Blev Joy Mogensen folkekirkens grønne foregangskvinde?

Den tidligere kirkeminister bliver rost for at have sat en grøn politisk dagsorden, men det er mest hendes gode vilje, som står tilbage efter to år på posten, siger iagttagere

Joy Mogensen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at hun er ”meget optaget” af den grønne omstilling i folkekirkelig sammenhæng. Spørgsmålet er nu, hvad der står tilbage af det grønne spor, hun påtog sig at lægge i sin tid som minister.
Joy Mogensen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at hun er ”meget optaget” af den grønne omstilling i folkekirkelig sammenhæng. Spørgsmålet er nu, hvad der står tilbage af det grønne spor, hun påtog sig at lægge i sin tid som minister. Foto: henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Til trods for en regeringstid, hvor coronapandemien har sat sit klare aftryk på arbejdet, har Joy Mogensen formået at gøre folkekirken mere klimavenlig.

Det var i hvert fald udsagnet, da Ane Halsboe-Jørgensen (S) i slutningen af sidste uge overtog posten som kirke- og kulturminister fra Joy Mogensen (S), efter at hun tidligere på måneden meddelte, at hun ville trække sig, fordi hun er ”løbet tør for overskud”.

”Så meget mere respekt aftvinger det, at du har sat en politisk retning på den grønne omstilling, som vores folkekirke selvfølgelig skal være en del af,” sagde den nye kirke- og kulturminister med en slet skjult ros.

Og Joy Mogensen har også ved flere lejligheder givet udtryk for, at hun er ”meget optaget” af den grønne omstilling i folkekirkelig sammenhæng. Faktisk fastlagde hun, allerede da hun tiltrådte som minister i 2019, at et af hendes fokusområder ville være netop det.

Men spørgsmålet er nu, hvad der står tilbage af det grønne spor, hun påtog sig at lægge i sin tid som minister.

Ikke synderligt meget, hvis man spørger Morten Bangsgaard, der er tidligere generalsekretær i Det Konservative Folkeparti og medlem af Det Etiske Råd.

”Efter to år som kirkeminister er slutresultatet, at der ikke står meget andet tilbage end hendes gode vilje,” siger Morten Bangsgaard og bemærker, at hun i sin tid som minister ikke har vedtaget nogen konkret lovgivning på området.

”Hun afviste endda et forslag fra Alternativet i forhold til at kunne stille konkrete lovmæssige krav til kirken,” siger han med henvisning til Alternativets beslutningsforslag om, at folkekirkens jord skal drives økologisk eller omlægges til urørt skov, som blev fremstillet for Folketinget i januar 2020.

Dog, fortsætter Morten Bangsgaard, blåstemplede Joy Mogensen (S) temaet ”Klimaet og Kirken” som fokusområde for Den Folkekirkelige Udviklingsfond i 2021, ligesom et af de to fokusområder for næste års pulje er ”Kirken og den grønne omstilling”. Fonden, der yder økonomisk støtte til initiativer, der fremmer udviklingen af folkekirkens arv og virke, uddeler cirka to millioner kroner om året.

”Men alt i alt er det et magert resultat kun at have sikret et beløb på omtrent to millioner kroner til kirkens grønne omstilling,” mener Morten Bangsgaard.

Rasmus H.C. Dreyer, som er sognepræst og ph.d. i kirkehistorie ser på den nævnte bevilling i et andet lys.

”Det er som udgangspunkt småpenge, men det er også midler, som hun som kirkeminister har haft direkte indflydelse på at fordele. Derfor må man gå ud fra, at det er på hendes initiativ og i flugt med hendes ønske om fokus på det grønne område i kirken, at det var den slags projekter, pengene skulle gå til i år samt næste år.”

Dog hæfter han sig som Morten Bangsgaard ved, at den grønne omstilling i folkekirken ikke just står øverst på Joy Mogensens minister-eftermæle.

”På den ene side kan man sige, at hun ikke fik gjort noget konkret, og at det meste bare har været tom snak,” men, fortsætter kirkehistorikeren, hun har alligevel påvirket folkekirken ved sine handlinger – blandt andet gennem fondsbevillingen.

”Kirkeministeren udstikker denne kurs ved den måde, hun uddeler penge på, og den måde, hun taler offentligt og hendes embedsværk skriver ud til folkekirken på, for mange af de skrivelser bliver faktisk til en slags retningslinjer, man skal følge.”

Men hvordan kommer denne kurs til udtryk ude i landets menighedsråd, når der ikke findes egentlig lovgivning på området?

”Som sognepræst mærker jeg, at det har påvirket den kollektive indstilling, at Joy Mogensen har haft fokus på det her område. Det er for eksempel først nu, at jeg over en bred kam hører de små menighedsråd overveje, hvilke grønne tiltag der skal implementeres i deres kirke. På den måde har hun alligevel sat en samtale i gang,” siger Rasmus H.C. Dreyer.

I november sidste år var Joy Mogensen ellers klar i sin tale på et virtuelt landsmøde med Landsforeningen af Menighedsråd: Der skulle handling bag ordene. På mødet fremlagde ministeren således tre konkrete projekter, som hun havde på tegnebrættet for sin klimaindsats: en erfaringsgruppe, et fagligt center og et ønske om at se på lovgivning, som potentielt kunne besværliggøre det grønne arbejde for landets menighedsråd.

I dag oplyser Kirkeministeriet, at de tre konkrete bud, som Joy Mogensen dengang præsenterede, ikke er udmøntet i nogen konkret lovgivning.

Men det ser Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd, ikke som et dårligt udgangspunkt. Tværtimod.

”Der har været en kritik af, at hun generelt set har været usynlig som minister, men jeg synes, at den manglende lovgivning på lige netop dette område er et udtryk for respekt for, at det grønne initiativ har fået lov til at komme fra folkekirken selv,” siger han og fortsætter:

”Ministerens rolle har været at sætte denne dagsorden og skærpe fokus hos de folkekirkelige aktører, og det har hun gjort. Samtidig har hun udvist en stor lydhørhed over for gode bidrag fra folkekirken selv, så hun har så at sige ikke insisteret på sin egen procesplan for at gennemføre konkret lovgivning, og det tjener hende til stor ære.”

For Keld Balmer Hansen, der er sognepræst og formand for foreningen Grøn Kirke, som beskæftiger sig med de klimamæssige sider af dansk kirkeliv, er det vigtigt at understrege, at arbejdet med at omlægge folkekirken til en grøn samfundsinstitution allerede var godt i gang, inden Joy Mogensen tiltrådte som minister.

”Men hun har gjort det muligt, at vi kunne søge penge i Den Folkekirkelige Udviklingsfond, og det gjorde en stor forskel for os,” siger han om en fond, der uddeler to millioner kroner om året.

Han fortæller, at ministerens bevilling har gjort det muligt for Grøn Kirke at sætte gang i to projekter – et om unge og klima samt et kirkegårdsprojekt.

Ifølge Keld Balmer Hansen har Joy Mogensen altså fortjent et grønt eftermæle:

”Hun er absolut den, som har sat det effektivt på dagsordenen. Jeg har generelt set oplevet det, som om vi har haft et godt samarbejde. Vi har talt samme sprog, og hun har vist stor interesse.”