Blodig plet i Danmarkshistorien

Den 35-årige Flemming Nielsen fik en tragisk plads i historien, da han gik amok med et oversavet jagtgevær i en universitetskantine i Århus

Klokken 11.20 tirsdag den 5. april 1994 trådte den 35-årige evighedsstudent fra Silkeborg Flemming Nielsen ind i kantinen på Aarhus Universitet. Med sig havde han en lille sportstaske med et oversavet jagtge-vær og rigeligt med ammunition til at skabe sig et blodigt navn i nyere dansk historie. Ifølge vidner til skuddramaet sagde Flemming Nielsen ikke noget, da han trak geværet op af tasken og affyrede sit første skud mod en ung, kvindelig medstuderende. Et øjeblik efter ramte det andet skud endnu en ung kvinde. En 24-årig studerende, der blev ramt i hovedet og dræbt på stedet. Blod under døren Nu syntes Flemming Nielsen ikke til at standse. Han gik ind i en tilstødende afdeling af kantinen, hvor han havde åndsnærværelse nok til at fylde ekstra ammunition i jagtgeværet, før han skød endnu en gang. Også her gik det ud over kvindelige studerende, som sad sammen ved et bord. En af kvinderne blev ramt af hagl i ansigtet. Flemming Nielsens sidste offer var også kvinde. En 27-årig studerende, som han tilsyneladende udvalgte sig og gik helt tæt på, inden han dræbte hende med et skud i baghovedet. Den myrdede var mor til en syv-årig dreng. Kort efter, at Danmarks eneste massemorder havde forladt kantinen, lød der et sidste skud fra et herretoilet i nærheden. Da politiet ankom, kunne de se blodet sive ud under døren. Flemming Nielsen havde skudt sig selv i hovedet. »En kantet person« Selvom andre danskere har flere mord på samvittigheden, er det kun Flemming Nielsen, der passer på betegnelsen »massemorder«, siger flere danske eksperter i den kriminelle psyke og adfærd. Som beskrevet andetsteds på siden er en massemorder en person, der i en konkret situation myrder løs i en forsamling af mennesker. Det sker uden noget andet motiv end det at få afløb for sine aggressioner og skabe død, rædsel og opmærksomhed om sig selv. Som regel slutter det med selvmord, ligesom i Flemming Nielsens tilfælde. Flemming Nielsen havde desuden en række af de personlighedstræk, der karakteriserer massemorderen: Han var en anonym enspænder, der »havde svært ved at komme i kontakt med andre«, som hans vejleder på universitetet, institutleder Ole Togeby, sagde i sin mindetale over de dræbte. Flemming Nielsen var selv studerende på Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, hvor han på fjerde år skrev et speciale om »Magtaspektet inden for kommunikationsanalysen«. Ole Togeby sagde videre om Flemming Nielsen, at han var »en noget kantet person med svag situationsfornemmelse«, som »stødte sine medmennesker fra sig med grov hån og ufølsom kritik. Samtidig var han meget ambitiøs og følte, at han skulle nå længere end andre.« Voldsfilm inspirerede Flemming Nielsen var heller ikke tidligere straffet for overtrædelser af loven, og hans færden og afskedsbrev vidnede om en person med indestængte aggressioner og frustrationer. I de sidste dage op til massedrabet lejede Flemming Nielsen en række voldelige videofilm. Hvilket chefpsykolog Jørn Beckmann, Odense Universitetshospital, ser som et klart udtryk for, at han forsøgte at få en slags udløsning for sin vrede. Blandt filmene var »Universal Soldier«, hvor hovedpersonen genopstår som robot og får blodig hævn over dem, som har ydmyget ham. Og gyseren »Barneleg« om en massemorder og sjælevandrer, der slår til, når man mindst venter det, og som undslipper myndighedernes jagt gennem sine mange liv. I sit afskedsbrev skrev den fallerede student Flemming Nielsen, at han »ikke kunne tage mere«, og at han ville dræbe nogle mennesker, før han tog sit eget liv.