mod racisme. For sammen står vi stærkest, siger den afrikanske biskop oven på sit besøg i Danmark.

thuesen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Biskop Davíd Zac Niringiye

** Den ugandiske biskop var inviteret til Danmark i anledning af Danske Kirke-dage i Haderslev, hvor han blandt andet talte om "Kirken i Vesten med nye øjne". Han har derudover prædiket i Københavns Domkirke og i Fredens Kirke i København.

** Davíd Zac Niringiye er 53 år og bor til daglig i Kampala i Uganda sammen med sin kone, Theodora, og tre voksne børn.

** Biskoppen har en BS i fysik og pædagogik fra Maka-rere University i Uganda, en MA i systematisk teologi fra Wheaton College Graduate School i USA og en ph.d. i teologi og missionshistorie fra Edinburgh University i Skotland.

** Han har siden 2005 været biskop i den anglikanske kirke i Kampala.